Flyvske tanker

ADHD smitter ikke - det gør tabu.

Kategori: ADHD-hjernen

Indlæg i denne kategori handler om de ting der bl.a sker i en ADHD-hjerne.

Struktur i hverdagen

En sød læser spurgte mig den anden dag på Facebook om jeg ikke ville skrive lidt om struktur i hverdagen. “Det burde da være let nok” tænkte jeg – men jeg blev klogere wink Jeg er jo som bekendt altid meget perfektionistisk omkring flyvsketanker.dk, og selvom jeg hurtigt ville kunne have fortalt lidt om struktur i hverdagen og hvordan jeg skaber det (eller prøver på) så vil jeg altså helst gøre det ordentlig og give dig som læser en masse gode råd!

Derfor er struktur i hverdagen vigtig for mennesker med ADHD

struktur i hverdagenJeg kan selvfølgelig kun tale på mine egne vegne, men jeg tror at en af grundene til at jeg og andre med ADHD har et stort behov for struktur i hverdagen, blandt andet skyldes det store kaos i vores tanker. Og at den kontrol vi ikker har over netop vores tanker og ofte vores handlinger, forsøger vi at kompensere for ved at have størst mulig kontrol over alt andet. Men hvorfor kan denne struktur så være svær både at skabe og overholde? Personligt tror jeg det skyldes flere ting og måske i virkeligheden flere af vores symptomer – bl.a. opmærksomhedsforstyrrelsen og aktivitetsforstyrrelsen som jeg mener at alle med ADHD er påvirket af. I min e-bog kan du læse meget mere om netop disse to ting. Heri fortæller jeg blandt andet om de 4 typer af opmærksomhed og også om de 2 typer af aktivitetsforstyrrelse man kan være/er påvirket af når man har ADHD. Jeg henviser til e-bogen selvom jeg sagtens kunne skrive en masse om disse her – i stedet vil jeg nemlig prøve at forklare bl.a. disse to ting ved at fortælle dig hvordan disse påvirker mig, hvad jeg gør for at skabe struktur i hverdagen og hvorfor jeg har så stort et behov for dette.

Derfor har jeg brug for struktur i hverdagen

Selvom det måske ikke altid kommer til udtryk på den “klassiske” måde, har jeg ADHD med alle 4 bogstaver. Jeg plejer at sige at den del af “min ADHD” som påvirker min opmærksomhed både har sine fordele og sine ulemper. Jeg kan kun koncentrere mig om en ting ad gangen, hvilket gør at jeg er enormt nærværende i det jeg foretager mig – eller den samtale jeg medvirker i. Og det er altså både en fordel og en ulempe – især når man også er lydfølsom! Hvis jeg irreteres af en lyd eller optages af et helt andet indtryk end hvad jeg foretager mig, kan dette gøre at jeg 1) enten ikke kan koncentrere mig, f.eks hvis jeg læser eller skiver 2) at jeg “skifter aktivitet”. Min opmærksomhed er måske i virkeligheden en svær størrelsen – enten hyperfokusere jeg, eller også har jeg svært ved at holde opmærksomheden i længere tid. Og så er jeg som mange andre – hyperaktiv! strukturDet betyder ikke nødvendigvis at jeg ikke kan blive siddende på min stol – hvis jeg SKAL så gør jeg, men jeg sidder ikke stille. Og jeg har svært ved at blive siddende i længere tid ad gangen. Og hvad har alt dette så med struktur at gøre? Et mix af opmærksomhedsfortyrrelser og hyperaktivitet gør at jeg kan have svært ved at blive i aktiviteter – og på dage hvor motivationen så også mangler bliver dette bare værre.

Men, jeg har en indrømmelse – faktisk er det først nu at jeg har set ovenstående som værende en af grundene til mit behov for struktur – og KONTROL. For som jeg også nævnte tidligere så skyldes mit behov for struktur eller måske i virkeligheden mit KÆMPE behov for kontrol, at jeg lider enormt meget af tankemylder. Og den manglende kontrol og struktur over mit hoved, gør at jeg higer efter at have kontrol over hvad der skal ske, hvornår og hvorfor. Hvis du har ADHD kender du det måske selv – den manglende kontrol over dine tanker og dine handlinger, den manglende kontrol over ADHD, forsøger man konstant at kompensere for – bl.a. ved at finde kontrollen i skemaer, i gøremål og aktiviteter. Ved simpelthen at have struktur i hverdagen.

Sådan skaber jeg struktur i hverdagen

Udadtil ligner jeg måske faktisk ikke nødvendigvis den som har mest struktur i hverdagen – men det har jeg! Mange af mine skemaer “glemmer” jeg bare at vise omverdenen. For jeg har altid et skema i hovedet, en ide om hvordan jeg gerne vil have min dag forløber. Og hvis dette skema skrider, det kan være i form af spontane ting eller pludseligt opståede ting jeg skal, kan jeg faktisk blive lettere ubehagelig at være sammen med. Det er så lidt jeg har kontrol over, så hvis den kontrol jeg i det mindste har bliver taget fra mig bliver jeg både sur, men også skrøbelig. Men mine skemaer er ikke kun i hovedet – sådan var det tidligere, men min diagnosticering gjorde også at jeg pludselig kunne hjælpe mig selv – og gør det! Jeg kan være enormt glemsom, hvilket nok også skyldes tankemylder. Derfor har jeg på både min computer, min telefon og min iPad et dokument jeg kalder “Dags-plan” eller mit “TO-DO dokument”. Heri har jeg flere punkter jeg skriver ting ned under:

TO-DO (indsæt dag):

  • her skriver jeg ting jeg skal i løbet af den pågældende dag

Vil gerne:

  • her skriver jeg ting ned som jeg gerne vil have ordnet, men som ikke nødvendigvis har en deadline

Mangler:

  • her skriver jeg ting ned som jeg mangler f.eks tøj eller andet

Husk:

  • her skriver jeg ting ned som jeg skal huske

TV:

  • nogle vil måske mene at denne er ligegyldig, men for mig gør den at jeg kan huske hvornår de forskellige programmer jeg evt følger med i kommer

Foruden dette TO-DO dokument bruger jeg kalenderen som også både er på min computer, min telfon og min iPad og så printer jeg indimellem nogle flotte ugeskemaer (som jeg finder på nettet) og skriver den pågældende uges aktiviteter ned på. Du kan finde nogle af disse skemaer på min pinterest her: http://www.pinterest.com/flyvsketanker/weekly-planner-uge-skemaer/.

Andre gode råd til at skabe struktur i hverdagen

Der findes rigtig mange måder hvorpå man kan skabe struktur i sin hverdag. Og det er ikke sikkert at det som virker for mig, også virker for dig. Jeg bruger bl.a. skemaer og TO-DO dokumentet fordi det er mega lækkert når man kan strege noget ud wink Og hvis du måske har en familie eller bor med en kæreste, kan det for dem også være rart at se hvad du skal i løbet af en uge – ligeså vel som du selv kan holde styr på det. Jeg ved at der også er en del som bruger piktogrammer – altså små billeder, som man på samme måde sætter i et skema sådan man ikke bare kan læse, men også se hvad man skal. Jeg starter i skole lige om lidt, og derfor regner jeg med at begynde at have faste tidspunkter hvor jeg gør de forskelige ting. Både for at kunne huske, men også for at gøre det hele lidt nemmere for mig selv.

Der findes utallige af lister med gode råd til at skabe denne struktur, men som sagt er det forskelligt hvad der virker for den enkelte. Derfor er dette bare mit bud på hvordan man kan skabe struktur – og hvorfor denne er så vigtig. Jeg håber at du måske kan bruge mine råd – og måske har du et godt råd til mig? Hvordan skaber du struktur i hverdagen? Hvilke redskaber bruger du? Og hvad er dit bedste råd til at skabe struktur? Skriv gerne en kommentar – jeg er nemlig nysgerrig wink

“Jeg forstår det ikke, du er jo lynende intelligent?”

“Du er jo lynende intelligent” – sådan sagde min mor forleden til mig. Selvfølgelig er det et kæmpe kompliment, men fordi hun sagde det i forbindelse med at vi diskuterede en af mine vanskeligheder – var det samtidig noget hun undrede sig over. Min mor har arbejdet på et bosted, hvor flere af beboerne havde ADHD så hun ved skam godt at det at have ADHD absolut intet har at gøre med hvor intelligent man er – hun glemmer det bare af og til wink Og hun er vidst ikke den eneste, i hvert fald har jeg en fornemmelse af at folk tit tror at ADHD = uintelligent. Jovist, ADHD er en udviklingsforstyrrelse, hvor dele af hjernen ikke fungerer optimalt, men det er altså ikke en hjerneskade (det troede man førhen, det er dog videnskabeligt bevist at det ikke er tilfædet). Det er bl.a de områder, hvor følelsesmæssige impulser og impulser for handling hæmmes og kontrolleres der – og man kan sagtens være både intelligent og lynende intelligent på trods af sin ADHD-diagnose. Jeg har flere gange fortalt om nogle af vanskelighederne ved ADHD – bl.a at vi super-lette at aflede, hurtigt mister koncentrationen og at vores konstante mylder af tanker gør at vi enten er eller virker til at uopmærksomme – men lige som ganske “almindelige” mennesker lærer vi hele tiden noget nyt, vi gør det nok bare på vores egne måder. Nu vil jeg ikke lyde mega selvglad, men jeg må nok give min mor ret, i hvert fald vil jeg da mene at jeg er en MEGET intelligent pige – i hvert fald på nogle områder. Og jeg er altså ikke den eneste ADHD’er med “noget bag ørerne” – det bare ikke altid vi når at bruge hovedet inden vi siger eller gør noget wink

Hvordan er din intelligens?

IMG_0799 Der findes uendelig mange definitioner på og holdninger til hvad det vil sige at være intelligent. Helt grundlæggende betyder ordet intelligens evnen til at opfatte, begribe og forstå. Men hvornår er man så intelligent? Hvis du spørger mig handler intelligens ikke udelukkende om hvad et menneske kan præstere i en given opgave, men skal nærmere ses i et større perspektiv, der omfatter dannelse, sprog, selvforståelse, social kompetence, evnerne til at opfatte, huske, tilpasse sig, filosofere o.s.v. Den anden dag sad jeg og kiggede gamle noter fra pædagogseminariet igennem, og det var faktisk nogle af disse der gav mig inspiration til dette indlæg. Jeg fandt nemlig nogle gamle noter fra en fremlæggelse jeg sammen med et par klassekammerater lavede om Howard Gardner. Howard Gardner er bl.a professor ved Harvard Universitet, og er specialist inden for udviklingspsykologi og neuropsykologi. Han står bag flere teorier, men jeg den jeg vil fortælle her er hans teori fra 1983 om de 7 intelligenser, som sidenhen faktisk er blevet til 9 intelligenser. Jeg er fan wink og meget enig i hans teori, den handler nemlig ikke om HVOR intelligent du er, men HVORDAN du er. De 9 intelligenser knytter sig til forskellige centre i hjernen, og vi har derfor alle adgang til dem, men vi benytter dem på forskellige måder og i større eller mindre grad når vi skal lære og forstå. Alle mennesker har hver sin egen unikke kombination. Hvis du er nysgerrig på hvilken en du har, så prøv at tage den her test (indeholder dog kun 7 ud af de 9), det tog mig kun et par minutter – og selvom jeg jo både kender en masse til teorien og også tog testen for et par år siden, var det da cool lige at se om jeg måske havde udviklede mig i nogle af intelligenserne. Jeg kan afsløre at jeg er mest sproglig, musikalsk, personlig og social tongue Som sagt bygger Howard Gardner’s teori på 9 intelligenser – jeg skal nok forsøge at gøre det kort, men jeg vil lige hurtigt gennemgå dem her

  1. Den sprogligt-verbale intelligens:
 har højt udviklede talegaver, holder af at læse, skrive og spille ordlege. De har nemt ved at huske navne, datoer, steder m.m. Deres ordforråd er stort, og de bruger sproget flydende.
  2. Den musikalske intelligens: er følsomme overfor lydene i deres omgivelser, og foretrækker at lytte til musik, når de studerer eller læser. De synger/nynner tit når de foretager sig noget.
  3. Den rumligt-visuelle intelligens: nyder kunst, at læse kort samt diagrammer, og tænker i billeder. De kan klart visualisere billeder, når de tænker over en ting, holder af puslespil, og af at løse kunstneriske problemer. Gør dig god til at opfatte, det du ser korrekt.
  4. Den kropslige/kinæstetisk intelligens: bearbejder viden gennem kropslige fornemmelser, og bruger deres krop på mange forskellige måder. De har brug for at røre sig. De har det bedst, når de kan være fysisk aktive, eller når deres arbejde er en hands-on aktivitet.
  5. Den logisk-matematiske intelligens: udforsker mønstre samt forhold mellem ting, og gør tingene i rækkefølge. De holder af matematik, udfører forsøg for at teste ting, de ikke forstår, nyder at løse problemer, og deres argumenter er altid klare og logiske. Gør det let for dig at forstå tal og talsystemet.
  6. Den personlige intelligens: er selvtillidsfulde, uafhængige og viljestærke. De motiverer sig selv, foretrækker uafhængige projekter, og tiltrækker tit andre mennesker på grund af den indre styrke. Du er god til at lytte til dig selv, og forstå og handle ud fra dine følelser og tanker.
  7. Den sociale intelligens: nyder at være sammen med andre mennesker, har mange venner samt sociale aktiviteter, og lærer bedst ved at relatere til og deltage i fællesskaber. Du er god til at forstå, hvilket humør andre er i)
  8. Naturalistisk intelligens: denne intelligens stimuleres ved naturoplevelser, kontakt med dyr og besøg på eksperimentarier.
  9. Eksistentielle intelligens: evnen til at forholde sig til livets store spørgsmål og handle i overensstemmelse med eksistentielle og åndelige værdier.

IMG_0797Kan du genkende dig selv i nogle af de 9? Hvis ja, og hvis du har lyst synes jeg det kunne være ret cool hvis du kommenterede her på indlægget og hvilke intelligenser du bruger mest, evt hvad svaret blev hvis du tog testen smile

Der er som sagt mange måder at være intelligent på, og der findes mange teorier. Jeg tænker også at intelligensen er noget der kommer indefra, altså din egen følelse af hvilket niveau du har. Jeg får ofte at vide at jeg er en super intelligent pige, og selvom mit selvværd ofte er meget lavt så vil jeg gerne indrømme at jeg aldrig tvivler på min intelligens. Jeg er skide dårlig til matematik, tilgengæld er jeg super klog på mennesker, relationer og følelser. I folkeskolen var de altid dansk, historie og samfundsfag der fangede mig, og hvis jeg bliver optaget på læreruddannelsen er det da også disse fag jeg senere hen vil undervise i. Og Howard Gardner’s teori vil jeg altid have med mig, om det gælder mig selv eller mine medmennesker – menneskesynet bag den er nemlig helt fantastisk – DIAGNOSE ELLER EJ – ALLE ER GODE TIL NOGET!

Hjerner med ADHD er konstant på overarbejde

Da jeg skrev indlægget omkring hyperaktivitet, glemte jeg faktisk noget. Der findes nemlig to former for aktivitetsforstyrrelse, hyperaktivitet som de fleste kender til og hypoaktivitet – hvilket vil sige for lidt aktivitet i forhold til situationen. Hypoaktivitet kan være sværere at få øje på for omgivelserne, men den kan være lige så invaliderende for den enkelte. Og man kan faktisk godt have begge former for aktivitetsforstyrrelse i forskellige situationer. For lige at genopfriske hvad hyperaktivitet betyder kan jeg lige ridse et par kendetegn ved dette op:
  • Har en stadig følelse af rastløshed eller indre uro
  • Skal anstrenge sig for at blive siddende på stolen, fx ved møder og i andre sammenhænge hvor det forventes
  • Virker ofte tydeligt hyperaktiv eller overgearet
  • Har tendens til at være overdreven snakkesalig – snakker som et vandfald
  • Har kort latenstid – taler før de tænker
Hos voksne med ADHD ser man tit at hyperaktiviteten er “flyttet ind”, den er ikke forsvundet, men er blevet til denne her form for rastløshed, indre uro og utilpashed – og det kan være forbundet med meget “smerte” at skulle rumme den uro, især fordi omgivelserne ikke lige umiddelbart kan se den. Men hvad så med det her hypoaktivitet jeg snakkede om? Hvad er det så for noget? Kendetegnene ved hypoaktivitet kan være:
  • Kan virke initiativløse og kommer sjældent frem med ideer
  • Drømmende, falder hen i egne tanker eller forsvinder ind i sig selv
  • Motivationsforladte og kan virke tunge uden egentlig at være det
  • Stille, meget lidt talende, kommer sjældent med noget, undtagen direkte adspurgt, kan være svære at føre en samtale med
  • Virker opgivende
  • Har lang latenstid
Som tidligere nævnt her på bloggen, er jeg selv meget påvirket af hyperaktivitet, men det eneste punkt på listen over kendetegn ved hypoaktivitet, jeg måske kan genkende mig selv lidt i, er det omkring at falde hen i mine egne tanker. Og at jeg indimellem falder hen i mine egne tanker kan ligeså vel skyldes min opmærksomhedsforstyrrelse. Derfor vælger jeg at sige at jeg kun har hyperaktiviteten i mig. Men uanset hvilken form for aktivitetsforstyrrelse man har, er alle med ADHD hypertolkende – det gælder også for mig selv. Min hjerne står aldrig stille, den arbejder hele tiden på højtryk med at tolke, opfatte og forstå. De små indforståede bemærkninger og uafsluttede ting kører hele tiden rundt i hovedet, og hjerner (som min egen) med ADHD er derfor altid på overarbejde.

Ukontrollerede impulser – om kernesymptomet impulsivitet

ADHD har mange symptomer/vanskeligheder knyttet til sig, men der er alligevel 3 kernesymptomer. De sidste to dage har jeg fortalt om hyperaktivitet og opmærksomhedsforstyrrelse. Derfor er det nu blevet det tredje og sidste kernesymptoms tur – nemlig impulsivitet. At have vanskeligheder med impulskontrol betyder at man ofte ikke når at tænke inden man handler eller taler, og derfor kommer man nogen gange til at gøre eller sige noget som kan være upassende eller uhensigtsmæssigt. Man ved måske godt man gør noget forkert, men kan ikke anvende den viden i situationen. Når man har vanskeligheder med impulskontrollen er man ofte meget behovstyret og kan have svært ved at vente på tur (at stå i kø, vente med at tale, osv.). Man er styret af sine behov og agere mere på følelser end på refleksioner. Man styres af øjeblikket og kan ikke vente på at noget godt eller skidt er overstået – man kan sige at mange med ADHD er “her og nu”-mennesker. Kendetegn ved impulsivitet kan være:
  • Taler eller handler inden man når at tænke sig om   
  • Begynder ofte at svare, før spørgsmålet er færdigstillet
  • Har tendens til at afbryde andre under en samtale eller bryde ind i andres aktiviteter
  • Har svært ved at vente på tur – i bred forstand
  • Reagerer prompte – input-output
  • Kan have kort lunte 
  • Er generelt utålmodige
Jeg er selv mærket af impulsiviteten ved ADHD – i højere eller lavere grad, det kan nemlig svinge meget hos mig. Nogen gange kan jeg tænke enormt længe over hvad jeg skal gøre eller sige, men jeg oplever også tit,  at jeg kommer til at sige eller gøre noget upassende. Jeg har tit afsluttet folk sætninger eller spørgsmål allerede inden de er færdige med at snakke. Og har jeg lyst til noget eller noget jeg gerne vil sige, ja så kan jeg faktisk blive meget negativ når jeg skal vente på at det bliver min tur. Derfor kommer jeg også ofte til at afbryde, for efterfølgende at få dårlig samvittighed – jeg ved jo godt hvor uhøfligt det er, jeg kan bare ikke helt lade vær. Som du måske allerede har gættet har jeg en tendens til at være meget utålmodig – har jeg lyst til noget, altså et behov for at gøre eller sige noget, skal det helst ske med det samme. Også hvis det handler om en “detalje” der skal på plads – et godt eksempel er måske faktisk da jeg skulle skifte medicinpræperat. Min psykiater fortalte det først under en telefonsamtale, og besvarede mit spørgsmål omkring om jeg skulle skifte med “det taler vi nærmere om næste gang”. Det at jeg ikke var 100% sikker, men kun 90%, gjorde at det indtil næste samtale hos samme psykiater, fyldte enormt meget i tankerne. Og sådan har jeg det med mange ting. Selvfølgelig kan jeg godt glæde mig til ferier og andre begivenheder, og jeg er lidt for god til at hænge mig i ting der er sket i fortiden, men man kan nok godt sige at jeg generelt set er et “her og nu”-menneske.  Og at være et “her og nu”-menneske er ikke altid lige let, for livet har ikke et manuskript hvor du læse dig frem i siderne og se hvad der kommer til at ske. Og selvom det ville være dejligt for sådan en som mig, og måske mange andre med ADHD, ville det jo også være ret så kedeligt. Jeg må bare acceptere og lære at leve med at jeg ikke altid kan få alle detaljer på plads med det samme. 

Når opmærksomhedens autopilot mangler

ADHD bliver ofte betegnet som  en opmærksomhedsforstyrrelse. Måske  fordi det er  det symptom, der  kan have  mest omfattende konsekvenser for funktionsniveauet. For de fleste mennesker er opmærksomhedskontrol nemlig noget der er fuldstændig automatiseret – hjernen lukker nogle indtryk ind og sorterer dem fra som er urelevante. Men sådan fungere det ikke hos mennesker med ADHD. Vi bruger nemlig masser energi på at tolke, opfatte og sortere i de mange daglige indtryk. Men hvad er opmærksomhed så? Ja opmærksomhed er faktisk mere end hvad man lige går og tror.

4 typer opmærksomhed

Faktisk kan findes der 4 typer af opmærksomhed, nemlig selektiv, fleksibel, vedholdende og samtidig opmærksomhed.  Den selektive opmærksomhed kan man kalde opmærksomhedens “filter”. Altså at kunne vælge ud, sortere og finde det væsentlige i en given situation. At have problemer med den selektive opmærksomhed betyder altså at indtryk og informationer kommer væltende ind usorterede og man har næsten lige meget opmærksomhed på det hele. Når indtryk og informationer ikke bare automatisk sorteres, bliver det let tilfældigt hvad man “samler op”. Og når alle indtryk kommer med samme styrke på samme tid bliver man hurtigt afledt af indre eller ydre forstyrrelser – det kan være tankerne, lys, lyde og berøringer. Fleksibel opmærksomhed handler om evnen til at slippe og skifte opmærksomheden, og at kunne vende tilbage til den igen. Når man har problemer med den fleksible opmærksomhed betyder det at man har svært ved skift, det kan være skift i aktiviteter og tænkemåder. Det betyder ikke mangel på interesse eller initiativ, hvis man f.eks har svært ved at tale med en person samtidig med man laver mad – man har som sagt bare svært ved skift, og det man var i gang med forsvinder måske helt fra bevidstheden hvis man bliver afbrudt. Vedholdende opmærksomhed er den der gør at mennesker kan koncentrere sig over længere tid, men har man problemer med denne har man meget svært ved det og ofte er man hurtig til at gå i gang med nye aktiviteter og sætte en masse ting i gang. Derfor virker man ofte rastløs eller urolig. Den sidste type er samtidig opmærksomhed, og det er den der gør at vi kan beskæftige os med flere ting på en gang og forholde os til flere informationer samtidigt. Men mennesker med ADHD har ofte svært ved dette og kan kun beskæftige sig med en ting, samtidig med et stort behov for kun at få en besked af gangen. Fælles for alle fire er at de har stor indflydelse på arbejdshukommelsen, og de fleste med ADHD har derfor problemer med denne. Arbejdshukommelsen er den der sikrer vi ved hvad vi skal gøre, hvornår, hvorfor og hvordan.Alle med ADHD har problemer med opmærksomheden, men ingen er ens og nogle har måske kun problemer med en af de 4 typer, mens andre har problemer med dem alle. Ligeledes er det meget individuelt i hvor svær en grad man er påvirket. Jeg har selv problemer på alle 4 områder, ikke i overdrevet massiv svær grad, men jeg vil alligevel sige i en svær grad – i hvert fald nok til at det påvirker mig (meget) hver eneste dag. Jeg har svært ved at koncentrere mig i lang tid ad gangen og jeg kan sagtens have flere bolde i luften på en gang. Samtidig har jeg alligevel svært ved skift – især meget spontane skift, men får jeg en ide skal den gerne ud med det samme, så derfor skriver jeg gerne stort set alt ned i det “TO DO”-dokument jeg fortalte om i et tidligere indlæg. Det er nemlig ikke særlig sjovt både at have svært ved skift samtidig med at have svært ved at koncentrere sig. Det fungere bedst for mig kun at få en besked ad gangen, og jeg kan ikke koncentrere mig om særlig meget mere end en ting ad gangen – jeg kan f.eks ikke både snakke og svare på en sms samtidig. Den der kaldes den selektive har jeg også store vanskeligheder med. Jeg er meget letafledelig og ligger mærke til selv de mindste lyde eller bevægelser. Det er drøn irriterende at mangle opmærksomhedens autopilot, og selv om medicinen hjælper en smule på det, synes jeg stadig det er noget der påvirker mig meget, døgnet rundt hver eneste dag. Selvfølgelig er der ting der man kan gøre for at afhjælpe, men jeg kan ikke forvente at folk tager dette hensyn til mig konstant – jeg kan jo ikke bede hele verden om ikke at forstyrre min opmærksomhed eller koncentration vel?

 

Den manglende evne til at slappe 100% af

De fleste ved at hyperaktivitet er en del af det at have ADHD. Men jeg tror det er de færreste der ved at hyperaktivitet ikke bare handler om at have krudt i røven. Det handler om meget mere, og hyperaktiviteten kan komme til udtryk på mange måder. Jeg er faktisk nok selv et rigtig godt eksempel, og inden jeg fik diagnosen og dermed begyndte at sætte mig lidt mere ind i den, tænkte jeg ikke at jeg er hyperaktiv. Men jeg blev klogere, for jeg er faktisk i allerhøjeste grad berørt at dette kernesymptom ved ADHD. Hyperaktivitet forbindes gerne med at man ikke kan sidde stille og måske er meget overgearet, men   på netdoktor.dk læste jeg dette: “Selvom man har været meget hyperaktiv og urolig som barn, så vil disse symptomer ofte aftage i løbet af teenagealderen og transformeres til indre uro og rastløshed. Hyperaktivitet giver sig også udtryk i form af tankemylder, og nogle er ekstremt talende”. Måske du blev overrasket da jeg tidligere i indlægget skrev at jeg er hyperaktiv, men hvis du kender mig kan du sikkert nu se, at jeg faktisk er det. Og inden folk tænker “jamen hey, det jo kun hvad der står på netdoktor.dk” vil jeg lige nævne at i alt det materiale jeg efterhånden har læst står der cirka det samme. Det er svært at sige om jeg var det typiske hyperaktive “ADHD-barn”, da jeg jo først som voksen har fået stillet diagnosen. Og her kan jeg nok ikke skjule i hvert fald den synlige del af hyperaktiviteten, som også hænger sammen med opmærksomhedsforstyrrelsen. Jeg har svært ved at sidde stille i længere tid ad gangen, er jeg meget utålmodig ser du måske den klassiske vippende fod eller en anden lille, men stadig “irriterende” kropslig aktivitet – det kan være at pille ved tøjet/håret/hænderne osv. Jeg er også ekstremt snakkesalig, og får ofte kommentaren “du kan jo snakke ørerne af en døv”. Det ville være løgn at sige at jeg er den stille pige, for ja jeg snakker meget, og kan ofte komme til at tale før jeg når at få tænkt mig om – se evt indlægget “du får 20kr, hvis du kan holde mund i 10 minutter”. Men hyperaktivitet kan også være mere eller mindre usynlig. Og den usynlige hyperaktivitet kender jeg alt for godt og er i svær grad præget af denne. For tankemylder er det jeg her kalder usynlig hyperaktivitet. Min hjerne kan simpelthen ikke slappe af, heller ikke når jeg skal sove, eller sover, for også når jeg drømmer/sover er der en livlig aktivitet. Jeg bliver igen nødt til at hive fat i opmærksomheds-delen af ADHD, får faktisk har jeg så livlig en tankeaktivitet at jeg indimellem måske kan være svær at komme i kontakt med – ikke fordi jeg vil være uhøflig eller lignende, men simpelthen fordi at jeg nogen gange kan falde helt hen i tankemylderet. Jeg mangler evnen til at kunne slappe helt af. Selvfølgelig kan jeg som alle andre sagtens finde ud af at smide mig på sofaen eller sengen og tænde for fjernsynet eller læse en bog. Men jeg slapper ikke helt af alligevel, jeg kan ikke slukke for tankerne og uanset hvor spændende et program/film/etc. så end måtte være kan jeg aldrig koncentrere mig 100% om det. Faktisk har jeg ofte også gang i et eller andet på enten computeren, iPaden eller mobilen og hvor du her kan tænke “så lad da vær” – det kan jeg ikke og samme tanke har jeg da også ofte selv. Jeg ville ønske at jeg bare kunne slappe 100% af – uden konstant snakken, tankemylder, indre uro, rastløshed, vippende fødder eller anden form for aktivitet, bare en enkelt dag uden hyperaktivitet. For lige så irriterende min hyperaktivitet er for mig selv er den det nok også for mine omgivelser.

© 2017 Flyvske tanker

Tema af Anders NorenOp ↑