Jeg snakker meget, rigtig meget, og det har jeg altid gjort. Faktisk snakker jeg så meget at jeg igennem tiden har tjent en lille skilling på at holde min kæft. Hæhæ, det ikke engang løgn. Min kære moster har flere gange de sidste par år fået 5, 10 og 15 minutters ro ved at give mig udfordringer som “hvis du kan holde mund i 10 minutter får du 20 kroner”. Nogen gange har jeg ikke kunne klare mere end 3 minutter, men jeg har faktisk også formået at tie stille og tjene lidt ekstra lommepenge. Ganske god forretning når man som mig kan snakke øret af en døv! wink
Men hvorfor snakker jeg så, så meget? Det var et af de spørgsmål jeg blandt andet fik svar på da jeg i 2013 fik diagnosen. For det er nemlig slet ikke unormalt at mennesker med ADHD snakker meget. Dette skyldes bl.a. to af kernesymptomerne, nemlig hyperaktivitet og impulsivitet.
Kendetegn ved hyperaktivitet hos mennesker med ADHD er bl.a: 

  • Skal anstrenge sig for at blive siddende på stolen, fx ved møder og i andre sammenhænge hvor det forventes
  • Har en konstant følelse af rastløshed og indre uro
  • Manglende evne til at slappe helt af
  • Virker ofte hyperaktiv eller overgearet
  • HAR TENDENS TIL AT VÆRE OVERDREVENT SNAKKESALIG – SNAKKER SOM ET VANDFALD
  • Har kort latenstid – taler før de tænker
Kendetegn ved impulsivitet hos mennesker ved ADHD er bl.a.:
  • Begynder ofte at svare, før spørgsmålet er færdigstillet
  • Har tendens til at afbryde andre, bryde ind i andres samtaler og aktiviteter
  • Har svært ved at vente på det bliver deres tur
  • Får ofte ikke tænkt sig om, før de taler eller handler
  • Reagere prompte
  • Kan have kort lunte

Punkterne ovenfor er bare et lille udpluk af kendetegn ved kernesymptomerne, men disse er dem jeg selv kan nikke genkendende til. Jeg kan godt lide at være den snakkesalige pige, Frk. Talkalot, men det er ikke altid at det er lige smart eller vellidt at tale meget, og at snakke før man tænker sig om. Jeg kommer indimellem til at sige nogle meget malplacerede ting, fyre mærkelige jokes af eller starte en samtale om noget der måske ikke rager hele verden et meget offentligt sted. Mine korte latenstid har nok især irriteret mine 2 søstre og mine forældre. For mine søstres vedkommende handler det måske egentlig bare om at jeg kan komme til at være “lidt pinlig”, men for mine forældres vedkommende har jeg indimellem både tænkt og sagt “så skriv dog en liste over samtaleemner der er ok”.  Fordi jeg ikke tænker over det og fordi mine forældre ikke konstant kan eller skal gå og huske på at jeg ikke gør det med vilje kan det indimellem give nogle “mopsede” øjeblikke.

At være hende der snakker meget, gør også at folk hurtigt opdager hvis jeg er i dårligt humør, utilpas eller måske bare lidt genert (jo jeg kan også være genert – det sker dog sjældent) – for er jeg i godt humør står munden sjældent stille, medmindre jeg ikke har sovet om natten – men det skal jeg nok fortælle meget mere om i et andet indlæg.