Flyvske tanker

ADHD smitter ikke - det gør tabu.

Ny e-bog om ADHD – “ADHD smitter ikke”

Det er vel snart 1,5-2 måneder siden jeg fortalte dig om den e-bog jeg havde i tankerne – nu er den endelig blevet helt færdig! Nu er jeg endelig tilfreds med den og derfor kan jeg nu præsentere den for dig. Det store arbejde er blevet til e-bogen/pjecen “ADHD smitter ikke”, og den indeholder en masse viden om diagnosen. Jeg har forsøgt at få alle aspekter af diagnosen med, og jeg håber at du bliver lige så glad for den, som jeg er. Jeg er jo hverken forsker, psykiater eller neurolog, men jeg har ADHD og derfor er jeg vel også en slags ekspert? I hvert fald i at have ADHD. Selvfølgelig ved jeg ikke alt, og der vil sikkert være noget jeg ikke har fået med – men en gang som “e-bogs-forfatter” skal vel være den første ;)

E-bog om ADHD

“ADHD smitter ikke” er som sagt en bog eller pjece, om du vil, om diagnosen ADHD. Jeg har forsøgt at få så meget som muligt med i bogen – du kan bl.a. læse om årsager, symptomer, kønsforskelle, behandling, medicin, relevante paragraffer og meget mere. Ligeledes finder du bagerst i bogen skabelonen til det hjælperedskab, jeg tidligere på året udviklede, nemlig “Mig og min ADHD”. På de allersidste finder du mine forslag til litteratur eller pjecer – nogle har jeg brugt under arbejdet, andre ikke.

Hvorfor denne e-bog om ADHD?

Man kan måske tænkte “Jamen hvorfor gider du gøre dette store arbejde, og lave en e-bog om ADHD?” og “Hvorfor gør du det gratis?”. Jeg har skrevet e-bogen fordi jeg brænder for at dele min efterhånden store og stadig voksende viden om ADHD. Jeg brænder for at hjælpe andre. Og jeg brænder for at gøre mit aller bedste! Jeg håber selvfølgelig at du, og en hel masse andre vil downloade og læse min e-bog. Ligeledes håber jeg at du får en hel masse ud af den, og hvis ikke en hel masse så bare en smule. Jeg tror på at de fleste vil kunne få noget brugbart ud af “ADHD smitter ikke” – ikke nødvendigvis meget, men lidt har også ret. Noget ved du måske allerede, noget ikke. Noget kan du måske ikke bruge, andet kan du. I hvert fald er e-bogen “ADHD smitter ikke” klar og du er mere end velkommen til at downloade og bruge den.

Download “ADHD smitter ikke” her: ADHD smitter Ikke - e-bog af Marie-Louise Hylleberg

Og du er selvfølgelig mere end velkommen (ja jeg ville faktisk blive rigtig glad) til at dele “ADHD smitter ikke” med alle dem du har lyst til <3

12 dage på Bornholm

Søndag den 6. juli rejste jeg til Bornholm. Først med tog fra Horsens til København, med tog fra København til Ystad og til sidst med færgen fra Ystad til Rønne på Bornholm – alt sammen med en stor rygsæk på ryggen og en hjemmelavet vogn til min kugledyne. Nogle vil måske mene at det er åndssvagt at slæbe sin kugledyne med, men jeg opdagede sidst jeg var væk hjemmefra, at jeg simpelthen bare får det allerbedste ud af den givne oplevelse/situation hvis jeg sover med den – og måske også fordi at jeg på den måde har noget tryghed, og et sted at søge hen hvis jeg trænger til at få ro.

Sådan fik jeg kugledynen med til Bornholm

Det var en lang rejse – 2 gange tog og så med færge, og du har måske alleredetænkt det samme som min mor: “det kan jo ikke lade sig gøre have en 7 kilo dyne med sig rundt”. Men jo det kan, og nu skal jeg nok fortælle sig hvordan jeg fik det til at “kunne lade sig gøre”. Min løsning er faktisk rimelig simpel (i hvert fald hvis du spørger mig) – jeg købte en af de trolley’er som man også ser nogle bruge når de går på indkøb, jeg skulle dog kun bruge “rulle-delen” så jeg tog simpelthen den taske som sad på af. Nu havde jeg “et sæt hjul” og kugledynen leveres praktisk nok med en transporttaske, så det krævede faktisk bare lidt snor og et par knob og 5 minutter senere stod jeg med det som man kan kalde “en kugledyne-vogn”. Og du kan tro jeg er glad for at jeg fandt en løsning – af flere årsager :-)

Hvad er det jeg laver på Bornholm?

Jeg er på Bornholm for at arbejde og klatre – jeg er med som “Crew” eller “hjælper” om du vil til henholdsvis Nordic Youth Camp og Sommertræf. Nordic Youth Camp er en lejr for dygtige unge junior-klatrer (6-18) fra hele Norden og Sommertræf er udelukkende for de danske juniorer. Mellem madlavning og rengøring til de to træf har jeg selvfølgelig også selv haft tid til at klatre. Det er både fedt og hårdt! Hårdt fordi det er svært at finde ro og nærmest umuligt bare at være helt alene – egentlig ikke arbejdsdelen i det for som min far så rigtigt sagde: “jeg er jo opvokset i et køkken”. Og det er helt klart min fordel at mine forældre har restauranter og at jeg derfor er vant til hvad og hvor meget der skal gøres i et køkken og med rengøring. Jeg nyder virkelig at være her, men ville lyve hvis jeg sagde at jeg ikke her på 9. dag begynder at glæde mig til at komme hjem – til alt hvad der hører hjemme til, og til min computer så jeg igen kan få lavet en hel masse på bloggen ;) Men det er også super fedt – fordi at man på Bornholm (som det eneste sted i Danmark) kan klatrer på rigtige klipper. Og det får jeg gjort! Det er anden gang jeg er på Bornholm for at klatre og indtil videre har jeg virkelig rykket mig, fået nogle gode succeser med mig hjem og nogle nye mål – man kan måske ligefrem sige at jeg er blevet mindet lidt on igen hvorfor jeg virkelig elsker klatring! Når jeg på fredag den 18. juli tager hjem har jeg fået så meget med mig – jeg har følt mig “behøvet”, jeg har fået klatret en masse og jeg har udvidet mit netværk. Derudover har jeg også fået noget med mig på det helt personlige plan – jeg har nemlig klaret den test jeg også har sat mig selv lidt på: 12 dage på Bornholm uden særlig meget kontrol og uden alle mine små “sikkerhedsnet”. Jeg synes næsten jeg rykker mig hver gang jeg tager på ture som denne, måske ikke ligeså meget som da jeg kom hjemmefra Pinsecamp, men jeg har alligevel rykket mig lidt, og det er det der er det vigtigste!

Noget helt andet end Bornholm

For 10 dage siden udgav jeg e-bogen “ADHD smitter ikke”, og endnu engang blev jeg overrasket og overvældet – på den aller fedeste måde! Jeg er simpelthen så stolt og bliver altså lige nødt til at prale lidt ;) I søndags var det indlæg jeg skrev som “appetizer” blevet læst 640 – bare på den ene dag, det synes jeg altså er vildt! Ikke nok med at indlægget er blevet læst mere end 1000 gange nu – i skrivende stund er bogen blevet downloadet over 700 gange!!! Jeg tager mig selv i konstant at gå med et lille genert smil. Tusind mega mange gange tak – af hele mit hjerte. Tak til alle jer, som har delt den. Tak til jer som har læst den. Tak for alle de rosende ord og komplimenter. Og tak til skolestuen.blogspot.dk som har skrevet et indlæg om bogen. Tak til jer allesammen! <3 Jeg havde aldrig nogensinde regnet med at en bog som jeg havde skrevet allerede kunne nå der til som den er! Jeg ved godt man ikke må prale, men engang imellem bliver man altså nødt til det – og jeg tør vidst godt kalde mig selv en ildsjæl ;) En ildsjæl som nu er endnu mere motiveret (det plejer jeg jo at være, hæhæ) på at tilegne mig og dele endnu mere viden. Mine mål med flyvsketanker.dk er blevet større, men jeg tør måske nu faktisk også tro på at jeg laver noget godt. Endnu engang – af hjertet tak fordi du læser med, fordi du har lyst til at læse lige netop det jeg har skrevet. Jeg indrømmer gerne, at jeg den sidste uges tid har måttet nive mig selv i armen – kan det virkelig passe at det her sker for mig? :)

PinseCamp med ADHD-foreningen

Har du fulgt med på flyvsketanker.dk i et stykke tid? Så ved du måske allerede hvad jeg har brugt min pinse på – nemlig PinseCamp med ADHD-foreningen.  Jeg tror faktisk det er den bedste oplevelse jeg nogensinde har haft! En oplevelse som måske også vil “fylde” lidt her på bloggen det næste stykke tid – jeg har nemlig lært så meget og det vil jeg selvfølgelig gerne dele med dig <3 Er det ikke også bedst at bruge alt den nye viden i mere målrettede indlæg? I hvert fald kommer dette indlæg primært til at handle om mine oplevelser i løbet af de 4 dage PinseCamp’en varede.

PinseCamp med ADHD-foreningen

Fredag den 6. juni kørte min far mig ud til Skanderborg Vandrerhjem. Vi skulle egentlig være der klokken 20, men kikset nok var det hende der boede tættest på, som kom en halv time for sent – vi kunne nemlig ikke finde det! Da vi endelig fandt det sad mine nerver vidst helt uden på tøjet, jeg var nervøs og spændt. Nervøs for hvem de andre var, om de nu ville kunne lide mig – ja du kender det måske selv. Og jeg var spændt! Spændt på hvad de næste 4 dage ville indeholde, hvad vi mon skulle lave og hvornår vi skulle lave hvad. De blev i hvert fald hurtigt klar over at her var en kontrolfreak med et kæmpe behov for at vide ting – jeg tror aldrig de havde mødt så stor en spørgejørgen som mig ;)

pinsecamp med adhd-foreningen

Det var 4 dage i super flotte omgivelser!

Fredag aften blev primært brugt på at slå telte op, og lære hinanden at kende – og jeg fandt da også hurtigt mange at snakke med! Især en pige (Frederikke) skulle vise sig at blive en meget tæt veninde. Ligesom mig kunne hun ikke falde i søvn, det var vi faktisk 4 piger  som ikke kunne, og vi sad et par timer og røg smøger og snakkede. Da jeg endelig gik ind i teltet var det med et kæmpe smil på læben – det skulle helt sikkert nok blive en god pinse!

Kompetente undervisere, inspiration og en masse ny viden

Klokken 7 lørdag morgen blev vi vækket. Jeg var først faldet i søvn klokken 5, men mit humør var alligevel højt! Vi startede dagen ud med noget de fleste med ADHD har svært ved – vi skulle sidde stille og lytte. Men det var egentlig mere eller mindre okay – vi blev nemlig undervist af Rikke og Jan fra JHO Consult. Rikke og Jan har begge ADHD og ligeledes har deres børn. De var derfor super kompetente, og personligt lærte jeg en hel masse! Du kan læse mere om JHO Consult her: jhoconsult.dk.

JHO Consult

I løbet af 3 timer havde jeg fyldt en hel notes-blok, og en masse inspiration og ny viden.

24 timer med Safe Nordic

Undervisningen var helt klart super spændende, men da klokken slog 16 lørdag blev det for alvor interessant! Fra klokken 16 var det nemlig Trine og Thomas fra SAFE NORDIC som tog over, og de skulle “have os” de næste 24 timer. Du kan læse om SAFE NORDIC her: safenordic.dk. Det var både skide hårdt, men også super udviklende at være i deres hænder. Jeg ville gerne fortælle en masse om de 24 timer med Thomas og Trine, men da der kunne ske at sidde nogle som skal med på næste års PinseCamp med ADHD-foreningen ville det være synd at afsløre for meget. Men en ting kan jeg da afsløre: det bliver skide sjovt! Og så vil jeg fortælle lidt om en personlig oplevelse under de 24 timer – det kan jeg nemlig godt uden at afsløre noget ;-) Hvis du har læst med på bloggen et stykke tid ved du måske også at jeg har ret så mange vanskeligheder med min søvn. Jeg er ikke selv “herre” over hvornår de søvnløse nætter kommer, men de kommer. Og det skete også natten mellem lørdag og søndag. Når jeg ikke har sovet bliver jeg super-sensitiv. Derfor plejer jeg egentlig at holde mig for mig selv på de dage jeg ikke får sovet, både fordi jeg bliver vrøvlet, men også fordi jeg har sindssygt svært ved at vise andre end min familie og aller nærmeste ven, at jeg rummer andre følelser end “Jeg er glad”. At græde overfor andre gør jeg super sjældent – jeg kan sagtens skrive eller fortælle om følelser, men kontrollere hvad andre for at se sådan “face-to-face”. Men søndag eftermiddag fik jeg en super fed oplevelse, som andre måske ville synes var mærkelig… Jeg var presset, udfordret,  måske lidt sulten og uden søvn – og så skete der noget der jeg i øjeblikket egentligt hadede, men vendte til noget positivt efterfølgende: jeg begyndte at græde! Ikke sådan en lille tåre, nej jeg stor-tudede og det foran mennesker som eg måske nok allerede havde fået et tæt forhold til, men alligevel ikke havde kendt i mere end et par dage. Da jeg ligesom var ovre mit “crash-down” følte jeg mig faktisk på en måde ret sej! Heldigvis var resten af søndagen super afslappet (og maden god), vi hørte et mega rammende oplæg fra en af “de voksne” og søndag nat sov jeg så godt som man nu kan i et telt :)

 Når ord gør glad – især når de er uventede

Mandag den 9 juni klokken 15 var det hele slut. Timerne inden blev brugt på supervision, evaluering og samtaler.  Jeg vil ikke fortælle så meget om supervisionen og samtaler som hhv bestod af coaching og socialrådgivning. Men evalueringen vil jeg alligevel fortælle lidt om – jeg fik nemlig nogle virkeligt dejlige og gode ting  at vide. Evalueringen foregik i de førnævnte hold, hos Trine og Thomas. Vi skulle sige hver især have 3 ting vi skulle blive bedre til, og 3 ting vi skulle fastholde at vide – vi holdte os måske ikke helt til de 3, men det var vidst heller ikke det vigtige ;) Jeg kan selvfølgelig kun fortælle hvad jeg selv fik at vide, og det er ting jeg virkelig blev glad for at høre! Jeg skulle fastholde (wait for it) det at jeg snakker meget! Jeg blev mildest talt overrasket, men også glad. Det er jo ikke nogen hemmelighed at jeg snakker meget, men jeg troede selv at det var en ting folk synes er enormt irriterende. Men jeg fik tværtimod at vide at det er fantastisk at jeg snakker så meget – fordi det samler folk og skaber glæde. Jeg fik at vide at jeg er rigtig god til at forklare ting, fordi jeg ikke giver op eller bliver irriteret, men i stedet bliver ved og ved indtil folk har forstået og finder nye måder at få tingene forklaret. Og jeg kunne græde af glæde da jeg fik at vide at jeg er INSPIRERENDE! Det sidste er både i forhold til fastholde og blive bedre til, og hænger måske i virkelighed sammen med det førnævnte – jeg fylder meget på både godt og ondt. Det skal forstås på den måde at når jeg glad så smitter mit humør – men det gør det altså også når jeg er i dårligt humør. Derudover køre jeg lidt i ring når mit humør er dårligt, hvilket jo faktisk kan være enormt demotiverende. Jeg er så glad for lige præcis det jeg fik at vide her – de ting jeg netop har nævnt troede jeg nemlig måske i virkeligheden var noget folk tænkte dårligt om. Og det er nok ikke svært at forstå hvorfor det netop for mig, betyder enormt meget at få at vide at jeg er inspirerende.

 “Øv skal vi allerede hjem?”

PinseCamp med ADHD-foreningen er noget af det bedste og fedeste jeg nogensinde har prøvet! Og jeg tror jeg snakker for de fleste af deltagerne: vi havde slet ikke lyst til at skulle hjem! Det var 4 virkelig intense dage, men også 4 dage (jeg kan selvfølgelig kun tale for mig selv) med udvikling/igangsætning af udvikling, læring, relationsdannelse, hygge – ja jeg tror faktisk de fleste følelser var i spil.

pinsecamp med adhd-foreningen

Efter kun 4 dage: nogle af de bedste veninder jeg har!

Da jeg kom hjem havde jeg ikke kun lært noget om mig selv – jeg havde også fået 18 nye venskaber! Man bliver selvfølgelig ikke bedste venner med alle, men den dag i dag savner jeg hver og en! Jeg vil alligevel fremhæve 2 piger – ikke fordi resten er ligegyldige, men fordi disse 2 piger lynhurtigt er blevet nogle af mine bedste veninder! De ligner mig selv så meget at jeg næsten ikke troede det var muligt -når de fortæller er det som at høre mig selv. Og måske næsten det vigtigste: de forstår mig inden jeg overhovedet har åbnet munden!

Jeg undskylder for det meget lange indlæg – og så alligevel ikke ;) PinseCamp med ADHD-foreningen har betydet og betyder så meget for mig at jeg faktisk ikke ville kunne have gjort det kortere. Jeg er selvfølgelig ikke blevet et helt andet menneske, men jeg har lært så mange vigtige ting om mig selv, og har fået øjne for områder hvor jeg virkelig skal udvikle mig. Og ved du hvad? De fleste “udviklings-processer” blev faktisk sat igang allerede på lejren. Til de 18 andre deltagere, til Betina og Kirsten fra ADHD-foreningen, til Trine og Thomas og sidst men ikke mindst Rikke og Jan: ord vil aldrig være nok – i har givet mig mere end jeg turde drømme om! Tak er kun et fattigt ord, men af hjertet tak! <3 I betyder alverden, hver og en!

Hvor kom jeg fra, og hvor er jeg på vej hen?

Jeg har ikke glemt jer – slet ikke! Og jeg er ked af at jeg ikke har fået skrevet de sidste par uger. Men det er ikke fordi jeg ikke har arbejdet på flyvsketanker.dk – tværtimod! Jeg har dagligt været i gang. Men hvorfor så denne stilhed? Stilheden skyldes flere ting – primært fordi jeg har været og er i gang med sipelthen at finpudse alt! Endnu en gang tænker du måske? ;) Men denne gang bliver forhåbentlig den sidste! Denne gang har jeg nemlig besluttet at jeg gør det tilbunds. Og det kommer som altid jer til gode. I kender det måske – man har denne her ting, som man egentlig synes er rigtig god, men der er hele tiden et eller anden der mangler. Så en dag finder man det helt rigtige, hvor alt bare er i orden. Og det er egentlig lidt det jeg har været i gang med – simpelthen at sørge for at alt bare er i orden  fordi på den måde kan jeg koncentrere mig om det jeg aller bedst kan lide – at skrive!

blogging

Jeg havde fødselsdag i går, hvor jeg bl.a fik denne bog som er skrevet af Julia Lahme.  Jeg havde allerede læst et par kapitler fordi man kunne hente en læseprøve både i iBooks og på hendes hjemmeside lahme.dk, og jeg er klart blevet inspireret. Både til diverse finpudsninger, forbedringer – men faktisk også til at huske på at jeg ikke altid kan nå det hele på en gang, at selvom mine ideer er gode så bliver de altså bedst udført hvis jeg gør det i mit eget tempo. Og det sidste er faktisk et god råd både til mig som blogger, men helt klart også til mig som ADHD’er.

I stedet for at love dig som læser at jeg er færdig i morgen, vil jeg denne gang sige – jeg er ved at være der ;) og jeg håber for både dig og mig at det er lige om lidt at mine finpudsninger og forbedringer er færdige, men det bliver bedst hvis det bliver gjort i mit tempo. Jeg har faktisk et spørgsmål til dig: Synes du at jeg skal linke til jer når jeg har noget nyt (i forhold til finpudsninger) klar, eller fortælle om det når alt er klart? Hvad ville du være gladest for?

Jeg fik faktisk også “Kvinder med ADHD” som er skrevet af Sari Solden – den glæder jeg mig til at kunne fortælle meget mere om på et tidspunkt :)

sari solden

Jeg ved det godt, jeg skulle have gjort det for længst – men denne gang gør jeg det så til gengæld ordentlig! Jeg har nemlig flere ting i gang…. Er du blevet nysgerrig? ;) Først og fremmest har jeg besluttet mig for at give flyvsketanker.dk en ordentlig makeover – ikke nødvendigvis noget der er super tydeligt, men jeg vil denne gang gøre det sådan at jeg for eftertiden kun behøver at koncentrere mig om indholdet til indlæg. Derudover fandt jeg et vildt lækkert program den anden dag – og ved I hvad? Nu er jeg i gang med at skrive en e-bog til jer! Ja nemlig, en e-bog som vil komme til at erstatte den sektion der hedder “Viden om – ADHD”. Jeg tænkte nemlig at jeg ville give jer alle mulighed for at downloade denne, i stedet for at i skal læse 20 sider igennem ;) Og sidst men ikke mindst – når jeg har det hele på plads, VIL jeg simpelthen blogge hver dag! Jeg tænker jeg deler det op sådan at der både er plads til indlæg som dette (altså små hverdagsskriverier), men også dem “I er vant” til – altså de lidt mere tunge indlæg.

Hvad synes I om mine ideer?

sommer

Bonus-info: Juhuu mit hår er endelig langt nok til at komme i en hestehale – det er flere år siden det sidst er sket! Så det udnytter jeg helt vildt her i sommervarmen!

Psykoedukation for voksne med ADHD

I går fik jeg en besked jeg længe havde ventet på. Overlægen på psyk. ringede egentlig fordi de jo justere i mit medicin, og hun skulle høre hvordan det gik. Og så kunne hun også fortælle mig at hun havde fået mig på et hold til psykoedukation allerede her i maj. Det var et held at hun lige tjekkede op på hvornår det startede, for jeg skulle begynde allerede i dag :-) Og det gjorde jeg så – klokken 14 i dag stod jeg nervøs og spændt og ventede på for første gang at skulle til psykoedukation. Men hvad er psykoedukation så egentlig?

Hvad er psykoedukation for voksne med ADHD?

Psykoedukation er en slags undervisning eller kursus, hvor man får viden om hvad ADHD helt generelt er, og hvilke problemer diagnosen fører med sig. Derudover får man selvfølgelig information omkring hvilke støttemuligheder der findes. Man kan sige at målet med psykoedukation helt overordnet er, at personen selv får viden om ADHD og forståelse for sammenhængen mellem udviklingsforstyrrelsen og de besværligheder, som opleves i hverdagen. Helt grundlæggende fordi at des mere viden, jo bedre mulighed for at lære at håndtere vanskelighederne og større forståelse. Når psykoedukationen foregår i hold, som det i hvert fald gør for mit vedkommende giver det også mulighed for at udveksle erfaringer med andre voksne med ADHD. Det kan både gøre det nemmere at erkende sit handicap, men samtidig kan det også være enormt lærerigt at høre om hvad andre gør for bedst muligt at mestre hverdagen.

Hvad fik jeg så ud af første gang til psykoedukation?

Vi var i dag kun 4, men egentlig skulle der vidst have været 11 – det synes jeg måske lyder af lige rigeligt, men ja. Jeg var eneste pige, men jeg hyggede mig alligevel meget godt. Hvad mine forventninger er? Hm, altså jeg må indrømme at jeg synes det er noget man allerede ganske få uger efter diagnosticering bør få, jeg kan selvfølgelig kun tale ud fra mig selv, men jeg havde måske endnu mere brug for det i starten end nu hvor jeg et eller andet sted har lavet denne her slags “selv-psykoedukation“. Jeg ved godt hvad ADHD er, og hvordan det er at have diagnosen – den har jeg jo haft i 23 år! Og pga mit arbejde her på flyvsketanker.dk har jeg allerede tilegnet mig en masse viden. Så ja, jeg indrømmer gerne at jeg ikke ligefrem har de største forventninger til “Hvad er ADHD-delen” – jeg har jo nærmest her på siden lavet et lille leksikon ;) Tilgengæld håber og forventer jeg at kunne lære nogle gode mestringstrategier – f.eks den 3. gang hvor vi skal have om søvn. Det er selvfølgelig heller ikke helt nemt ligefrem at danne sig en mening her efter første gang, så måske jeg tænker jeg skriver et indlæg eller to mere i løbet af de 6 gange det nu drejer sig om – hvad synes du, er det en god ide?

psykoedukation

Lidt af det materialle jeg har fået udleveret om psykoedukation til voksne med ADHD.

Jeg er glad for at jeg endelig har fået tilbuddet, og er startet med psykoedukation, men jeg misunder helt klart dem som får det allerede få uger efter deres diagnosticering. Jeg er heldigvis typen, der higer efter mere viden – så mon ikke jeg bliver glad for det? Uanset hvad er det rart at være et sted hvor de andre deltagere er “i samme båd”. Ligesom med den ADHD-gruppe jeg går i, er det rart at man bare bliver forstået med det samme. Nu er det jo også snart tid til den PinseCamp med ADHD-foreningen som jeg skal med på – det tror jeg faktisk jeg glæder mig endnu mere til, og jeg er både spændt og nervøs – jeg tror det bliver en rigtig god oplevelse, som på mange måder udvikler mig :)

Hvad med dig, har du erfaringer med psykoedukation? Hvis ja, kunne jeg rigtig godt tænke mig at høre dem? Selvfølgelig kun hvis det er nogen du kunne have lyst til at dele – enten her eller på kontakt@flyvsketanker.dk :)

Der findes ingen manual til de følelser det giver

I dag er det 195 dage siden jeg blev diagnosticeret. 195 dage eller 6 måneder og 2 uger siden jeg endelig fik svar på en masse spørgsmål, men også 195 dage siden en masse nye spørgsmål opstod. Jeg husker dagen tydeligt. Det var den 31. oktober og pludselig stod jeg der med hele min selvopfattelse revet væk under mig. Den dag i dag er jeg lykkelig for at jeg blev diagnosticeret, og fik den rigtige diagnose, men i starten var det svært. Meget svært. I dag er det jeg er mest ked af nok at jeg ikke blev diagnosticeret tidligere, meget tidligere! Hvorfor? Fordi det på mange måder er svært at stå der, som en voksen pige, i gang med et liv, en ide om egen identitet – og pludselig bliver dit liv bare ændret på så mange måder! For når du som voksen blive diagnosticeret med ADHD skal du ikke bare acceptere at du har det her handicap, du skal samtidig acceptere at du aldrig bliver helt rask. Selvfølgelig kan det være lige så svært som barn eller teenager at acceptere, men på den anden side – som barn tænker du måske ikke helt på samme måde over tingene. For slet ikke at tale om de tiltag som kunne have været sat i gang, tilbud der måske kun henvender sig til børn. Hvis vi nu havde vidst bare 5-7 år tidligere, havde vidst det allerede dengang for 10 år siden da jeg første gang sagde goddag til psykiatrien – så havde jeg måske lært en masse som kunne have gavnet mig den dag i dag. Og hvor brutalt det så end må lyde: hele mit eksistens-grundlag var ikke blevet taget fra mig! En ting er sikkert: som overskriften lyder – der findes ingen manual til de følelser det giver. De første par måneder efter diagnosticeringen har været svære. Både for mig, men også mine nærmeste. Det har taget mig tid at acceptere. Og det har taget mig tid at bygge min identitet op igen – ikke omkring, men med ADHD som “en god ven” i stedet for et nederlag.

Diagnosticeret med ADHD – hvor kom den selvtillid lige fra?

Inden jeg blev diagnosticeret, havde jeg det rent ud sagt ad helvedes til. Hvis du har læst “Historien om en fighter”, “Du jo ikke rask…”, “Du jo stadig bare dig…”, “Eller er det bare noget jeg føler?” og “Mine mange masker – nu ligger de fleste i skraldespanden” – ja flere af mine tidligere indlæg og sider, ved du måske allerede lidt om hvordan jeg havde det inden. Hvis ikke kan du jo altid klikke dig tilbage og læse dem ;)

“Når den ikke er diagnosticeret, kan den være ødelæggende og invaliderende og lige så stille frarøve disse mennesker deres drømme, deres håb og deres selvværd. De bruger deres liv på at løse en gåde – forklaringen på deres livs mysterium må gemme sig derude et sted, lige forbi det næste sving på vejen.”- Kvinder med ADHD, Sari Solden

En ting er sikkert – den dag i dag har jeg det nok faktisk bedre end jeg har haft det de sidste 10 år. Ja der er stadig dage hvor det hele er noget lort. Og ja jeg er stadig ikke helt på toppen. Men endelig har jeg en forklaring. Endelig ved jeg hvorfor jeg har måttet kæmpe, og til stadighed gør det. Jeg har endelig accepteret at JEG HAR ADHD! Jeg mærker for første gang i mit liv en form for selvtillid. En følelse jeg slet ikke er vant til. Nærmere tværtimod. Og ved du hvad? Det skal man faktisk lige vænne sig til ;) Jeg kan huske i folkeskolen, på efterskolen – ja generelt på uddannelser. Du kender det måske – der er altid den her populære pige. Hun er måske ikke særlig dygtig faglig, måske kan du faktisk egentlig ikke forstå hvad det er ved hende der gør hende så populær. Hun er populær fordi hun er social dygtig, fordi hun har selvtilliden i orden. Den anden dag da jeg havde været til optagelsessamtale fortalte jeg min familie noget i stil med dette: “Jeg følte mig som hende der den populære pige i klassen”. Og ved du hvorfor jeg gjorde det? Fordi selv om det har været svært, så har det også gjort mig langt mere selvsikker – altså at blive diagnosticeret rigtigt, endelig. At jeg er blevet diagnosticeret med ADHD betyder nemlig den dag i dag, at jeg tør være mig selv! Og drømmer vi ikke et eller andet sted ikke alle om bare at være os selv? Jeg ved i hvert fald hvor meget jeg kan mærke at det nu virkelig har været vigtigt – at blive taget alvorligt, at blive set lige igennem. Og selvom det at blive diagnosticeret er svært i starten, så giver det helt klart så meget positivt på den lange bane.

Et nyt kapitel

Den rigtige diagnosticering betyder at du kan få den rigtige behandling, den rigtige hjælp og støtte. Jeg vil faktisk næsten sige at den rigtige diagnosticering betyder at du endelig kan leve dit rigtige liv. Det lyder måske nok lidt provokerende, men en udiagnosticeret ADHD har i hvert fald for mit eget vedkommende budt på så mange nederlag og kampe at jeg indimellem har haft lyst til bare at give op. Og nu, 195 dage efter diagnosticeringen, føler jeg at jeg endelig er blevet mig selv – eller i hvert fald er godt på vej til at blive det. Jeg var heldig, dengang i oktober. Jeg havde egentlig fået en tid til udredning på den psykiatriske afdeling – i marts! Jeg kunne ikke vente 5 måneder – det var tydeligt for en hver. Selvom det lyder brutalt, havde jeg på det tidspunkt faktisk et direkte ønske om at dø. Og det vidste min kontaktperson i Udviklingshuset heldigvis godt – for hun gjorde mig dengang en kæmpe tjeneste! Hun fik mig en ved en dygtig psykiater. En psykiater som så direkte igennem mig, og som endelig kunne besvare mine spørgsmål. Spørgsmål som tidligere var blevet mistolket som depression og stress. Men jeg følte aldrig at det passede ordentlig på mig – det klart, jeg har måske nok været både deprimeret og stresset, men det har været en del af en større sammenhæng, en del af det faktum at jeg har ADHD. Jeg var glad for denne psykiater. Men hov, hvorfor skriver jeg var? Det gør jeg af flere grunde. For det første fordi jeg har fået nogle oplysninger omkring noget medicin jeg fik for mine søvnproblemer – noget medicin som i den forkerte dosis kan have den helt modsatte effekt, og nærmest være “speedende”. Jeg fik så høj en dosis at det gjorde det modsatte af hensigten – og i dag har jeg så store problemer med min søvn at det nærmest kan være ubærligt både at være i, men nok også at være tilskuere til.

selfie

Mine søstre driller mig måske lidt med det, og okay det er måske lidt kikset. Men for 6 måneder siden tog jeg næsten aldrig billeder af mig selv – den dag i dag bliver der næsten dagligt taget et selfie ;)

Det lover jeg at fortælle meget mere om i et andet indlæg. Men min psykiater afsluttede mig af en anden grund – fordi at psyk. kun ville og kunne behandle hvis de fik hele pakken, og altså dermed også den del der omhandler medicin. Jeg husker den dag jeg fik den besked tydeligt. Jeg var frustreret og havde egentlig bare lyst til at alt skulle være som det plejer – og jeg håbede at psykiateren ville “være på min side” og gøre sådan at jeg kunne være begge steder. I stedet fik jeg beskeden “Det er sjældent, men 1-2 gange om året er jeg desværre nødt til at lade sygehuset tage over”. Helt ærlig, der sad jeg med tårene trillende ned ad kinderne og følte at jeg nærmest slet ikke stod “til at redde”. Den besked kunne have været udformet så meget bedre – og ikke på en måde der fik mig til at føle mig total tabt på gulvet. Men nu er jeg faktisk lykkelig for den forandring der er sket! Jeg er nemlig blevet ambulant patient på psykiatrisk afdeling, og det betyder at jeg endelig kan få den rette hjælp. At jeg ikke kun bliver medicineret, men at jeg snarest muligt vil få psykoedukation og støtte. Og jo de piller ved min medicin – og det er ærlig talt skide svært og hårdt. Men jeg husker også på alle de fordele som det et eller andet sted giver ved at være patient på psyk. Og jeg ved at selv den næste tid bliver hård, så kommer jeg til at udvikle mig helt enormt meget! Og jeg glæder mig! Jeg glæder mig til endelig at få den rette hjælp, og endelig få mere end hvad jeg “har haft” indtil videre. Psykiateren hjalp mig da jeg havde aller mest brug for det, og det er jeg ham evigt taknemmelig for. Men jeg er vred over nogle dage at være på randen af sindssyge (den anden dag tog jeg mig selv i kort at tænke “Er det mon noget han har gjort med vilje? For at gøre mig sindssyg”). I sidste uge startede et nyt kapitel på så mange måder – og det var en tiltrængt forandring.

Et spørgsmål til dig fra mig

selfie

En pige som er glad – fordi hun endelig tør være sig selv!

Ups, nu endte det her indlæg jo igen med at være super langt – sorry ;) Det der med begrænsningens kunst er jeg ikke altid lige god til… I sidste uge, nærmere bestemt i torsdag havde jeg en dag som var så god at jeg til sidst var i tvivl om jeg drømte. Det var nemlig i torsdags at jeg startede rigtigt op på psyk, og samtidig fik jeg en uventet, men dejlig og kæmpe anerkendelse for mit arbejde med flyvsketanker.dk – kampagnen “En af os” delte nemlig siden, og det gjorde en i forvejen god dag endnu bedre! Og undskyld mit sprog, men f*ck hvor havde jeg fortjent og trængt til en dag som den jeg havde i torsdags! I dag er det faktisk “kun” 76 dage siden jeg startede med at skrive på det der i dag er blevet til flyvsketanker.dk – i starten var adressen flyvsketanker.blogspot.dk. Da jeg i februar startede med at skrive havde jeg aldrig nogensinde turdet drømme om, håbe på at der den dag i dag har været 8000 unikke besøg! 8000 – og mig som troede jeg måske ville have haft et par hundreder. Jeg er stolt, totalt overvældet og beæret. At mit arbejde kan gavne og glæde så mange gør mig kun mere motiveret. Og derfor har jeg også et spørgsmål til dig ;) Jeg har nemlig tænkt på et par ting jeg vil lave om/gøre bedre her på hjemmesiden. Jeg kalder det med vilje en hjemmeside og ikke længere en blog, fordi jeg egentlig synes at mine indlæg ofte er længere end hvad man vil kalde en blog – og indimellem meget lærerige ;) Jeg har bl.a overvejet at lave det om, sådan at der både ville være en side med indlæg som disse – altså lange og uddybende, men også en side til små “hverdags-indlæg” altså det man nok ville kalde blog indlæg, hvor jeg kan skrive alle de ting som jeg egentlig har lyst til at fortælle om, men som jeg måske ikke mener er “store” nok – nu har jeg jo lidt lagt stilen med det meget fortællende indlæg ;) Hvad synes du? Ville du være okay med nogle nye tiltag? Et flyvsketanker.dk som ville være endnu bedre end det, det er nu? Jeg har fået så mange rosende ord, og de gør mig så glad. Perfektionisten i mig får dog hele tiden nye ideer til forbedringer og tiltag – i fortjener det bedste! Og derfor må i hjertens gerne skrive en kommentar eller en mail hvis i skulle have nogle ideer eller tanker.  Til slut: Af hjertet tak – i er faktisk også med til at jeg udvikler mig, I har også del i min proces til et endnu bedre liv! “Flyvske tanker” er blevet til meget mere end bare blog, for mig selv er det faktisk nu også blevet en del af en større sammenhæng i min “rejse” mod et bedre liv -  med ADHD som en god ven, og ikke et nederlag.

ADHD og uddannelse – kan man have begge dele?

Når du har ADHD har du ofte svært ved at sidde stille i længere tid ad gangen. Du har svært ved at koncentrere dig, svært ved at vente på tur og svært ved at sortere og prioritere hvad der er vigtigt og hvad der ikke er. Når du går i skole skal du sidde stille i længere tid ad gangen. Du skal koncentrere dig, og række hånden op og vente på at det bliver din tur. Du skal også helst kunne sortere og prioritere i hvad der er vigtigt og hvad der ikke er – f.eks i en tekst. Når du går i skole skal du faktisk kunne mange ting som kan være svært hvis du har ADHD. Men betyder det så at du ikke kan have en god uddannelse hvis du har ADHD? Selvfølgelig kan du det! Du kan sagtens få en god uddannelse, også lige præcis den uddannelse du går og drømmer om – og du kan sagtens gennemføre med gode karakterer. Det kræver bare lidt ekstra når du har ADHD, men det er ikke umuligt! Motivation, viljestyrke, evner, interesse og lyst – uanset om du har ADHD eller ej er disse begreber vigtige i forhold til at skulle vælge uddannelse. De er måske bare særligt vigtige når man har ADHD.

Man kan hvad man vil – også når man har ADHD

I går var jeg til optagelsessamtale på læreruddannelsen. Inden jeg tog af sted var jeg ret nervøs. Ikke nervøs fordi jeg var i tvivl om hvorvidt jeg rent fagligt er dygtig nok. Det ved jeg, jeg er. Jeg har måske aldrig været særlig god til matematik eller de naturfaglige fag, men lige pånær disse har jeg altid været en faglig dygtig pige. I folkeskolen, på HF og på pædagogseminariet var det aldrig det faglige, der gjorde mig nervøs. Det, der gjorde mig nervøs i går, var det samme som altid – ville jeg kunne holde fokus? Ville jeg hyperfokusere – eller knap nok kunne koncentrere mig? Hvad med min “lydfølsomhed” – ville den drille helt vildt eller være “til at leve med”? Jeg kunne blive ved, men gør det ikke – for som du måske allerede kan se var det der gjorde mig nervøs mine vanskeligheder (som du kan læse om her). Dem har jeg altid haft, men for første gang vidste jeg hvad de skyldes – og det er jeg glad for. Ikke fordi de i går fyldte mindre, men fordi at jeg så f.eks kunne sørge for at få alt unødigt “ud af hovedet” inden – altså skrive tanker eller ting jeg skulle huske at gøre bagefter ned, i stedet for at lade dem fylde imens. Og jeg havde en forklaring på hvorfor jeg har disse vanskeligheder, modsat tidligere hvor negative tanker og tysk-gloser fløj rundt i et stort virvar.

En nødvendig og tiltrængt succes-historie

Jeg gik derfra nærmest høj af glæde – altså fra optagelsessamtalen i går. Der var ingen grund til at være nervøs, og jeg havde virkelig en god fornemmelse efterfølgende. Ganske kort beskrevet bestod denne her optagelsessamtale af 2 interviews på 15 minutter – med 15 minutters forberedelse til hver. Under begge interviews bliver du vurderet ud fra seks forskellige parametre. Motivation, analytisk formåen, personlig integritet og samarbejde, kommunikationsevne, etisk formåen og faglig tekstforståelse og teksthåndtering. Disse udløser hver især en mængde point og får du mellem 30 og 42 point er du adgangsberettiget (altså med “i puljen” om en plads). Hvis du har lyst kan du læse en lidt mere dybdegående beskrivelse her: http://nylaereruddannelse.nu/optagelsessamtalen/. Ved det første interview skulle jeg analysere en case, og det var helt klart også her jeg kunne og skulle vise hvem jeg er som person. Allerede da jeg fik casen smilte jeg, den handlede nemlig om to elever fra 8. klasse – med ADHD! Det var jo næsten for godt til at være sandt – jeg kunne jo virkelig trække på egne erfaringer her, både i forhold det faglige (pga. pædagoguddannelsen), men også rent personligt. Den underviser som skulle bedømme mig var også bare skide sød, og jeg følte mig både respekteret og dygtig – jeg tror vi begge ærgrede os over den korte tid ;) Ved det næste interview skulle jeg analysere en tekst, eller rettere sagt en artikel og her var det altså det rent faglige, og mine evner til at analysere jeg blev bedømt på. Det synes jeg egentlig også altid jeg har været okay til, og teksten jeg skulle analysere var super spændende. Derudover kunne jeg faktisk trække på “en tekst” jeg selv har skrevet – “Gal eller normal? Hvor går grænsen?“. Teksten handlede nemlig mere eller mindre om vigtigheden i at være åben for nye erfaringer og viden, og faren ved at være for snæversynet. Den hed “Dømmer jeg – eller er jeg vågen” og det er klart en tekst jeg vil forsøge at finde og læse hele artiklen og ikke bare det uddrag jeg fik. Det hele var simpelthen som “syet til mig” – og ved du hvad? Jeg fik 33 point! Jeg havde virkelig brug for den her succes-historie, og chancerne for at jeg kommer ind er store. Jeg ved selvfølgelig først med 100% sikkerhed om jeg er optaget sidst i juli – men jeg tør tro på det lykkes. Og jeg tør tro på at jeg blive en skide dygtig lærer ;)

Men hvorfor lige skolelærer?

Normalt drømmer små piger om at blive prinsesser, supermodel eller filmstjerner når de bliver store. Det gjorde jeg bare ikke. Mine drømme handlede altid om at hjælpe andre, give noget til et andet menneske, at være noget godt for andre. Og drømmen om at blive lærer var der egentlig allerede i folkeskolen, og at jeg ikke bare forfulgte den efter HF kan ærgre mig. Det ærgrer mig ikke at jeg har fået 5. semester på pædagoguddannelsen – jeg har fået så meget uvurderlig, vigtig, for ikke at sige nyttig viden. Men det ærgrer mig at jeg kunne have færdiguddannet lærer om cirka et år – hvis jeg vel at mærke var gået i gang lige efter min studenter-eksamen. Der er flere grunde til hvorfor det lige er skolelærer – og med tiden er der kommet flere til. Jeg havde selv en klasselærer, som var langt mere end bare en lærer! Og hun har helt klart også været en inspiration. Jeg vil gerne være dansk, historie og samfundsfags-lærer for udskoling. Disse fag har altid interesseret mig meget – ligeledes har aldersgruppen. Men ligesom min gamle klasselærer vil jeg være langt mere end bare en lærer. Min ADHD giver mig måske nok nogle udfordringer, men jeg synes helt klart også den giver nogle styrker! Jeg ved om nogen hvordan det er at have ADHD, og da jeg højst sandsynligt vil møde unge med diagnosen, kan jeg jo virkelig sætte mig ind i deres tankegange, handlemønstre og vanskeligheder. Efterskole-lærer eller lærer i en special-klasse er helt klart også “drømme-jobs”. Og det er endnu en grund til at jeg virkelig har et højt ønske om at blive optaget og uddannet – jeg har nemlig så mange “drømme-jobs” inden for branchen.

ADHD og uddannelse – ikke nødvendigvis nemt, men heller ikke umuligt!

At have ADHD betyder altså ikke at du ikke KAN tage en uddannelse, men det betyder at det højst sandsynligt kræver en del ekstra af dig. Der findes en række hjælpemidler eller støtte man kan søge når man har ADHD og gerne vil tage en uddannelse. Disse hjælpemidler kan nogen måske se som “unfair”, jeg har i hvert fald selv hørt et par negativt ladet kommentarer. Det kan gøre nas at få disse her mere eller mindre spydige kommentarer. Jeg har nogen gange fyret en ligeså provokerende bemærkning af: “Skal vi bytte?”. Det vil de færreste, og denne her mere eller mindre provokerende kommentar for da også gerne folk til at tænke lidt ekstra over situationen. Disse hjælpemidler er jo i princippet nogle man helst ville undvære, ikke? Udover dem jeg har nævnt herunder, kan du måske være i den heldige situation at dine undervisere gerne vil “gøre det ekstra” for dig som elev.

Det kan blandt andet være at din underviser vil/kan:

  • holde små pauser eller give mulighed for, at den studerende kan holde pause – selvfølgelig fordi at du som ADHD’er kan have svært ved både at holde fokus og sidde stille i længere tid ad gangen.
  • helt grundlæggende have forståelse for den studerende – du forsøger at holde fokus, og det er ikke udtryk for at du keder dig, hvis jeg/man i en kortere periode ikke følger med i undervisningen.
  • give påmindelser om skemaændringer – især de meget pludselige kan være svære at håndtere, og jo før man kan få besked des bedre.

ADHD og uddannelse – særlig støtte

  • Specialpædagogisk støtte (SPS): SPS skal sikre, at elever og studerende med en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse kan gennemføre en uddannelse på lige fod med andre. SPS kan fx være særligt tilrettelagte undervisningsforløb, hjælpemidler og instruktion i brug heraf, særligt udformede undervisningsmaterialer, personlig assistance og sekretærhjælp, særlige vilkår for og arbejdsformer under prøver og eksaminer. Det er Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte, der administrerer de specialpædagogiske støtteordninger til uddannelser på det statsfinansierede område.  Der er oprettet en særlig hjemmeside, hvor du kan læse mere om de forskellige muligheder www.spsu.dk. Støtteordningerne findes i forskellige lovgivninger i forhold til de forskellige uddannelsesområder (kilde: http://adhd.dk/generelle-tekster/social-indsats/hjaelp-under-uddannelse/)

  • Økonomisk støtte – handicaptillæg til SU: Har du pga. ADHD en varig psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse, der giver betydelige begrænsninger i din mulighed for at have erhvervsarbejde ved siden af din uddannelse, altså have et studenterjob, kan du søge et tillæg til SU, når du læser på en videregående uddannelse. Tillægget kompenserer for den manglende mulighed for at have en indtægt ved siden af SU. Det hedder derfor “handicaptillæg”. Handicaptillægget svarer til den indkomst, som andre studerende kan have ved siden af SU’en. Der er desuden mulighed for at søge støtte til særlige udgifter, såsom undervisningsmaterialer, hjælpemidler m.m. efter beskæftigelseslovens § 76 (kilde: http://adhd.dk/generelle-tekster/social-indsats/hjaelp-under-uddannelse/)

 

Er du bange for at være anderledes?

adhdHvis du sidste år på denne tid havde spurgt mig, om jeg var bange for at andre syntes jeg er anderledes – ja, eller bare spurgt om jeg var bange hvad andre mennesker tænkte om mig – svaret VAR ja. At jeg vælger at bruge datid er helt bevidst – jeg VAR bange for hvad andre tænkte om mig, og jeg “frygtede” vel nærmest den følelse jeg havde indvendig – jeg vidste inderst inde godt at jeg ER anderledes. Den skræmte næsten livet af mig – min anderledeshed. Men sådan er det ikke længere, heldigvis – for så ville mit liv vidst være en lang gyser (sorry, oplagt joke midt i alvoren ;) ) Hvis du spørger mig i dag – jeg blev faktisk spurgt den anden dag – om jeg er bange for at folk synes jeg er anderledes er svaret nej. Jeg er ikke bange for at folk synes jeg er anderledes for jeg ved godt at jeg er anderledes. Det har taget mig mange måneder at acceptere, både at det at jeg har ADHD, men også det faktum at jeg altid vil være anderledes. Det har været nogle hårde måneder det indrømmer jeg gerne. Jeg ved at jeg fortsat vil have perioder, som vil være hårde at komme igennem og som vil kræve en hel masse vilje og mod – på livet og lysten til at blive ved med at kæmpe. Men jeg er alligevel nået et godt stykke – det har krævet en hel masse, men jeg har endelig erkendt og accepteret at jeg har ADHD. Som jeg skrev i et tidligere indlæg: “jeg er sgu sådan en type”, og ved du hvad? Det er helt okay! Det er også helt okay at jeg er en smule stolt, ikke? Stolt af mig selv fordi jeg kæmper, og fordi jeg endelig har accepteret at jeg måske nok kan udvikle mig, men aldrig bliver 100% rask. Okay, jeg har ADHD og ved kommunen bliver jeg sat i “Handicap-afdelingen” – men det betyder ikke at jeg ikke er en intelligent pige som har en masse evner, mod, vilje og drivkraft. En kæmpe drivkraft for at bryde tabuet om den diagnose jeg selv og mange andre lever og kæmper med hver eneste dag. En vilje for at gøre mit aller bedste når det handler om at formidle min viden videre. En intelligens og masse evner, som gør dette til en mulighed. Og måske aller vigtigst: MODET til at stå frem, modet til at indrømme at jeg er anderledes – modet til at dele min(e) historie(r).

Hvad synes du om den nye og forbedrede udgave af flyvsketanker.dk?

Hvordan forbedrer man noget, som mange i forvejen fortæller er fornemt arbejde? Jeg indrømmer gerne at jeg får mange rosende ord for mit arbejde med flyvsketanker.dk – hvorfor holde det hemmeligt, det gør mig da enormt stolt! Stolt over at noget jeg har skabt, og nærmest dagligt arbejder mere eller mindre hårdt på – kan gavne så mange mennesker. Og at så mange mennesker har lyst til at læse med. Det sidste indlæg jeg skrev indeholdte skabelonen til det hjælperedskab jeg har udviklet: “Mig og min ADHD”. Det lyder måske som blær, men det er ligeså meget stolthed – det indlæg er blevet læst mere end 1000 gange! Og det gav mig motivationen til at ligge måske endnu mere arbejde i flyvsketanker.dk – det er indtil videre blevet til en masse forbedringer og nye tiltag, de fleste til gavn for dig som “bruger” af siden, men også et par få til gavn for “systemeterne” bag. De sidste er drøn nørdede ting som jeg hjertens gerne vil fortælle om, men som nok ikke har super meget relevans for dem knap så “teknik-mindede” læser (og jeg tror altså ikke det er der min primære målgruppe ligger ;) ) – skulle du alligevel være nysgerrig må du selvfølgelig hjertens gerne spørge, og jeg lover at svare. Nok om mig om mine nørdede tendenser – jeg vil nemlig meget hellere fortælle om de forbedringer og tiltag som er blevet til pga alle jer læsere. I motivere mig nemlig til at gøre det endnu bedre – selv min perfektionisme måske ikke altid er lige hensigtsmæssig gør den alligevel dette ved mig: JEG GIDER IKKE GØRE NOGET SEMI-GODT, jeg går altid efter at være “den bedste” eller “gøre mit bedste”. Det betyder blandt andet at der kun en gang i hele “Flyvske tanker”s levetid er blevet brugt copy/paste – en eneste gang har jeg tilladt mig selv det, alligevel er det ikke ligefrem noget jeg er stolt af… Til gengæld vil jeg godt tillade mig at være stolt af at, som sagt pånær den ene gang, have skrevet alle tekster selv. Det har taget tid – også længere end jeg regnede med, men jeg håber du synes at det alligevel har været “ventetiden” værd.

flyvsketanker.dk version 2.0

Det eneste på flyvsketanker.dk som ikke er ændret er faktisk mine tidligere indlæg. Enkelte er blevet rettet til i forhold til stave- og grammatikfejl, men ellers er de det eneste, som stadig indeholder præcis det som de hele tiden har gjort. Nedenfor vil jeg derfor give en lille guide i de mange nye tiltag, du kan trykke på de forskellige links her eller finde dem som menupunkter i toppen ;)

Fanen “Om mig”:

  • Om mig – indeholder som sådan bare små korte facts om hvem jeg er – udover selvfølgelig at være “forfatter” her på siden ;)
  • Historien om en fighter – en dybdegående, og måske “rørende” fortælling om mit liv inden jeg blev diagnosticeret.

Fanen “Om flyvske tanker”:

  • Om flyvske tanker – beskriver formålet med denne hjemmeside, og besvarer måske de tre “H’er” – hvorfor, hvad og hvordan.

Fanen “Viden om ADHD”:

Denne del er klart den, som har taget mest tid – dette er nemlig mere eller mindre en vidensportal indeholdende stort set alt hvad der er værd at vide om ADHD – rent fagligt i hvert fald.

  • Viden om ADHD – beskriver kort formålet med denne vidensportal, og hvor på siden du finder de forskellige ting som du også ser på listen her:

Hvad er ADHD?

Årsager – hvad skyldes ADHD?

Symptomer – hvordan viser ADHD sig?

De tre kernesymptomer

Andre ADHD symptomer

Kønsforskelle

Diagnosticering af ADHD

Forekomst af ADHD

Tilstande der ligner ADHD

Forskellen mellem ADHD, mani og personlighedsforstyrrelse

At leve med ADHD

Følgetilstande ved ADHD

Behandling

Forskellige former for medicin mod ADHD

Forskellige former for terapi/træning af færdigheder

Hjælpemidler

Relevante love og paragraffer

Fanen “Mig og min ADHD” – et hjælperedskab:

Fanen “Kontakt”:

  • Kontakt – som navnet næsten antyder finder du her de forskellige muligheder for at kontakte mig ;)

anderledesFlyvske tanker på de sociale medier

Synes du listen her er lang? Det er ikke det eneste, som er blevet forbedret eller tilføjet til flyvsketanker.dk. Flyvske tanker er nemlig både blevet lang mere synlig på de forskellige sociale medier, men det er også blevet nemmere at finde frem til “den” de forskellige steder. Du kan nu finde flyvsketanker.dk på hhv. facebook, instagram, twitter, bloglovin, google plus og som RSS feed. Og uanset hvor på siden du er vil linksne altid være oppe i højre hjørne (godt i ikke kunne se mig sidde og pege for at være sikker, hæhæ).

Undskyld hvis indlægget blev lidt langt – der var jo også en del at fortælle om som du kan se ;) Jeg ville blive enormt glad hvis du kunne have lyst til at dele dine tanker ;) omkring de nye tiltag. Du kan enten skrive en kommentar her, på et af de nævnte sociale medier eller hvis du gerne vil være lidt mere “anonym” og kun fortælle det til mig: sende en mail til kontakt@flyvsketanker.dk – hov det er da egentlig også en mere eller mindre ny ting – egen mail adresse ;) Endnu engang af hjertet tak fordi du har lyst til at læse med her. Hvad enten du kommer for viden eller “gode historier” så betyder hvert eneste (efterhånden mange) besøg en hel masse. Jeg troede aldrig jeg skulle få så stor en trafik på en side som i høj grad skiller sig ud – både emnet at “blogge” om, men måske i virkeligheden også personen bag navnet “Flyvske tanker”. Jeg er stærkt tilbage med masser af energi – og endnu flere “flyvske” tanker ;)

P.s. Har du iøvrigt lagt mærke til de fine pink stjerne i toppen af hvert indlæg og sider? Det er “rating”-stjerner og jeg synes det kunne være super fedt hvis du lige gav f.eks det her indlæg det antal stjerne du nu synes det eller andre måtte fortjene ;)

ADHD hjælperedskab – sæt ord på dine vanskeligheder

adhd hjælperedskabSom jeg tidligere har nævnt, har ADHD-foreningen i samarbejde med en gruppe voksne med ADHD lavet et hjælperedskab kaldet “Min egen ADHD-profil”. Et godt redskab, dog mener jeg det har en del mangler og derfor har jeg videreudviklet det og lavet “et nyt” hjælperedskab. Og for at sikre jeg ikke overskrider nogen “copyrights” har jeg valgt “bare” at kalde det for “Min ADHD-profil”. Som sagt har jeg brugt ADHD-foreningens udgave som inspiration til at videreudvikle og skabe en ny og efter min mening mere fyldestgørende version. Da flere har efterspurgt en skabelon til at lave deres egen “ADHD-profil” har jeg nu valgt at ligge den ud her på siden. På den måde kan mange med ADHD få gavn af mit arbejde, og jeg er kun glad og beæret over at andre har lyst til at benytte sig af noget jeg har lavet. Til de mange rosende ord jeg fik i går vil jeg sige: af hjertet tak, I inspirere og motiverer mig til at arbejde endnu hårdere på denne hjemmeside – at dele min viden og hjælpe andre betyder så sindsygt meget for mig :)

Så som lovet – skabelonen til at lave din egen “ADHD-profil”:

Denne skabelon kan du bruge, hvis du ligesom mange andre med ADHD, indimellem har svært ved at forklare hvilke vanskeligheder du har og hvad din ADHD gør ved lige netop dig og dit liv. Du kan enten sætte cirkel om/streg under de tilsagn du synes passer bedst til dig. Du kan også vælge at skrive det ned på et papir eller i et dokument på din computer. Dog vil jeg sætte pris på at du husker at ”afkreditere” mig, da jeg har lagt en del arbejde i denne videreudvikling. Jeg håber du får stor glæde af dette hjælperedskab, som måske nok er set før – men denne version er måske en del mere detaljeret.

Skabelon til _Min ADHD-profil_

Hvis du har lyst til at læse min ADHD-profil, og finde ud af hvilke vanskeligheder der fylder mest hos mig kan du finde den ved at trykke her. Ikke nok med at mit arbejde kan gavne andre, jeg har også lært mig selv og mine vanskeligheder enormt meget bedre at kende. Det har taget lidt tid at lave dette hjælperedskab, men det har klart været det hele værd :)

« Ældre indlæg

© 2014 Flyvske tanker

Tema af Anders Noren , oversat af Marie-Louise Hylleberg, grundlægger af flyvsketanker.dkOp ↑