selfimage, adhdGal eller normal? Hvor går grænsen? Hvornår er man normal? Eller unormal? Hvad med ADHD? Findes der kun en type, eller er ADHD i virkeligheden noget, hvor man ikke bare kan sætte samme beskrivelse på alle med diagnosen? Det sidste stykke tid er disse spørgsmål ofte dukket op, og længe blevet reflekteret over. Måske fordi jeg flere gange har følt at jeg har måtte “forsvare” min diagnose. Måske fordi at jeg flere gange har følt at mine omgivelser pludselig har ændret sit syn på mig. Ikke alle, men nogen har alligevel. Men er det måske også fordi jeg indimellem stadig har dage, hvor jeg har svært ved at erkende min plads i ADHD-kassen? Hvorfor disse spørgsmål er dukket op kan der være mange gode grunde til, men en ting er sikkert – de har inspireret til dette indlæg og endnu engang gjort at jeg i hvert fald selv er blevet klogere wink

Hvornår er man helt normal?

gal eller normal?Vi gør det alle sammen. Ofte helt uden at tænke over det. Putter folk i kasser eller giver dem et mærkat. Jeg tør faktisk næsten godt vove den påstand at, du hver eneste gang du møder et nyt menneske vil forsøge at placere ham eller hende i en overordnet kategori – ofte gerne normal eller unormal. Det er helt i orden, vi gør det alle sammen. Men hvorfor har vi egentlig dette behov for at kategorisere? Og hvornår er man så normal? Jeg ville hurtigt kunne skrive en længere afhandling om hvorfor, men jeg tror overordnet set at vi har det her behov for at kategorisere simpelthen for at vi ved hvor vi selv befinder os mellem normal og unormal – hvor vores plads i samfundet er, kan man måske sige. Normalitet kan nok egentlig være svært sådan helt konkret at definere. Af flere årsager. Det er et begreb som kan være forskelligt fra kultur til kultur og svinge meget i løbet af årene. Overordnet kan man vel sige at det, som er hyppigst fremtrædende i samfundet er det man vil betegne som normalt. Og der findes skam også mange statistikker, som viser hvad der er mest normalt i et givet årstal eller kultur. Normalitetsbegrebet er egentlig en sjov størrelse, hvis du spørger mig. Og hvorfor så det? Jamen fordi vi lever i en tid, hvor vi mennesker dybest set ikke har lyst til “bare” at være normale. Vi har lyst til at være noget særligt, og vi skal præstere noget. På den anden side har de fleste mennesker heller ikke lyst til at være helt ved siden af normen. Der findes selvfølgelig mennesker som jeg selv, der står frem og ikke er flove over at være “lidt ved siden af” – men psykiatriske lidelser, altså diagnoser, er stadig omgivet af enormt meget tabu. Måske fordi man tror at modsat en brækket arm, er psykisk sygdom noget du selv kan styre.

adhdGal eller normal?

Jeg sagde tidligere i indlægget, at vi hver gang vi møder et nyt menneske putter dem i en passende “kasse”. Men har du nogensinde prøvet at møde et menneske, og først efter du har lært hende/ham at kende, fået at vide at personen har en diagnose? Eller oplevet at en god ven(inde) eller familiemedlem pludselig har fået en diagnose? Hvis ja, ændrede din opfattelse af personen sig? Måske er du ligesom jeg selv er, god til at se det hele menneske og ikke bare bedømme ud fra en diagnose, men der findes desværre også mange som gør. Altså bedømmer adfærd og opførsel ud fra en given diagnose. Jeg har selv oplevet det. At blive sat i bås udelukkende pga min diagnose. Både af folk jeg først har mødt efter jeg har fået diagnosen, men faktisk også af mennesker, som kendte mig inden. Den første gruppe er ikke så svær at beskrive – det er mennesker som måske glemmer at der findes mange forskellige udgaver af ADHD, og som derfor ikke tænker at du indeholder andet end bare disse fire bogstaver. Den anden gruppe er knap så nem at beskrive. Eller, ja man kan måske beskrive det sådan at visse personer pludselig mener at de skal fortælle dig hvad du kan eller ikke kan fordi du har denne her diagnose. Ting du måske sagtens kan eller altid har kunnet, og ting du ved at de før hen ikke ville have betvivlet. Det er ærgerligt, og kan være svært at acceptere – altså den måde folk pludselig ændrer sin opfattelse af dig. Det selvfølgelig ikke alle, men hvor man ved nogen kan høre det i de ting de siger så er der også andre, hvor man bare mærker det helt uden de behøver at sige noget. En diagnose kan give et svar på hvorfor nogen af os afviger fra normaliteten, men vi er jo også meget mere end bare en diagnose. Ofte findes der faktisk mange forskellige typer mennesker med samme diagnose.

“Du da ikke sådan en type”

smart people vs. dumb peopleNår du hører ordet ADHD, hvad er så det første du tænker på? Hyperaktivitet, uopmærksomhed og impulsivitet – har jeg ret? Det tror jeg de fleste gør, og disse tre ting kaldes heller ikke kernesymptomer uden grund. Men det er altså kun toppen af isbjerget. Og kernesymptomerne findes i flere forskellige udgaver. “Har du ADHD? Ej, det kan da ikke passe. Du virker da ellers som sådan en sød pige. Slet ikke som sådan en type. Du virker da til at være rimelig normal”. Hvis du har læst flere af mine indlæg, ved du at jeg flere gange nærmest har måttet forsvare at jeg har ADHD. Der findes nok ikke mange der ikke kender til diagnosen, og de fleste mennesker har da også en holdning til den. Desværre tror jeg der findes mange , som bygger denne holdning eller forståelse på ganske lidt viden. Nu må du ikke tro at jeg mener at alle uden ADHD, har en negativ holdning eller ringe forståelse – for det er bestemt ikke det jeg mener. Og jeg indrømmer gerne at inden jeg selv fik diagnosen, byggede jeg faktisk selv min holdning og forståelse på en mere eller mindre “middelmådig” viden. Lidt tragikomisk er det måske at jeg faktisk kunne tænke “jeg har i hvert fald ikke ADHD, sådan en type er jeg slet ikke” – jeg kunne sagtens genkende mig selv i mange af symptomerne, men jeg må indrømme jeg alligevel ikke havde set mig selv som en ADHD’er. Sådan er det ikke længere. For da jeg sidste år pludselig stod der med diagnosen i hånden, var jeg nødt til at søge viden og få større indsigt. Og den dag i dag, vil jeg nu mene at jeg har “mega meget” viden – og ved du hvad? Jeg er sgu sådan en type. Men det har også krævet enormt meget læsning og søgen rundt at få denne viden, og finde ud af at der findes mere end en type ADHD – at ADHD ikke kun er noget med drenge der har krudt i røven. Hvis ikke diagnosen på den ene eller anden måde berører ens liv, forstår jeg altså godt hvis ikke man ligefrem “higer” efter alt denne viden. Alligevel ville det en gang i mellem gøre livet lidt nemmere hvis folk kendte bare lidt mere til diagnosen. Måske den så blev nemmere at tackle og forstå. ADHD er måske også en diagnose, der er svær at forstå fordi mange af symptomerne er nogle mange vil kunne genkende hos sig selv. Flere af symptomerne ligner nemlig almindelig adfærd, som blot virker ekstrem. ADHD er ikke en enten/eller tilstand, men symptomer der kan eksistere i større eller mindre grad. Helt grundlæggende er ADHD en forstyrrelse i hjernen, som gør det meget svært at fastholde opmærksomheden. Man har derfor vanskeligt ved at koncentrere sig og kan ikke altid forstå eller forholde sig til det, man hører og ser. Symptomerne kan du læse mere om i flere af mine tidligere indlæg, men det er vigtigt for mig at du forstår, at for at lide af ADHD skal man være invalideret på mindst to livsområder og før at diagnosen kan tages i betragtning skal man have udvist en lang række symptomer som indgår i diagnosekriterierne. De fleste tror stadig, at en person med ADHD er en hyperaktiv, ukoncentreret og uintelligent person. Der findes dog mange forskellige ADHD typer, også andre end de tre undergrupper man i dag deler diagnosen op i (ADHD med overvejende opmærksomhedsforstyrrelse, ADHD med overvejendende hyperaktivitet og impulsivitet, ADHD som kombineret type med opmærksomhedsforstyrrelse, hyperaktivitet og impulsivitet). Der findes f.eks: typen med læsevanskeligheder, den intelligente type, den indadvendte og generte type, den stærkt personlighedsforstyrrede, ADHDéren med en fødselsskade osv. Der findes faktisk lige så mange forskellige ADHD typer, som der findes forskellige typer personligheder blandt “normale” mennesker. Hvis du er blevet nysgerrig på hvilken type jeg mon er, kan du jo f.eks gå ind under “Min ADHD-profil” eller læse nogen af mine tidligere indlæg wink