Flyvske tanker

ADHD smitter ikke - det gør tabu.

Aalykkeprisen 2014

Siden 2011 har ADHD-foreningen uddelt Aalykkeprisen på deres årlige konference. Aalykkeprisen er en pris, som gives til en person som har ydet en indsats ud over det sædvandlige for ADHD-sagen. Jeg kendte godt til prisen, men havde på intet tidspunkt troet at jeg nogensinde skulle modtage den, ikke en gang bare være nomineret til den. Og derfor er det også en ekstra stor ting, en kæmpe ting for mig, at kunne fortælle at jeg torsdag d. 4/9 modtog Aalykkeprisen 2014.

En anerkendelse ingen nogensinde vil kunne tage fra mig

Jeg er simpelthen så glad, stolt og overvældet over den kæmpe anerkendelse. For mig er det i hvert fald kæmpe stort at blive udvalgt til at modtage Aalykkeprisen. Jeg har aldrig grædt af glæde, men jeg indrømmer gerne at det var tæt på da jeg fik det at vide. Tænk sig, lille mig, som stadig kan være så skrøbelig. Lille mig, som udgav mit første indlæg på flyvsketanker.dk d. 27/2/14 – et indlæg som lige så meget var min måde at “springe ud” på. Lille mig, som på mange måder selv bruger bloggen til at bearbejde og blive klogere. Lille mig, som egentlig ret tit ikke tror særlig meget på mig selv og mit værd. Mig der ellers plejer at snakke meget, også på skrift ;) synes næsten det er svært at finde ord der beskriver præcis hvor meget det betyder for mig at have modtaget Aalykkeprisen. Det er en anerkendelse af mig og mit arbejde som ingen nogensinde vil kunne tage fra mig. En anerkendelse af et stykke arbejde, jeg altid er meget perfektionistisk omkring og aldrig selv synes er helt godt nok – men det er der (tydeligvis) andre der gør, og det skal jeg bare lære at tro på.

En dag jeg aldrig glemmer

Den 4. september 2014 er en dag jeg aldrig nogensinde vil glemme! Da ADHD-foreningen selvfølgelig ville sikre sig at jeg kunne være der til overrækkelsen, havde jeg et par dage forinden fået den kæmpe nyhed og var blevet inviteret til at komme og være med hele dagen. Jeg havde længe ønsket at komme med på konferencen, så det i sig selv var en stor gave. Min mor tog med mig, og  vi ankom omkring kl 13 – allerede herfra oplevede jeg ting, jeg aldrig havde troet jeg skulle opleve. Jeg hørte flere gode oplæg, og nød i det hele taget den atmosfære af dygtighed, faglighed og nysgerrighed hele konferencen summede af. Jeg rendte hurtigt ind i Bettina, som er ansat ved ADHD-foreningen og som var med på Pinsecamp 2014 – hun sørgede for at jeg hele dagen havde det godt, og følte mig tryg. Flere af de dygtige ansatte hos ADHD-foreningen genkendte og roste mig meget, og da en sød kvinde kom og sagde “Dig kender jeg fra nettet” og  også roste mig meget og det efterfølgende viste sig at være direktøren for ADHD-foreningen, er det svært ikke at få lidt sommerfugle i maven og bare blive fyldt med glæde og stolthed. Allerede inden det blev aften, og prisen skulle overrækkes havde jeg fået kæmpe oplevelser med i bagagen – oplevelser der kun blev større som dagen gik. Da klokken blev 19 var der stor festmiddag, og det var under denne at Aalykkeprisen skulle overrækkes – som du måske kan forestille dig var det ikke meget jeg fik spist, jeg var i stedet fyldt med nervøsitet, spænding, glæde og en masse sommerfugle i maven.

“I år har vi valgt at give Aalykkeprisen til….”

At blive kaldt op på en scene, foran 440 mennesker, mange af dem dygtige fagfolk, for at modtage Aalykkeprisen. At stå deroppe, mens formanden af ADHD-foreningen Jette Myglegaard holder den flotteste til til/om mig. Selv at tale foran så mange mennsker. Og at selvsamme 440 mennesker rejser sig op og klapper af en. Det er det største, det vildeste, jeg nogensinde har oplevet. Det er faktisk så stor en oplevelse at jeg stadig kniber mig selv lidt i armen for at være sikker på at det ikke er en drøm. Jeg tør stadig næsten ikke tro på at det virkelig er sket for mig. At forsøge at genfortælle den er heller ikke nem – for hvordan beskriver man det største øjeblik i ens liv?

aalykkeprisen

Den smukke buket blomster jeg har fået af ADHD-foreningen ifb. med Aalykkeprisen.

aalykkeprisen

Aalykkeprisen indebærer et littografi af Troels Trier og et kontant beløb på 5000kr. Her ses det smukke littografi “Pigernes masker” som jeg jeg har modtaget – jeg er SÅ glad for det!

Jette Myglegaard, formand for ADHD-foreningens tale ved overrækkelsen af Aalykkeprisen:

ADHD-foreningen har indstiftet Aalykkeprisen, som en anerkendelse af mennesker, som gør noget ud over det sædvanlige for ADHD-sagen.

Det har været virkelig dejligt at læse om mennesker, som er blevet indstillet til at modtage dette års pris. Det er mennesker, som brænder for at hjælpe andre, for at perspektivere debatten og for at skabe overskud i livet for dem, der kæmper med ADHD, hvad enten de er professionelle, frivillige eller folk, der er med til at sætte dagsordenen i medierne.

Efter intense overvejelser har vi besluttet, at vi i år vil give prisen til en kvinde, som kæmper for vores fælles sag på sin helt egen måde og med et gå-på-mod og en villighed til også at sætte sig selv på spil, som vi kun kan beundre.

Hun er muligvis ikke så kendt i ADHD-kredse endnu, men for dem som kender hende betyder hun rigtig meget. Hun leverer en helt enestående og meget inspirende indsats drevet af et stort ADHD-hjerte.

Og med disse ord vil jeg gerne bede Marie-Louise Hylleberg om at komme herop og modtage Aalykkeprisen 2014.

Marie-Louise har bloggen “Flyvske tanker – ADHD smitter ikke, det før tabu” og så er hun forfatter på e-bogen “ADHD smitter ikke”.

Marie-Louise brænder for at bryde tabuet omkring livet med ADHD, og det der kan følge med diagnosen. Hun fik først diagnosen sidste år, men hun har allerede med sin åbenhed gjort en forskel for andre med ADHD og deres pårørende.

Hendes blog handler om hendes personlige erfaringer, men hun er også dygtig til at videreformidle faglig viden. Hun skriver åbent og ærligt on livet med ADHD på godt og ondt og er åben over for dialog omkring omkring hverdagen med ADHD.

Så derfor, Marie-Louise, denne lille anerkendelse af en stor indsats. Du gør en kæmpe forskel for rigtig mange mennesker allerede og vi er sikre på at flere kommer til fremover.

Din åbenhed og entusiasme smitter. Tak for det.

Jeg synes simpelten at det var så flot en tale Jette Myglegaard holdte. Jeg bliver helt rød i kinderne bare ved at tænke på de mange flotte ord.

jette myglegaard

Formanden for ADHD-foreningen, Jette Myglegaard og jeg.

Jeg har helt sikkert glemt at fortælle en masse, men som sagt – hvordan beskriver man noget så stort, ordentligt? En ting er sikkert, jeg er kun blevet endnu mere motiveret og har fået endnu flere drømme, mål og ambitioner for at bryde tabuet om ADHD og hvad der følger med.

Til sidst vil jeg endnu en gang takke ADHD-foreningen. Tak for den kæmpe store anerkendelse! Tak for en fantastisk dag, som jeg aldrig nogensinde vil glemme! Og tak fordi I vil mig, og mit arbejde. Jeg håber på at se jer alle igen, snart <3

Tilbage til virkeligheden

Som du måske allerede ved er jeg kommet ind på min drømmeuddannelse – læreruddannelsen. Og lige om lidt er det ikke længere “bare” en drøm, fra og med imorgen af er jeg nemlig studerende på Læreruddannelsen i Silkeborg! Imorgen skal jeg tilbage til virkeligheden, imorgen er jeg ikke længere sygemeldt. Jeg glæder mig helt vildt! Og samtidig er jeg sindsygt nervøs, og måske en smule bange? Det har været trygt at gå sygemeldt. Ikke nemt, slet ikke nemt – men trygt.

Tak fordi I reddede mit liv

Det lyder voldsomt, “Tak fordi I reddede mit liv”, men det er sandt. For ca. et år siden, sad jeg en eftermiddag på terrassen på mine forældres restaurant. Der var ingen gæster, heldigvis – for overfor mig sad min mor, min moster og min mormor. Jeg havde det ikke godt, slet ikke. Jeg havde ingen livslyst, ingen mod på livet. I virkeligheden havde jeg mest af alt bare lyst til at give slip, forsvinde fra jordens overflade – jeg ved det gør ondt at høre, men jeg havde faktisk bare lyst til at dø. “Du skal sygemeldes, nu!” – dengang så jeg det som tvang, ville ikke “erklære” mig sårbar, men det er endt med at være det bedste der nogensinde er sket. For dengang, for et år siden, troede jeg ikke jeg ville være her i dag. Jeg havde ingen drømme, mål eller ambitioner – og jeg havde slet ingen ide om at jeg 1 år senere, ville have udviklet mig så meget, stråle af optimisme og livslyst – og opnå så meget, på så kort tid. Og derfor er jeg den dag i dag, de 3 kvinder evigt taknemmelig. De hjalp mig da jeg havde aller mest brug for det. Ingen ord vil være nok til at beskrive præcis hvor taknemmelig jeg er over at i den dag i august 2013 sagde til mig: “Du skal sygemeldes, nu!”

Når virkeligheden rammer med 200 km/t

Godt nok en hel anden virkelighed end den, jeg skal tilbage til imorgen. Der er altid en grund til at man bliver sygemeldt – og den vil jeg gerne fortælle dig om:

I februar 2012 tager jeg min sidste lykkepille, antidepressiv medicin om du vil. På daværende tidspunkt har jeg i 5 år været på antidepressiv medicin, medicin jeg i første omgang fik på grund af min anoreksi. Senere hen fordi man mener jeg er deprimeret og stresset… De hjalp lidt, var måske et sikkerhedsnet, men jeg ville ønske at man dengang havde taget mig alvorligt – gået i dybden og opdaget at mine problemer skyldes ADHD. Men altså jeg tager den sidste pille, ryger i et par uger ned i et stort sort hul – men lever efterfølgende højt på sejren over at have sluppet af med “lykkepillerne”. “Yes, baby nu kører det sgu – endelig min tur til at være ovenpå” – og jeg er også ovenpå, tror jeg! Fordi i virkeligheden lever jeg i en fantasiverden, faker mig til selvtillid og forsøger at holde de mørke tanker væk. Jeg lever i fantasien, men man kan ikke leve i en fantasiverden særlig længe. Og i foråret 2013 begynder det ligeså stille at gå ned ad bakke – jeg opdager det bare ikke endnu, min lille fantasiverden eksistere et par måneder mere og først sidst i juni rammer virkeligheden med 200 km/t. Først der går virkeligheden op for mig – og den er ikke sjov. For det er ikke sjovt at vide at man er anderledes, men ikke vide hvorfor. Ikke sjovt ikke at vide hvorfor man har så mange vanskeligheder. Mine tanker var ved at slå mig ihjel. Den 1. august 2013 skulle jeg faktisk have startet i min sidste praktik på pædagoguddannelsen, på en døgninstitution for omsorgsvigtede børn. Men et par dage inden ringer jeg til praktikstedet og siger det som det er. Jeg ringer samtidig til pædagoguddannelsen og fortæller ligeledes det som det er – og at jeg stopper. Et par dage senere bliver jeg sygemeldt.

At gå sygemeldt

I forbindelse med at jeg bliver sygemeldt, bliver jeg også tilknyttet Udviklingshuset i Horsens. Jeg får en kontaktperson, faktisk lederen af stedet, og det er også hende der første gang præsentere mig for det, der bliver min psykiater – i hvert fald indtil marts, men det kommer jeg til. Det er denne psykiater, som endelig tager mig alvorligt, ser mig. Han ser lige igennem mig, og efter utallige spørgsmål og en lytten til min historie, bliver jeg udredt og får diagnosen ADHD. Endelig er der en masse brikker, som falder på plads. En masse spørgsmål der pludselig bliver besvaret. En hel anden forståelse af mit liv og hvorfor mit liv har været som det har. Men der opstår også en masse nye spørgsmål, og selvom det er en lettelse er det ligeså meget “et slag i ansigtet” – jeg stod der som voksen og pludselig skulle jeg finde en hel ny måde at forstå mig selv. Det tog mig tid, flere måneder, at erkende og acceptere diagnosticeringen. Kort inden jeg første gang møder førnævnte psykiater, er jeg blevet henvist til psykiatrisk afdeling. Jeg får også en tid – 5 måneder senere! Det kunne jeg ikke vente på, og det er derfor jeg startede hos psykiateren. Men jeg holder fast i min tid på “psyk.” og i marts har jeg min første tid der – og bliver afsluttet hos psykiateren som jeg ellers har været så glad for at være tilknyttet. Nu er jeg tilknyttet psykiatrisk afdeling som ambulant patient – og det er jeg også glad for, på trods af at du derude er et nummer, hvorimod at jeg hos psykiateren er en personlighed. Men jeg kan ikke klage – jeg har fået psykoedukation som du kan læse om her, og jeg er tilknyttet både overlægen og en psykolog. Siden januar har jeg kommet i Headspace i Horsens og som jeg vidst nok har nævnt i et tidligere indlæg er jeg ikke længere tilknyttet Udviklingshuset, men i stedet noget, som hedder Udebo. Og jeg har det bedre end jeg måske i virkeligheden nogensinde har haft det.

En ny virkelighed

Nu sidder jeg her. Et år som sygemeldt er forbi. Og på det år er der sket meget – i indlægget her har jeg måske i virkeligheden kun en brøkdel med. Mit liv er ikke blevet legende let. Der er stadig dårlige dage – faktisk i hver eneste uge, men jeg forstår lige pludselig hvorfor disse dage kommer. Jeg har en forklaring på mine problemer og vanskeligheder, og en forklaring på hvorfor jeg altid har været anderledes. Jeg har accepteret at jeg har ADHD, og selvom det var hårdt i starten har diagnosticeringen givet mig noget ubeskriveligt vigtig: jeg har accepteret mig selv – også de knap så positive sider. Jeg har udviklet mig sindsygt meget det sidste år, og selvom jeg nok altid vil være skrøbelig er jeg på mange måder også blevet stærkere. Da jeg sad der i august måned troede jeg aldrig jeg skulle nå så langt.

tilbage til virkeligheden skoleting

Jeg går en spændende tid i møde – på flere måder. Som sagt starter jeg i skole imorgen – på den uddannelse jeg i virkeligheden har drømt om siden folkeskolen. Jeg troede bare ikke nok på mig selv, til at realisere drømmen – det gør jeg nu. Som jeg nævner i starten har det ikke været nemt at gå sygemeldt, men trygt – trygt at kunne holde sig for sig selv hvis man havde en dårlig dag, og på en måde trygt “bare” at skulle arbejde med sig selv. Men nu skal jeg tilbage til virkeligheden – og jeg glæder mig helt vildt! Jeg er nervøs, men top-motiveret og glad.

Jeg var ikke nået hertil alene – og selvom jeg i den nærmeste fremtid vil skrive et indlæg om dem som står mig nært, og støtter mig, så vil jeg alligevel bruge de sidste par linjer på at takke dem. Tak til min mor som altid har støttet og hjulpet – også når jeg slet ikke har fortjent det. Til min far og mine søskende. Til min  mormor og moster. Til min Moster og onkel, som altid har været lidt mere end bare moster og onkel. Og en særlig tak til den flok af mine nære venner (jeg ved i ved hvem i er, og jeg ved flere af jer læser med) – tak fordi i altid er der, fordi i er tålmodige, fordi i acceptere mig for den jeg er og fordi i giver mig kærlighed og omsorg både når jeg mangler det aller mest og når jeg ikke gør <3

Og selvfølgelig en kæmpe tak til dig – kære læser. Fordi i ligeså meget giver mig troen på at jeg kan, fordi i motivere mig og fordi jeg får lov til at gøre noget af det jeg er bedst til: at hjælpe andre og at bruge mine mange refleksioner konstruktivt. Jeg glæder mig til at skrive en masse gode indlæg til jer – fordi bloggen fortsætter altså selvom jeg bliver studerende ;)

Struktur i hverdagen

En sød læser spurgte mig den anden dag på Facebook om jeg ikke ville skrive lidt om struktur i hverdagen. “Det burde da være let nok” tænkte jeg – men jeg blev klogere ;) Jeg er jo som bekendt altid meget perfektionistisk omkring flyvsketanker.dk, og selvom jeg hurtigt ville kunne have fortalt lidt om struktur i hverdagen og hvordan jeg skaber det (eller prøver på) så vil jeg altså helst gøre det ordentlig og give dig som læser en masse gode råd!

Derfor er struktur i hverdagen vigtig for mennesker med ADHD

struktur i hverdagenJeg kan selvfølgelig kun tale på mine egne vegne, men jeg tror at en af grundene til at jeg og andre med ADHD har et stort behov for struktur i hverdagen, blandt andet skyldes det store kaos i vores tanker. Og at den kontrol vi ikker har over netop vores tanker og ofte vores handlinger, forsøger vi at kompensere for ved at have størst mulig kontrol over alt andet. Men hvorfor kan denne struktur så være svær både at skabe og overholde? Personligt tror jeg det skyldes flere ting og måske i virkeligheden flere af vores symptomer – bl.a. opmærksomhedsforstyrrelsen og aktivitetsforstyrrelsen som jeg mener at alle med ADHD er påvirket af. I min e-bog kan du læse meget mere om netop disse to ting. Heri fortæller jeg blandt andet om de 4 typer af opmærksomhed og også om de 2 typer af aktivitetsforstyrrelse man kan være/er påvirket af når man har ADHD. Jeg henviser til e-bogen selvom jeg sagtens kunne skrive en masse om disse her – i stedet vil jeg nemlig prøve at forklare bl.a. disse to ting ved at fortælle dig hvordan disse påvirker mig, hvad jeg gør for at skabe struktur i hverdagen og hvorfor jeg har så stort et behov for dette.

Derfor har jeg brug for struktur i hverdagen

Selvom det måske ikke altid kommer til udtryk på den “klassiske” måde, har jeg ADHD med alle 4 bogstaver. Jeg plejer at sige at den del af “min ADHD” som påvirker min opmærksomhed både har sine fordele og sine ulemper. Jeg kan kun koncentrere mig om en ting ad gangen, hvilket gør at jeg er enormt nærværende i det jeg foretager mig – eller den samtale jeg medvirker i. Og det er altså både en fordel og en ulempe – især når man også er lydfølsom! Hvis jeg irreteres af en lyd eller optages af et helt andet indtryk end hvad jeg foretager mig, kan dette gøre at jeg 1) enten ikke kan koncentrere mig, f.eks hvis jeg læser eller skiver 2) at jeg “skifter aktivitet”. Min opmærksomhed er måske i virkeligheden en svær størrelsen – enten hyperfokusere jeg, eller også har jeg svært ved at holde opmærksomheden i længere tid. Og så er jeg som mange andre – hyperaktiv! strukturDet betyder ikke nødvendigvis at jeg ikke kan blive siddende på min stol – hvis jeg SKAL så gør jeg, men jeg sidder ikke stille. Og jeg har svært ved at blive siddende i længere tid ad gangen. Og hvad har alt dette så med struktur at gøre? Et mix af opmærksomhedsfortyrrelser og hyperaktivitet gør at jeg kan have svært ved at blive i aktiviteter – og på dage hvor motivationen så også mangler bliver dette bare værre.

Men, jeg har en indrømmelse – faktisk er det først nu at jeg har set ovenstående som værende en af grundene til mit behov for struktur – og KONTROL. For som jeg også nævnte tidligere så skyldes mit behov for struktur eller måske i virkeligheden mit KÆMPE behov for kontrol, at jeg lider enormt meget af tankemylder. Og den manglende kontrol og struktur over mit hoved, gør at jeg higer efter at have kontrol over hvad der skal ske, hvornår og hvorfor. Hvis du har ADHD kender du det måske selv – den manglende kontrol over dine tanker og dine handlinger, den manglende kontrol over ADHD, forsøger man konstant at kompensere for – bl.a. ved at finde kontrollen i skemaer, i gøremål og aktiviteter. Ved simpelthen at have struktur i hverdagen.

Sådan skaber jeg struktur i hverdagen

Udadtil ligner jeg måske faktisk ikke nødvendigvis den som har mest struktur i hverdagen – men det har jeg! Mange af mine skemaer “glemmer” jeg bare at vise omverdenen. For jeg har altid et skema i hovedet, en ide om hvordan jeg gerne vil have min dag forløber. Og hvis dette skema skrider, det kan være i form af spontane ting eller pludseligt opståede ting jeg skal, kan jeg faktisk blive lettere ubehagelig at være sammen med. Det er så lidt jeg har kontrol over, så hvis den kontrol jeg i det mindste har bliver taget fra mig bliver jeg både sur, men også skrøbelig. Men mine skemaer er ikke kun i hovedet – sådan var det tidligere, men min diagnosticering gjorde også at jeg pludselig kunne hjælpe mig selv – og gør det! Jeg kan være enormt glemsom, hvilket nok også skyldes tankemylder. Derfor har jeg på både min computer, min telefon og min iPad et dokument jeg kalder “Dags-plan” eller mit “TO-DO dokument”. Heri har jeg flere punkter jeg skriver ting ned under:

TO-DO (indsæt dag):

  • her skriver jeg ting jeg skal i løbet af den pågældende dag

Vil gerne:

  • her skriver jeg ting ned som jeg gerne vil have ordnet, men som ikke nødvendigvis har en deadline

Mangler:

  • her skriver jeg ting ned som jeg mangler f.eks tøj eller andet

Husk:

  • her skriver jeg ting ned som jeg skal huske

TV:

  • nogle vil måske mene at denne er ligegyldig, men for mig gør den at jeg kan huske hvornår de forskellige programmer jeg evt følger med i kommer

Foruden dette TO-DO dokument bruger jeg kalenderen som også både er på min computer, min telfon og min iPad og så printer jeg indimellem nogle flotte ugeskemaer (som jeg finder på nettet) og skriver den pågældende uges aktiviteter ned på. Du kan finde nogle af disse skemaer på min pinterest her: http://www.pinterest.com/flyvsketanker/weekly-planner-uge-skemaer/.

Andre gode råd til at skabe struktur i hverdagen

Der findes rigtig mange måder hvorpå man kan skabe struktur i sin hverdag. Og det er ikke sikkert at det som virker for mig, også virker for dig. Jeg bruger bl.a. skemaer og TO-DO dokumentet fordi det er mega lækkert når man kan strege noget ud ;) Og hvis du måske har en familie eller bor med en kæreste, kan det for dem også være rart at se hvad du skal i løbet af en uge – ligeså vel som du selv kan holde styr på det. Jeg ved at der også er en del som bruger piktogrammer – altså små billeder, som man på samme måde sætter i et skema sådan man ikke bare kan læse, men også se hvad man skal. Jeg starter i skole lige om lidt, og derfor regner jeg med at begynde at have faste tidspunkter hvor jeg gør de forskelige ting. Både for at kunne huske, men også for at gøre det hele lidt nemmere for mig selv.

Der findes utallige af lister med gode råd til at skabe denne struktur, men som sagt er det forskelligt hvad der virker for den enkelte. Derfor er dette bare mit bud på hvordan man kan skabe struktur – og hvorfor denne er så vigtig. Jeg håber at du måske kan bruge mine råd – og måske har du et godt råd til mig? Hvordan skaber du struktur i hverdagen? Hvilke redskaber bruger du? Og hvad er dit bedste råd til at skabe struktur? Skriv gerne en kommentar – jeg er nemlig nysgerrig ;)

Super fin boganmeldelse af e-bogen

Den 5. juli 2014 udgav jeg min første e-bog “ADHD smitter ikke…”. Måske er du en af de efterhånden rigtig mange, som har downloadet (måske også læst) bogen – hvis ikke kan du downloade den ganske gratis her: 

ADHD smitter Ikke - e-bog af Marie-Louise Hylleberg (3.7 MiB)

boganmeldelseMen ikke nok med at bogen er blevet downloadet tæt på 900 gange – den har også fået en rigtig fin boganmeldelse i ADHD-foreningens blad for lokalafdeling Storkøbenhavn/Bornholm. Hvis ikke du er fra Storkøbenhavn eller Bornholm og modtager af bladet kan du læse boganmeldelsen her: http://adhd.dk/uploads/media/ADHD_STKBH_3_2014_WEB.pdf

Et spørgsmål til dig, kære læser

Hvis du har læst “ADHD smitter ikke…” kunne jeg helt vildt godt tænke mig at vide hvad du synes om bogen?

Jeg håber du har lyst til at svare – enten ved at skrive en kommentar herunder, på facebook eller i en mail til kontakt@flyvsketanker.dk

En lille opdatering

Hej skønne læser <3

Jeg er rigtig ked af den lange periode, hvor der har været stille her på bloggen. Det må du virkelig undskylde. Men jeg tror faktisk at jeg har haft brug for denne stille periode – og det har faktisk ikke stået helt stille. Jeg har arbejdet på bloggen, med opdateringer og finpudsninger. Desværre tog det bare længere tid at blive færdig end jeg havde regnet med… Ude i siden ser du blandt andet noget af arbejdet, og derudover er “Om mig” og “Om flyvske tanker” blevet til “Hvem, hvad og hvorfor?“. Ligeledes er “Mig og min ADHD – et hjælperedskab“, “Mig og min ADHD – sådan se min profil ud“, “Lav din egen ‘Mig og min ADHD’-profil” og “Kontakt” blevet opdateret.

hvem, hvad og hvorfor

Jeg glæder mig til igen at skrive en masse indlæg til dig – og jeg har en masse nye og gode ideer og mål. Men for en gang skyld vil jeg holde de fleste for mig selv – simpelthen for at undgå ikke at stresse mig selv. Jeg lover dog dog at der ikke bliver stille i ligeså lang tid igen. Næste indlæg kommer højst sandsynligt til at handle om nogle af de ting, som kommer til et ske lige om lidt for mig.
Og så vil jeg lige minde om at flyvsketanker.dk kan følges på bloglovin’ lige her: bloglovin.com/flyvsketanker

12 dage på Bornholm

Søndag den 6. juli rejste jeg til Bornholm. Først med tog fra Horsens til København, med tog fra København til Ystad og til sidst med færgen fra Ystad til Rønne på Bornholm – alt sammen med en stor rygsæk på ryggen og en hjemmelavet vogn til min kugledyne. Nogle vil måske mene at det er åndssvagt at slæbe sin kugledyne med, men jeg opdagede sidst jeg var væk hjemmefra, at jeg simpelthen bare får det allerbedste ud af den givne oplevelse/situation hvis jeg sover med den – og måske også fordi at jeg på den måde har noget tryghed, og et sted at søge hen hvis jeg trænger til at få ro.

Kugledynevogn

Sådan fik jeg kugledynen med til Bornholm

Det var en lang rejse – 2 gange tog og så med færge, og du har måske alleredetænkt det samme som min mor: “det kan jo ikke lade sig gøre have en 7 kilo dyne med sig rundt”. Men jo det kan, og nu skal jeg nok fortælle sig hvordan jeg fik det til at “kunne lade sig gøre”. Min løsning er faktisk rimelig simpel (i hvert fald hvis du spørger mig) – jeg købte en af de trolley’er som man også ser nogle bruge når de går på indkøb, jeg skulle dog kun bruge “rulle-delen” så jeg tog simpelthen den taske som sad på af. Nu havde jeg “et sæt hjul” og kugledynen leveres praktisk nok med en transporttaske, så det krævede faktisk bare lidt snor og et par knob og 5 minutter senere stod jeg med det som man kan kalde “en kugledyne-vogn”. Og du kan tro jeg er glad for at jeg fandt en løsning – af flere årsager :-)

Hvad er det jeg laver på Bornholm?

Jeg er på Bornholm for at arbejde og klatre – jeg er med som “Crew” eller “hjælper” om du vil til henholdsvis Nordic Youth Camp og Sommertræf. Nordic Youth Camp er en lejr for dygtige unge junior-klatrer (6-18) fra hele Norden og Sommertræf er udelukkende for de danske juniorer. Mellem madlavning og rengøring til de to træf har jeg selvfølgelig også selv haft tid til at klatre. Det er både fedt og hårdt! Hårdt fordi det er svært at finde ro og nærmest umuligt bare at være helt alene – egentlig ikke arbejdsdelen i det for som min far så rigtigt sagde: “jeg er jo opvokset i et køkken”. Og det er helt klart min fordel at mine forældre har restauranter og at jeg derfor er vant til hvad og hvor meget der skal gøres i et køkken og med rengøring. Jeg nyder virkelig at være her, men ville lyve hvis jeg sagde at jeg ikke her på 9. dag begynder at glæde mig til at komme hjem – til alt hvad der hører hjemme til, og til min computer så jeg igen kan få lavet en hel masse på bloggen ;) Men det er også super fedt – fordi at man på Bornholm (som det eneste sted i Danmark) kan klatrer på rigtige klipper. Og det får jeg gjort! Det er anden gang jeg er på Bornholm for at klatre og indtil videre har jeg virkelig rykket mig, fået nogle gode succeser med mig hjem og nogle nye mål – man kan måske ligefrem sige at jeg er blevet mindet lidt on igen hvorfor jeg virkelig elsker klatring! Når jeg på fredag den 18. juli tager hjem har jeg fået så meget med mig – jeg har følt mig “behøvet”, jeg har fået klatret en masse og jeg har udvidet mit netværk. Derudover har jeg også fået noget med mig på det helt personlige plan – jeg har nemlig klaret den test jeg også har sat mig selv lidt på: 12 dage på Bornholm uden særlig meget kontrol og uden alle mine små “sikkerhedsnet”. Jeg synes næsten jeg rykker mig hver gang jeg tager på ture som denne, måske ikke ligeså meget som da jeg kom hjemmefra Pinsecamp, men jeg har alligevel rykket mig lidt, og det er det der er det vigtigste!

Noget helt andet end Bornholm

For 10 dage siden udgav jeg e-bogen “ADHD smitter ikke”, og endnu engang blev jeg overrasket og overvældet – på den aller fedeste måde! Jeg er simpelthen så stolt og bliver altså lige nødt til at prale lidt ;) I søndags var det indlæg jeg skrev som “appetizer” blevet læst 640 – bare på den ene dag, det synes jeg altså er vildt! Ikke nok med at indlægget er blevet læst mere end 1000 gange nu – i skrivende stund er bogen blevet downloadet over 700 gange!!! Jeg tager mig selv i konstant at gå med et lille genert smil. Tusind mega mange gange tak – af hele mit hjerte. Tak til alle jer, som har delt den. Tak til jer som har læst den. Tak for alle de rosende ord og komplimenter. Og tak til skolestuen.blogspot.dk som har skrevet et indlæg om bogen. Tak til jer allesammen! <3 Jeg havde aldrig nogensinde regnet med at en bog som jeg havde skrevet allerede kunne nå der til som den er! Jeg ved godt man ikke må prale, men engang imellem bliver man altså nødt til det – og jeg tør vidst godt kalde mig selv en ildsjæl ;) En ildsjæl som nu er endnu mere motiveret (det plejer jeg jo at være, hæhæ) på at tilegne mig og dele endnu mere viden. Mine mål med flyvsketanker.dk er blevet større, men jeg tør måske nu faktisk også tro på at jeg laver noget godt. Endnu engang – af hjertet tak fordi du læser med, fordi du har lyst til at læse lige netop det jeg har skrevet. Jeg indrømmer gerne, at jeg den sidste uges tid har måttet nive mig selv i armen – kan det virkelig passe at det her sker for mig? :)

Ny e-bog om ADHD – “ADHD smitter ikke”

Det er vel snart 1,5-2 måneder siden jeg fortalte dig om den e-bog jeg havde i tankerne – nu er den endelig blevet helt færdig! Nu er jeg endelig tilfreds med den og derfor kan jeg nu præsentere den for dig. Det store arbejde er blevet til e-bogen/pjecen “ADHD smitter ikke”, og den indeholder en masse viden om diagnosen. Jeg har forsøgt at få alle aspekter af diagnosen med, og jeg håber at du bliver lige så glad for den, som jeg er. Jeg er jo hverken forsker, psykiater eller neurolog, men jeg har ADHD og derfor er jeg vel også en slags ekspert? I hvert fald i at have ADHD. Selvfølgelig ved jeg ikke alt, og der vil sikkert være noget jeg ikke har fået med – men en gang som “e-bogs-forfatter” skal vel være den første ;)

e-bog om adhd

E-bog om ADHD

“ADHD smitter ikke” er som sagt en bog eller pjece, om du vil, om diagnosen ADHD. Jeg har forsøgt at få så meget som muligt med i bogen – du kan bl.a. læse om årsager, symptomer, kønsforskelle, behandling, medicin, relevante paragraffer og meget mere. Ligeledes finder du bagerst i bogen skabelonen til det hjælperedskab, jeg tidligere på året udviklede, nemlig “Mig og min ADHD”. På de allersidste finder du mine forslag til litteratur eller pjecer – nogle har jeg brugt under arbejdet, andre ikke.

Hvorfor denne e-bog om ADHD?

Man kan måske tænkte “Jamen hvorfor gider du gøre dette store arbejde, og lave en e-bog om ADHD?” og “Hvorfor gør du det gratis?”. Jeg har skrevet e-bogen fordi jeg brænder for at dele min efterhånden store og stadig voksende viden om ADHD. Jeg brænder for at hjælpe andre. Og jeg brænder for at gøre mit aller bedste! Jeg håber selvfølgelig at du, og en hel masse andre vil downloade og læse min e-bog. Ligeledes håber jeg at du får en hel masse ud af den, og hvis ikke en hel masse så bare en smule. Jeg tror på at de fleste vil kunne få noget brugbart ud af “ADHD smitter ikke” – ikke nødvendigvis meget, men lidt har også ret. Noget ved du måske allerede, noget ikke. Noget kan du måske ikke bruge, andet kan du. I hvert fald er e-bogen “ADHD smitter ikke” klar og du er mere end velkommen til at downloade og bruge den.

Download “ADHD smitter ikke” her: ADHD smitter Ikke - e-bog af Marie-Louise Hylleberg

Og du er selvfølgelig mere end velkommen (ja jeg ville faktisk blive rigtig glad) til at dele “ADHD smitter ikke” med alle dem du har lyst til <3

PinseCamp med ADHD-foreningen

Har du fulgt med på flyvsketanker.dk i et stykke tid? Så ved du måske allerede hvad jeg har brugt min pinse på – nemlig PinseCamp med ADHD-foreningen.  Jeg tror faktisk det er den bedste oplevelse jeg nogensinde har haft! En oplevelse som måske også vil “fylde” lidt her på bloggen det næste stykke tid – jeg har nemlig lært så meget og det vil jeg selvfølgelig gerne dele med dig <3 Er det ikke også bedst at bruge alt den nye viden i mere målrettede indlæg? I hvert fald kommer dette indlæg primært til at handle om mine oplevelser i løbet af de 4 dage PinseCamp’en varede.

PinseCamp med ADHD-foreningen

Fredag den 6. juni kørte min far mig ud til Skanderborg Vandrerhjem. Vi skulle egentlig være der klokken 20, men kikset nok var det hende der boede tættest på, som kom en halv time for sent – vi kunne nemlig ikke finde det! Da vi endelig fandt det sad mine nerver vidst helt uden på tøjet, jeg var nervøs og spændt. Nervøs for hvem de andre var, om de nu ville kunne lide mig – ja du kender det måske selv. Og jeg var spændt! Spændt på hvad de næste 4 dage ville indeholde, hvad vi mon skulle lave og hvornår vi skulle lave hvad. De blev i hvert fald hurtigt klar over at her var en kontrolfreak med et kæmpe behov for at vide ting – jeg tror aldrig de havde mødt så stor en spørgejørgen som mig ;)

pinsecamp med adhd-foreningen

Det var 4 dage i super flotte omgivelser!

Fredag aften blev primært brugt på at slå telte op, og lære hinanden at kende – og jeg fandt da også hurtigt mange at snakke med! Især en pige (Frederikke) skulle vise sig at blive en meget tæt veninde. Ligesom mig kunne hun ikke falde i søvn, det var vi faktisk 4 piger  som ikke kunne, og vi sad et par timer og røg smøger og snakkede. Da jeg endelig gik ind i teltet var det med et kæmpe smil på læben – det skulle helt sikkert nok blive en god pinse!

Kompetente undervisere, inspiration og en masse ny viden

Klokken 7 lørdag morgen blev vi vækket. Jeg var først faldet i søvn klokken 5, men mit humør var alligevel højt! Vi startede dagen ud med noget de fleste med ADHD har svært ved – vi skulle sidde stille og lytte. Men det var egentlig mere eller mindre okay – vi blev nemlig undervist af Rikke og Jan fra JHO Consult. Rikke og Jan har begge ADHD og ligeledes har deres børn. De var derfor super kompetente, og personligt lærte jeg en hel masse! Du kan læse mere om JHO Consult her: jhoconsult.dk.

JHO Consult

I løbet af 3 timer havde jeg fyldt en hel notes-blok, og en masse inspiration og ny viden.

24 timer med Safe Nordic

Undervisningen var helt klart super spændende, men da klokken slog 16 lørdag blev det for alvor interessant! Fra klokken 16 var det nemlig Trine og Thomas fra SAFE NORDIC som tog over, og de skulle “have os” de næste 24 timer. Du kan læse om SAFE NORDIC her: safenordic.dk. Det var både skide hårdt, men også super udviklende at være i deres hænder. Jeg ville gerne fortælle en masse om de 24 timer med Thomas og Trine, men da der kunne ske at sidde nogle som skal med på næste års PinseCamp med ADHD-foreningen ville det være synd at afsløre for meget. Men en ting kan jeg da afsløre: det bliver skide sjovt! Og så vil jeg fortælle lidt om en personlig oplevelse under de 24 timer – det kan jeg nemlig godt uden at afsløre noget ;-) Hvis du har læst med på bloggen et stykke tid ved du måske også at jeg har ret så mange vanskeligheder med min søvn. Jeg er ikke selv “herre” over hvornår de søvnløse nætter kommer, men de kommer. Og det skete også natten mellem lørdag og søndag. Når jeg ikke har sovet bliver jeg super-sensitiv. Derfor plejer jeg egentlig at holde mig for mig selv på de dage jeg ikke får sovet, både fordi jeg bliver vrøvlet, men også fordi jeg har sindssygt svært ved at vise andre end min familie og aller nærmeste ven, at jeg rummer andre følelser end “Jeg er glad”. At græde overfor andre gør jeg super sjældent – jeg kan sagtens skrive eller fortælle om følelser, men kontrollere hvad andre for at se sådan “face-to-face”. Men søndag eftermiddag fik jeg en super fed oplevelse, som andre måske ville synes var mærkelig… Jeg var presset, udfordret,  måske lidt sulten og uden søvn – og så skete der noget der jeg i øjeblikket egentligt hadede, men vendte til noget positivt efterfølgende: jeg begyndte at græde! Ikke sådan en lille tåre, nej jeg stor-tudede og det foran mennesker som eg måske nok allerede havde fået et tæt forhold til, men alligevel ikke havde kendt i mere end et par dage. Da jeg ligesom var ovre mit “crash-down” følte jeg mig faktisk på en måde ret sej! Heldigvis var resten af søndagen super afslappet (og maden god), vi hørte et mega rammende oplæg fra en af “de voksne” og søndag nat sov jeg så godt som man nu kan i et telt :)

 Når ord gør glad – især når de er uventede

Mandag den 9 juni klokken 15 var det hele slut. Timerne inden blev brugt på supervision, evaluering og samtaler.  Jeg vil ikke fortælle så meget om supervisionen og samtaler som hhv bestod af coaching og socialrådgivning. Men evalueringen vil jeg alligevel fortælle lidt om – jeg fik nemlig nogle virkeligt dejlige og gode ting  at vide. Evalueringen foregik i de førnævnte hold, hos Trine og Thomas. Vi skulle sige hver især have 3 ting vi skulle blive bedre til, og 3 ting vi skulle fastholde at vide – vi holdte os måske ikke helt til de 3, men det var vidst heller ikke det vigtige ;) Jeg kan selvfølgelig kun fortælle hvad jeg selv fik at vide, og det er ting jeg virkelig blev glad for at høre! Jeg skulle fastholde (wait for it) det at jeg snakker meget! Jeg blev mildest talt overrasket, men også glad. Det er jo ikke nogen hemmelighed at jeg snakker meget, men jeg troede selv at det var en ting folk synes er enormt irriterende. Men jeg fik tværtimod at vide at det er fantastisk at jeg snakker så meget – fordi det samler folk og skaber glæde. Jeg fik at vide at jeg er rigtig god til at forklare ting, fordi jeg ikke giver op eller bliver irriteret, men i stedet bliver ved og ved indtil folk har forstået og finder nye måder at få tingene forklaret. Og jeg kunne græde af glæde da jeg fik at vide at jeg er INSPIRERENDE! Det sidste er både i forhold til fastholde og blive bedre til, og hænger måske i virkelighed sammen med det førnævnte – jeg fylder meget på både godt og ondt. Det skal forstås på den måde at når jeg glad så smitter mit humør – men det gør det altså også når jeg er i dårligt humør. Derudover køre jeg lidt i ring når mit humør er dårligt, hvilket jo faktisk kan være enormt demotiverende. Jeg er så glad for lige præcis det jeg fik at vide her – de ting jeg netop har nævnt troede jeg nemlig måske i virkeligheden var noget folk tænkte dårligt om. Og det er nok ikke svært at forstå hvorfor det netop for mig, betyder enormt meget at få at vide at jeg er inspirerende.

 “Øv skal vi allerede hjem?”

PinseCamp med ADHD-foreningen er noget af det bedste og fedeste jeg nogensinde har prøvet! Og jeg tror jeg snakker for de fleste af deltagerne: vi havde slet ikke lyst til at skulle hjem! Det var 4 virkelig intense dage, men også 4 dage (jeg kan selvfølgelig kun tale for mig selv) med udvikling/igangsætning af udvikling, læring, relationsdannelse, hygge – ja jeg tror faktisk de fleste følelser var i spil.

pinsecamp med adhd-foreningen

Efter kun 4 dage: nogle af de bedste veninder jeg har!

Da jeg kom hjem havde jeg ikke kun lært noget om mig selv – jeg havde også fået 18 nye venskaber! Man bliver selvfølgelig ikke bedste venner med alle, men den dag i dag savner jeg hver og en! Jeg vil alligevel fremhæve 2 piger – ikke fordi resten er ligegyldige, men fordi disse 2 piger lynhurtigt er blevet nogle af mine bedste veninder! De ligner mig selv så meget at jeg næsten ikke troede det var muligt -når de fortæller er det som at høre mig selv. Og måske næsten det vigtigste: de forstår mig inden jeg overhovedet har åbnet munden!

Jeg undskylder for det meget lange indlæg – og så alligevel ikke ;) PinseCamp med ADHD-foreningen har betydet og betyder så meget for mig at jeg faktisk ikke ville kunne have gjort det kortere. Jeg er selvfølgelig ikke blevet et helt andet menneske, men jeg har lært så mange vigtige ting om mig selv, og har fået øjne for områder hvor jeg virkelig skal udvikle mig. Og ved du hvad? De fleste “udviklings-processer” blev faktisk sat igang allerede på lejren. Til de 18 andre deltagere, til Betina og Kirsten fra ADHD-foreningen, til Trine og Thomas og sidst men ikke mindst Rikke og Jan: ord vil aldrig være nok – i har givet mig mere end jeg turde drømme om! Tak er kun et fattigt ord, men af hjertet tak! <3 I betyder alverden, hver og en!

Hvor kom jeg fra, og hvor er jeg på vej hen?

Jeg har ikke glemt jer – slet ikke! Og jeg er ked af at jeg ikke har fået skrevet de sidste par uger. Men det er ikke fordi jeg ikke har arbejdet på flyvsketanker.dk – tværtimod! Jeg har dagligt været i gang. Men hvorfor så denne stilhed? Stilheden skyldes flere ting – primært fordi jeg har været og er i gang med sipelthen at finpudse alt! Endnu en gang tænker du måske? ;) Men denne gang bliver forhåbentlig den sidste! Denne gang har jeg nemlig besluttet at jeg gør det tilbunds. Og det kommer som altid jer til gode. I kender det måske – man har denne her ting, som man egentlig synes er rigtig god, men der er hele tiden et eller anden der mangler. Så en dag finder man det helt rigtige, hvor alt bare er i orden. Og det er egentlig lidt det jeg har været i gang med – simpelthen at sørge for at alt bare er i orden  fordi på den måde kan jeg koncentrere mig om det jeg aller bedst kan lide – at skrive!

blogging

Jeg havde fødselsdag i går, hvor jeg bl.a fik denne bog som er skrevet af Julia Lahme.  Jeg havde allerede læst et par kapitler fordi man kunne hente en læseprøve både i iBooks og på hendes hjemmeside lahme.dk, og jeg er klart blevet inspireret. Både til diverse finpudsninger, forbedringer – men faktisk også til at huske på at jeg ikke altid kan nå det hele på en gang, at selvom mine ideer er gode så bliver de altså bedst udført hvis jeg gør det i mit eget tempo. Og det sidste er faktisk et god råd både til mig som blogger, men helt klart også til mig som ADHD’er.

I stedet for at love dig som læser at jeg er færdig i morgen, vil jeg denne gang sige – jeg er ved at være der ;) og jeg håber for både dig og mig at det er lige om lidt at mine finpudsninger og forbedringer er færdige, men det bliver bedst hvis det bliver gjort i mit tempo. Jeg har faktisk et spørgsmål til dig: Synes du at jeg skal linke til jer når jeg har noget nyt (i forhold til finpudsninger) klar, eller fortælle om det når alt er klart? Hvad ville du være gladest for?

Jeg fik faktisk også “Kvinder med ADHD” som er skrevet af Sari Solden – den glæder jeg mig til at kunne fortælle meget mere om på et tidspunkt :)

sari solden

Jeg ved det godt, jeg skulle have gjort det for længst – men denne gang gør jeg det så til gengæld ordentlig! Jeg har nemlig flere ting i gang…. Er du blevet nysgerrig? ;) Først og fremmest har jeg besluttet mig for at give flyvsketanker.dk en ordentlig makeover – ikke nødvendigvis noget der er super tydeligt, men jeg vil denne gang gøre det sådan at jeg for eftertiden kun behøver at koncentrere mig om indholdet til indlæg. Derudover fandt jeg et vildt lækkert program den anden dag – og ved I hvad? Nu er jeg i gang med at skrive en e-bog til jer! Ja nemlig, en e-bog som vil komme til at erstatte den sektion der hedder “Viden om – ADHD”. Jeg tænkte nemlig at jeg ville give jer alle mulighed for at downloade denne, i stedet for at i skal læse 20 sider igennem ;) Og sidst men ikke mindst – når jeg har det hele på plads, VIL jeg simpelthen blogge hver dag! Jeg tænker jeg deler det op sådan at der både er plads til indlæg som dette (altså små hverdagsskriverier), men også dem “I er vant” til – altså de lidt mere tunge indlæg.

Hvad synes I om mine ideer?

sommer

Bonus-info: Juhuu mit hår er endelig langt nok til at komme i en hestehale – det er flere år siden det sidst er sket! Så det udnytter jeg helt vildt her i sommervarmen!

« Ældre indlæg

© 2014 Flyvske tanker

Tema af Anders Noren , oversat af Marie-Louise HyllebergOp ↑