Flyvske tanker

ADHD smitter ikke - det gør tabu.

Category: Hjælpemidler

Indlæg i denne kategori handler om de hjælpemidler og hjælpeforanstaltninger, som findes til mennesker med ADHD.

Struktur i hverdagen

En sød læser spurgte mig den anden dag på Facebook om jeg ikke ville skrive lidt om struktur i hverdagen. “Det burde da være let nok” tænkte jeg – men jeg blev klogere wink Jeg er jo som bekendt altid meget perfektionistisk omkring flyvsketanker.dk, og selvom jeg hurtigt ville kunne have fortalt lidt om struktur i hverdagen og hvordan jeg skaber det (eller prøver på) så vil jeg altså helst gøre det ordentlig og give dig som læser en masse gode råd!

Derfor er struktur i hverdagen vigtig for mennesker med ADHD

struktur i hverdagenJeg kan selvfølgelig kun tale på mine egne vegne, men jeg tror at en af grundene til at jeg og andre med ADHD har et stort behov for struktur i hverdagen, blandt andet skyldes det store kaos i vores tanker. Og at den kontrol vi ikker har over netop vores tanker og ofte vores handlinger, forsøger vi at kompensere for ved at have størst mulig kontrol over alt andet. Men hvorfor kan denne struktur så være svær både at skabe og overholde? Personligt tror jeg det skyldes flere ting og måske i virkeligheden flere af vores symptomer – bl.a. opmærksomhedsforstyrrelsen og aktivitetsforstyrrelsen som jeg mener at alle med ADHD er påvirket af. I min e-bog kan du læse meget mere om netop disse to ting. Heri fortæller jeg blandt andet om de 4 typer af opmærksomhed og også om de 2 typer af aktivitetsforstyrrelse man kan være/er påvirket af når man har ADHD. Jeg henviser til e-bogen selvom jeg sagtens kunne skrive en masse om disse her – i stedet vil jeg nemlig prøve at forklare bl.a. disse to ting ved at fortælle dig hvordan disse påvirker mig, hvad jeg gør for at skabe struktur i hverdagen og hvorfor jeg har så stort et behov for dette.

Derfor har jeg brug for struktur i hverdagen

Selvom det måske ikke altid kommer til udtryk på den “klassiske” måde, har jeg ADHD med alle 4 bogstaver. Jeg plejer at sige at den del af “min ADHD” som påvirker min opmærksomhed både har sine fordele og sine ulemper. Jeg kan kun koncentrere mig om en ting ad gangen, hvilket gør at jeg er enormt nærværende i det jeg foretager mig – eller den samtale jeg medvirker i. Og det er altså både en fordel og en ulempe – især når man også er lydfølsom! Hvis jeg irreteres af en lyd eller optages af et helt andet indtryk end hvad jeg foretager mig, kan dette gøre at jeg 1) enten ikke kan koncentrere mig, f.eks hvis jeg læser eller skiver 2) at jeg “skifter aktivitet”. Min opmærksomhed er måske i virkeligheden en svær størrelsen – enten hyperfokusere jeg, eller også har jeg svært ved at holde opmærksomheden i længere tid. Og så er jeg som mange andre – hyperaktiv! strukturDet betyder ikke nødvendigvis at jeg ikke kan blive siddende på min stol – hvis jeg SKAL så gør jeg, men jeg sidder ikke stille. Og jeg har svært ved at blive siddende i længere tid ad gangen. Og hvad har alt dette så med struktur at gøre? Et mix af opmærksomhedsfortyrrelser og hyperaktivitet gør at jeg kan have svært ved at blive i aktiviteter – og på dage hvor motivationen så også mangler bliver dette bare værre.

Men, jeg har en indrømmelse – faktisk er det først nu at jeg har set ovenstående som værende en af grundene til mit behov for struktur – og KONTROL. For som jeg også nævnte tidligere så skyldes mit behov for struktur eller måske i virkeligheden mit KÆMPE behov for kontrol, at jeg lider enormt meget af tankemylder. Og den manglende kontrol og struktur over mit hoved, gør at jeg higer efter at have kontrol over hvad der skal ske, hvornår og hvorfor. Hvis du har ADHD kender du det måske selv – den manglende kontrol over dine tanker og dine handlinger, den manglende kontrol over ADHD, forsøger man konstant at kompensere for – bl.a. ved at finde kontrollen i skemaer, i gøremål og aktiviteter. Ved simpelthen at have struktur i hverdagen.

Sådan skaber jeg struktur i hverdagen

Udadtil ligner jeg måske faktisk ikke nødvendigvis den som har mest struktur i hverdagen – men det har jeg! Mange af mine skemaer “glemmer” jeg bare at vise omverdenen. For jeg har altid et skema i hovedet, en ide om hvordan jeg gerne vil have min dag forløber. Og hvis dette skema skrider, det kan være i form af spontane ting eller pludseligt opståede ting jeg skal, kan jeg faktisk blive lettere ubehagelig at være sammen med. Det er så lidt jeg har kontrol over, så hvis den kontrol jeg i det mindste har bliver taget fra mig bliver jeg både sur, men også skrøbelig. Men mine skemaer er ikke kun i hovedet – sådan var det tidligere, men min diagnosticering gjorde også at jeg pludselig kunne hjælpe mig selv – og gør det! Jeg kan være enormt glemsom, hvilket nok også skyldes tankemylder. Derfor har jeg på både min computer, min telefon og min iPad et dokument jeg kalder “Dags-plan” eller mit “TO-DO dokument”. Heri har jeg flere punkter jeg skriver ting ned under:

TO-DO (indsæt dag):

  • her skriver jeg ting jeg skal i løbet af den pågældende dag

Vil gerne:

  • her skriver jeg ting ned som jeg gerne vil have ordnet, men som ikke nødvendigvis har en deadline

Mangler:

  • her skriver jeg ting ned som jeg mangler f.eks tøj eller andet

Husk:

  • her skriver jeg ting ned som jeg skal huske

TV:

  • nogle vil måske mene at denne er ligegyldig, men for mig gør den at jeg kan huske hvornår de forskellige programmer jeg evt følger med i kommer

Foruden dette TO-DO dokument bruger jeg kalenderen som også både er på min computer, min telfon og min iPad og så printer jeg indimellem nogle flotte ugeskemaer (som jeg finder på nettet) og skriver den pågældende uges aktiviteter ned på. Du kan finde nogle af disse skemaer på min pinterest her: http://www.pinterest.com/flyvsketanker/weekly-planner-uge-skemaer/.

Andre gode råd til at skabe struktur i hverdagen

Der findes rigtig mange måder hvorpå man kan skabe struktur i sin hverdag. Og det er ikke sikkert at det som virker for mig, også virker for dig. Jeg bruger bl.a. skemaer og TO-DO dokumentet fordi det er mega lækkert når man kan strege noget ud wink Og hvis du måske har en familie eller bor med en kæreste, kan det for dem også være rart at se hvad du skal i løbet af en uge – ligeså vel som du selv kan holde styr på det. Jeg ved at der også er en del som bruger piktogrammer – altså små billeder, som man på samme måde sætter i et skema sådan man ikke bare kan læse, men også se hvad man skal. Jeg starter i skole lige om lidt, og derfor regner jeg med at begynde at have faste tidspunkter hvor jeg gør de forskelige ting. Både for at kunne huske, men også for at gøre det hele lidt nemmere for mig selv.

Der findes utallige af lister med gode råd til at skabe denne struktur, men som sagt er det forskelligt hvad der virker for den enkelte. Derfor er dette bare mit bud på hvordan man kan skabe struktur – og hvorfor denne er så vigtig. Jeg håber at du måske kan bruge mine råd – og måske har du et godt råd til mig? Hvordan skaber du struktur i hverdagen? Hvilke redskaber bruger du? Og hvad er dit bedste råd til at skabe struktur? Skriv gerne en kommentar – jeg er nemlig nysgerrig wink

12 dage på Bornholm

Søndag den 6. juli rejste jeg til Bornholm. Først med tog fra Horsens til København, med tog fra København til Ystad og til sidst med færgen fra Ystad til Rønne på Bornholm – alt sammen med en stor rygsæk på ryggen og en hjemmelavet vogn til min kugledyne. Nogle vil måske mene at det er åndssvagt at slæbe sin kugledyne med, men jeg opdagede sidst jeg var væk hjemmefra, at jeg simpelthen bare får det allerbedste ud af den givne oplevelse/situation hvis jeg sover med den – og måske også fordi at jeg på den måde har noget tryghed, og et sted at søge hen hvis jeg trænger til at få ro.

Kugledynevogn

Sådan fik jeg kugledynen med til Bornholm

Det var en lang rejse – 2 gange tog og så med færge, og du har måske alleredetænkt det samme som min mor: “det kan jo ikke lade sig gøre have en 7 kilo dyne med sig rundt”. Men jo det kan, og nu skal jeg nok fortælle sig hvordan jeg fik det til at “kunne lade sig gøre”. Min løsning er faktisk rimelig simpel (i hvert fald hvis du spørger mig) – jeg købte en af de trolley’er som man også ser nogle bruge når de går på indkøb, jeg skulle dog kun bruge “rulle-delen” så jeg tog simpelthen den taske som sad på af. Nu havde jeg “et sæt hjul” og kugledynen leveres praktisk nok med en transporttaske, så det krævede faktisk bare lidt snor og et par knob og 5 minutter senere stod jeg med det som man kan kalde “en kugledyne-vogn”. Og du kan tro jeg er glad for at jeg fandt en løsning – af flere årsager smile

Hvad er det jeg laver på Bornholm?

Jeg er på Bornholm for at arbejde og klatre – jeg er med som “Crew” eller “hjælper” om du vil til henholdsvis Nordic Youth Camp og Sommertræf. Nordic Youth Camp er en lejr for dygtige unge junior-klatrer (6-18) fra hele Norden og Sommertræf er udelukkende for de danske juniorer. Mellem madlavning og rengøring til de to træf har jeg selvfølgelig også selv haft tid til at klatre. Det er både fedt og hårdt! Hårdt fordi det er svært at finde ro og nærmest umuligt bare at være helt alene – egentlig ikke arbejdsdelen i det for som min far så rigtigt sagde: “jeg er jo opvokset i et køkken”. Og det er helt klart min fordel at mine forældre har restauranter og at jeg derfor er vant til hvad og hvor meget der skal gøres i et køkken og med rengøring. Jeg nyder virkelig at være her, men ville lyve hvis jeg sagde at jeg ikke her på 9. dag begynder at glæde mig til at komme hjem – til alt hvad der hører hjemme til, og til min computer så jeg igen kan få lavet en hel masse på bloggen wink Men det er også super fedt – fordi at man på Bornholm (som det eneste sted i Danmark) kan klatrer på rigtige klipper. Og det får jeg gjort! Det er anden gang jeg er på Bornholm for at klatre og indtil videre har jeg virkelig rykket mig, fået nogle gode succeser med mig hjem og nogle nye mål – man kan måske ligefrem sige at jeg er blevet mindet lidt on igen hvorfor jeg virkelig elsker klatring! Når jeg på fredag den 18. juli tager hjem har jeg fået så meget med mig – jeg har følt mig “behøvet”, jeg har fået klatret en masse og jeg har udvidet mit netværk. Derudover har jeg også fået noget med mig på det helt personlige plan – jeg har nemlig klaret den test jeg også har sat mig selv lidt på: 12 dage på Bornholm uden særlig meget kontrol og uden alle mine små “sikkerhedsnet”. Jeg synes næsten jeg rykker mig hver gang jeg tager på ture som denne, måske ikke ligeså meget som da jeg kom hjemmefra Pinsecamp, men jeg har alligevel rykket mig lidt, og det er det der er det vigtigste!

Noget helt andet end Bornholm

For 10 dage siden udgav jeg e-bogen “ADHD smitter ikke”, og endnu engang blev jeg overrasket og overvældet – på den aller fedeste måde! Jeg er simpelthen så stolt og bliver altså lige nødt til at prale lidt wink I søndags var det indlæg jeg skrev som “appetizer” blevet læst 640 – bare på den ene dag, det synes jeg altså er vildt! Ikke nok med at indlægget er blevet læst mere end 1000 gange nu – i skrivende stund er bogen blevet downloadet over 700 gange!!! Jeg tager mig selv i konstant at gå med et lille genert smil. Tusind mega mange gange tak – af hele mit hjerte. Tak til alle jer, som har delt den. Tak til jer som har læst den. Tak for alle de rosende ord og komplimenter. Og tak til skolestuen.blogspot.dk som har skrevet et indlæg om bogen. Tak til jer allesammen! heart Jeg havde aldrig nogensinde regnet med at en bog som jeg havde skrevet allerede kunne nå der til som den er! Jeg ved godt man ikke må prale, men engang imellem bliver man altså nødt til det – og jeg tør vidst godt kalde mig selv en ildsjæl wink En ildsjæl som nu er endnu mere motiveret (det plejer jeg jo at være, hæhæ) på at tilegne mig og dele endnu mere viden. Mine mål med flyvsketanker.dk er blevet større, men jeg tør måske nu faktisk også tro på at jeg laver noget godt. Endnu engang – af hjertet tak fordi du læser med, fordi du har lyst til at læse lige netop det jeg har skrevet. Jeg indrømmer gerne, at jeg den sidste uges tid har måttet nive mig selv i armen – kan det virkelig passe at det her sker for mig? smile

Ny e-bog om ADHD – “ADHD smitter ikke”

Det er vel snart 1,5-2 måneder siden jeg fortalte dig om den e-bog jeg havde i tankerne – nu er den endelig blevet helt færdig! Nu er jeg endelig tilfreds med den og derfor kan jeg nu præsentere den for dig. Det store arbejde er blevet til e-bogen/pjecen “ADHD smitter ikke”, og den indeholder en masse viden om diagnosen. Jeg har forsøgt at få alle aspekter af diagnosen med, og jeg håber at du bliver lige så glad for den, som jeg er. Jeg er jo hverken forsker, psykiater eller neurolog, men jeg har ADHD og derfor er jeg vel også en slags ekspert? I hvert fald i at have ADHD. Selvfølgelig ved jeg ikke alt, og der vil sikkert være noget jeg ikke har fået med – men en gang som “e-bogs-forfatter” skal vel være den første wink

e-bog om adhd

E-bog om ADHD

“ADHD smitter ikke” er som sagt en bog eller pjece, om du vil, om diagnosen ADHD. Jeg har forsøgt at få så meget som muligt med i bogen – du kan bl.a. læse om årsager, symptomer, kønsforskelle, behandling, medicin, relevante paragraffer og meget mere. Ligeledes finder du bagerst i bogen skabelonen til det hjælperedskab, jeg tidligere på året udviklede, nemlig “Mig og min ADHD”. På de allersidste finder du mine forslag til litteratur eller pjecer – nogle har jeg brugt under arbejdet, andre ikke.

Hvorfor denne e-bog om ADHD?

Man kan måske tænkte “Jamen hvorfor gider du gøre dette store arbejde, og lave en e-bog om ADHD?” og “Hvorfor gør du det gratis?”. Jeg har skrevet e-bogen fordi jeg brænder for at dele min efterhånden store og stadig voksende viden om ADHD. Jeg brænder for at hjælpe andre. Og jeg brænder for at gøre mit aller bedste! Jeg håber selvfølgelig at du, og en hel masse andre vil downloade og læse min e-bog. Ligeledes håber jeg at du får en hel masse ud af den, og hvis ikke en hel masse så bare en smule. Jeg tror på at de fleste vil kunne få noget brugbart ud af “ADHD smitter ikke” – ikke nødvendigvis meget, men lidt har også ret. Noget ved du måske allerede, noget ikke. Noget kan du måske ikke bruge, andet kan du. I hvert fald er e-bogen “ADHD smitter ikke” klar og du er mere end velkommen til at downloade og bruge den.

Download “ADHD smitter ikke” her: ADHD smitter Ikke - e-bog af Marie-Louise Hylleberg

Og du er selvfølgelig mere end velkommen (ja jeg ville faktisk blive rigtig glad) til at dele “ADHD smitter ikke” med alle dem du har lyst til heart

ADHD og uddannelse – kan man have begge dele?

Når du har ADHD har du ofte svært ved at sidde stille i længere tid ad gangen. Du har svært ved at koncentrere dig, svært ved at vente på tur og svært ved at sortere og prioritere hvad der er vigtigt og hvad der ikke er. Når du går i skole skal du sidde stille i længere tid ad gangen. Du skal koncentrere dig, og række hånden op og vente på at det bliver din tur. Du skal også helst kunne sortere og prioritere i hvad der er vigtigt og hvad der ikke er – f.eks i en tekst. Når du går i skole skal du faktisk kunne mange ting som kan være svært hvis du har ADHD. Men betyder det så at du ikke kan have en god uddannelse hvis du har ADHD? Selvfølgelig kan du det! Du kan sagtens få en god uddannelse, også lige præcis den uddannelse du går og drømmer om – og du kan sagtens gennemføre med gode karakterer. Det kræver bare lidt ekstra når du har ADHD, men det er ikke umuligt! Motivation, viljestyrke, evner, interesse og lyst – uanset om du har ADHD eller ej er disse begreber vigtige i forhold til at skulle vælge uddannelse. De er måske bare særligt vigtige når man har ADHD.

Man kan hvad man vil – også når man har ADHD

I går var jeg til optagelsessamtale på læreruddannelsen. Inden jeg tog af sted var jeg ret nervøs. Ikke nervøs fordi jeg var i tvivl om hvorvidt jeg rent fagligt er dygtig nok. Det ved jeg, jeg er. Jeg har måske aldrig været særlig god til matematik eller de naturfaglige fag, men lige pånær disse har jeg altid været en faglig dygtig pige. I folkeskolen, på HF og på pædagogseminariet var det aldrig det faglige, der gjorde mig nervøs. Det, der gjorde mig nervøs i går, var det samme som altid – ville jeg kunne holde fokus? Ville jeg hyperfokusere – eller knap nok kunne koncentrere mig? Hvad med min “lydfølsomhed” – ville den drille helt vildt eller være “til at leve med”? Jeg kunne blive ved, men gør det ikke – for som du måske allerede kan se var det der gjorde mig nervøs mine vanskeligheder (som du kan læse om her). Dem har jeg altid haft, men for første gang vidste jeg hvad de skyldes – og det er jeg glad for. Ikke fordi de i går fyldte mindre, men fordi at jeg så f.eks kunne sørge for at få alt unødigt “ud af hovedet” inden – altså skrive tanker eller ting jeg skulle huske at gøre bagefter ned, i stedet for at lade dem fylde imens. Og jeg havde en forklaring på hvorfor jeg har disse vanskeligheder, modsat tidligere hvor negative tanker og tysk-gloser fløj rundt i et stort virvar.

En nødvendig og tiltrængt succes-historie

Jeg gik derfra nærmest høj af glæde – altså fra optagelsessamtalen i går. Der var ingen grund til at være nervøs, og jeg havde virkelig en god fornemmelse efterfølgende. Ganske kort beskrevet bestod denne her optagelsessamtale af 2 interviews på 15 minutter – med 15 minutters forberedelse til hver. Under begge interviews bliver du vurderet ud fra seks forskellige parametre. Motivation, analytisk formåen, personlig integritet og samarbejde, kommunikationsevne, etisk formåen og faglig tekstforståelse og teksthåndtering. Disse udløser hver især en mængde point og får du mellem 30 og 42 point er du adgangsberettiget (altså med “i puljen” om en plads). Hvis du har lyst kan du læse en lidt mere dybdegående beskrivelse her: http://nylaereruddannelse.nu/optagelsessamtalen/. Ved det første interview skulle jeg analysere en case, og det var helt klart også her jeg kunne og skulle vise hvem jeg er som person. Allerede da jeg fik casen smilte jeg, den handlede nemlig om to elever fra 8. klasse – med ADHD! Det var jo næsten for godt til at være sandt – jeg kunne jo virkelig trække på egne erfaringer her, både i forhold det faglige (pga. pædagoguddannelsen), men også rent personligt. Den underviser som skulle bedømme mig var også bare skide sød, og jeg følte mig både respekteret og dygtig – jeg tror vi begge ærgrede os over den korte tid wink Ved det næste interview skulle jeg analysere en tekst, eller rettere sagt en artikel og her var det altså det rent faglige, og mine evner til at analysere jeg blev bedømt på. Det synes jeg egentlig også altid jeg har været okay til, og teksten jeg skulle analysere var super spændende. Derudover kunne jeg faktisk trække på “en tekst” jeg selv har skrevet – “Gal eller normal? Hvor går grænsen?“. Teksten handlede nemlig mere eller mindre om vigtigheden i at være åben for nye erfaringer og viden, og faren ved at være for snæversynet. Den hed “Dømmer jeg – eller er jeg vågen” og det er klart en tekst jeg vil forsøge at finde og læse hele artiklen og ikke bare det uddrag jeg fik. Det hele var simpelthen som “syet til mig” – og ved du hvad? Jeg fik 33 point! Jeg havde virkelig brug for den her succes-historie, og chancerne for at jeg kommer ind er store. Jeg ved selvfølgelig først med 100% sikkerhed om jeg er optaget sidst i juli – men jeg tør tro på det lykkes. Og jeg tør tro på at jeg blive en skide dygtig lærer wink

Men hvorfor lige skolelærer?

Normalt drømmer små piger om at blive prinsesser, supermodel eller filmstjerner når de bliver store. Det gjorde jeg bare ikke. Mine drømme handlede altid om at hjælpe andre, give noget til et andet menneske, at være noget godt for andre. Og drømmen om at blive lærer var der egentlig allerede i folkeskolen, og at jeg ikke bare forfulgte den efter HF kan ærgre mig. Det ærgrer mig ikke at jeg har fået 5. semester på pædagoguddannelsen – jeg har fået så meget uvurderlig, vigtig, for ikke at sige nyttig viden. Men det ærgrer mig at jeg kunne have færdiguddannet lærer om cirka et år – hvis jeg vel at mærke var gået i gang lige efter min studenter-eksamen. Der er flere grunde til hvorfor det lige er skolelærer – og med tiden er der kommet flere til. Jeg havde selv en klasselærer, som var langt mere end bare en lærer! Og hun har helt klart også været en inspiration. Jeg vil gerne være dansk, historie og samfundsfags-lærer for udskoling. Disse fag har altid interesseret mig meget – ligeledes har aldersgruppen. Men ligesom min gamle klasselærer vil jeg være langt mere end bare en lærer. Min ADHD giver mig måske nok nogle udfordringer, men jeg synes helt klart også den giver nogle styrker! Jeg ved om nogen hvordan det er at have ADHD, og da jeg højst sandsynligt vil møde unge med diagnosen, kan jeg jo virkelig sætte mig ind i deres tankegange, handlemønstre og vanskeligheder. Efterskole-lærer eller lærer i en special-klasse er helt klart også “drømme-jobs”. Og det er endnu en grund til at jeg virkelig har et højt ønske om at blive optaget og uddannet – jeg har nemlig så mange “drømme-jobs” inden for branchen.

ADHD og uddannelse – ikke nødvendigvis nemt, men heller ikke umuligt!

At have ADHD betyder altså ikke at du ikke KAN tage en uddannelse, men det betyder at det højst sandsynligt kræver en del ekstra af dig. Der findes en række hjælpemidler eller støtte man kan søge når man har ADHD og gerne vil tage en uddannelse. Disse hjælpemidler kan nogen måske se som “unfair”, jeg har i hvert fald selv hørt et par negativt ladet kommentarer. Det kan gøre nas at få disse her mere eller mindre spydige kommentarer. Jeg har nogen gange fyret en ligeså provokerende bemærkning af: “Skal vi bytte?”. Det vil de færreste, og denne her mere eller mindre provokerende kommentar for da også gerne folk til at tænke lidt ekstra over situationen. Disse hjælpemidler er jo i princippet nogle man helst ville undvære, ikke? Udover dem jeg har nævnt herunder, kan du måske være i den heldige situation at dine undervisere gerne vil “gøre det ekstra” for dig som elev.

Det kan blandt andet være at din underviser vil/kan:

  • holde små pauser eller give mulighed for, at den studerende kan holde pause – selvfølgelig fordi at du som ADHD’er kan have svært ved både at holde fokus og sidde stille i længere tid ad gangen.
  • helt grundlæggende have forståelse for den studerende – du forsøger at holde fokus, og det er ikke udtryk for at du keder dig, hvis jeg/man i en kortere periode ikke følger med i undervisningen.
  • give påmindelser om skemaændringer – især de meget pludselige kan være svære at håndtere, og jo før man kan få besked des bedre.

ADHD og uddannelse – særlig støtte

  • Specialpædagogisk støtte (SPS): SPS skal sikre, at elever og studerende med en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse kan gennemføre en uddannelse på lige fod med andre. SPS kan fx være særligt tilrettelagte undervisningsforløb, hjælpemidler og instruktion i brug heraf, særligt udformede undervisningsmaterialer, personlig assistance og sekretærhjælp, særlige vilkår for og arbejdsformer under prøver og eksaminer. Det er Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte, der administrerer de specialpædagogiske støtteordninger til uddannelser på det statsfinansierede område.  Der er oprettet en særlig hjemmeside, hvor du kan læse mere om de forskellige muligheder www.spsu.dk. Støtteordningerne findes i forskellige lovgivninger i forhold til de forskellige uddannelsesområder (kilde: http://adhd.dk/generelle-tekster/social-indsats/hjaelp-under-uddannelse/)

  • Økonomisk støtte – handicaptillæg til SU: Har du pga. ADHD en varig psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse, der giver betydelige begrænsninger i din mulighed for at have erhvervsarbejde ved siden af din uddannelse, altså have et studenterjob, kan du søge et tillæg til SU, når du læser på en videregående uddannelse. Tillægget kompenserer for den manglende mulighed for at have en indtægt ved siden af SU. Det hedder derfor “handicaptillæg”. Handicaptillægget svarer til den indkomst, som andre studerende kan have ved siden af SU’en. Der er desuden mulighed for at søge støtte til særlige udgifter, såsom undervisningsmaterialer, hjælpemidler m.m. efter beskæftigelseslovens § 76 (kilde: http://adhd.dk/generelle-tekster/social-indsats/hjaelp-under-uddannelse/)

 

7 kilo velbehag

“Mooooar, jeg kan ikke sove…” – gennem hele livet er det en sætning, der ofte har været i brug. Jeg tror faktisk altid jeg har haft problemer med at falde i søvn. Som lille pige skulle min far eller mor altid sidde ved siden af sengen og holde mig i hånden, senere hen blev der læst historier og sunget utallige sange og som ung/voksen har jeg vendt og drejet mig i sengen, gjort alt hvad jeg kunne for bare at falde i søvn – men aldrig har jeg haft nemt ved det, eller bare kunnet falde hurtigt i søvn. Selvfølgelig kan man have søvnproblemer selvom man ikke har ADHD, men faktisk er det ret generelt for mennesker med ADHD at vi har svært ved at fornemme kroppens grænser og en både motorisk og psykisk uro, der gør det svært for os at slappe af og geare ned – og derfor også falde i søvn/sove. Derudover lider de fleste med ADHD også af tankemylder, og i hvert fald for mit eget vedkommende, bliver det kun værre om aftenen når medicinen holder op med at virke – selvsagt endnu en ting, som ikke ligefrem gør det nemmere at falde i søvn. Jeg har som sagt altid har svært ved at falde i søvn og det er ikke sjældent at jeg slet ikke får sovet – altså er vågen i op til 40 timer!  Jeg har faktisk prøvet at have flere “vågen-natter” i løbet af samme uge. Det er slet ikke smart, og det kan have store konsekvenser – uanset om man har ADHD eller ej. Kroppens immunforsvar, hormoner og signalstoffer svækkes uden søvn. Funktioner som hukommelse, indlæring, opmærksomhed, koncentration, dømmekraft, reaktionstiden, ydeevne og humøret påvirkes ligeledes ved mangel på søvn. Derudover viser langtidsundersøgelser at nedsat total søvntid og søvnforstyrrelse øger risikoen for en række sygdomme, og muligvis kan det have negativ indflydelse på livslængden. Som du nok kan se er det egentlig ikke småting,  og jeg vil da også gerne indrømme at det har stor betydning for ens livskvalitet – i hvert fald for mit eget vedkommende. Jeg har prøvet mange forskellige slags “sove-medicin”-præparater, og ingen af dem har haft nogen synderlig effekt. Det der virkede bedst, kunne jeg ikke tåle – jeg har for lavt blodtryk og dette præparat gjorde det bare værre, og efter en besvimelse måtte jeg “desværre” stoppe med det. Du kan sikkert regne ud hvor frustrerende det er, ikke? Indtil for 2 dage siden troede jeg faktisk at jeg bare måtte acceptere denne her irriterende situation, og at jeg nok aldrig ville komme til at nyde “gå i seng-tidspunktet”. Men hvad mener jeg nu med “indtil for 2 dage siden”? Hvad har ændret sig? Jeg vil næsten kalde det “et af hverdagens små mirakler”.

Et sansestimulerende hjælpemiddel

Nu glæder jeg mig faktisk til at skulle i seng. Den anden dag modtog jeg nemlig et længe ventet hjælpemiddel – en sansestimulerende kugledyne. En dyne, der vejer 7 kilo og er fyldt med specialfremstillede plastikkugler. Som tidligere nævnt har mange med ADHD sværere ved at fornemme kroppens grænser end andre. Kugledynen stimulerer sanserne, og skaber dermed en øget kropsbevidsthed – kuglernes tyngde og sansestimulerende tryk er nemlig med til at afgrænse kroppen, skabe ro og tryghed og giver derfor en bedre og dybere søvn. Man fornemmer bedre sig selv når man ligger med kugledynen, fordi tyngden sammen med den berøring kuglerne giver mod kroppen gør, at ens sansesystem (ubevidst) hele tiden bliver informeret om hvor kroppen er.  Jeg kunne sagtens fortælle meget mere om hvordan, hvad og hvorfor – men endnu en gang ved jeg at jeg så ville ende med et alt for langt indlæg wink i stedet kan du læse meget mere ved at trykke her.

En dyr fornøjelse

Der findes mange hjælpemidler – nogen bedre end andre. Jeg må indrømme at jeg ville ønske jeg havde fået denne her kugledyne noget før. Jeg har virkelig haft brug for at vende “sove-situationen” til noget positivt, og selvom jeg kun har haft dynen i et par dage er jeg allerede utrolig glad for den. Nu glæder jeg mig faktisk til at skulle i seng, og jeg bruger den også i løbet af dagen hvis jeg synes jeg trænger til lidt ekstra ro – man kan måske kalde det en “genopladning”. Jeg føler mig langt mere tilpas, og synes egentlig også at jeg bedre kan koncentrere mig. Jeg kunne nævne mange ting jeg allerede synes at mærke en forbedring på – bare efter 2 dage! Desværre er sådan en dyne dyr – 4300kr, eller 1400kr for 3 måneders leje. Jeg har selvfølgelig søgt om at få den bevilget ved kommunen og nu krydser jeg fingre for at det kan lade sig gøre. I hvert fald har den så positiv en effekt på min livskvalitet at jeg ikke vil undvære.

glæde ved kugledyne

Lige pludselig smiler jeg ved tanken om at skulle i seng – det troede jeg aldrig jeg skulle opleve..

 

Hvad pokker har klatring med selvmedicinering af ADHD at gøre?

IMG_0510Når du hører ordet selvmedicinering tænker du straks på ting som cannabis, euforiserende stoffer og alkohol – har jeg ret? Og det helt i orden, for ved du hvad? Indtil i går eftermiddags var det også det jeg forbandt selvmedicinering med. Men her i weekenden læste jeg en artikel – faktisk handlede den hverken om ADHD eller selvmedicinering – men denne her artikel satte alligevel nogle tanker i gang omkring selvmedicinering af ADHD, og hvad det egentlig er. Og kan være. For behøver selvmedicinering nødvendigvis at være noget dårligt? Kan selvmedicinering være andet end det fordommene fortæller os det er? Hvis du spørger mig, er jeg ikke længere i tvivl – selvmedicinering behøver ikke være noget dårligt, og selvmedicinering er ikke kun cannabis, alkohol og stoffer. Nu vil du sikkert gerne snart vide hvad den artikel så handlede om – ikke? Den handlede faktisk “bare” om klatring. Hvad har det nu med mig at gøre? Og hvad pokker har det med selvmedicinering af ADHD at gøre? Det første spørgsmål er nemt – siden 4. januar 2013 har jeg “gået til” klatring. Og siden første tur har jeg ikke kunnet undvære sporten. Der er mange grunde til hvorfor jeg er helt vild med klatring, men denne her artikel, eller det var faktisk 2 artikler, fik mig til at tænke på om klatring ikke kan være min form for en slags selvmedicinering?

Rod i centralnervesystemet

Hjernen hos et menneske med ADHD mangler dopamin og noradrenalin, som begge er stoffer der udløses i hjernen ved bestemte stimuli.  Vi har alle et “vågenhedscenter”, som er noget der findes dybt i centralnervesystemet. Dette center er dybt afhængig af både dopamin og noradrenalin, som begge udløses bl.a. ved spænding, nysgerrighed, meningsfuldhed, mad, kaffe, nærvær og kontakt, bevægelse, ekstrem sport og overlevelsesadfærd – desværre også ved spil, alkohol og stoffer. Dopamin og noradrenalin er med til at stimulere frigørelsen af oxytocin, som er et stof, der ligesom de to andre findes i vores centralnervesystem. Dette stof har betydning for hvordan vi har det med os selv og vores omgivelser, er angstdæmpende og det er det der gør os nysgerrige og giver lyst til at være sammen med andre. Mennesker med ADHD og derfor mangel på disse vil altså helt ubevidst forsøge at kompensere ved at bevæge kroppen og søge spænding og udfordringer. Hvis selvsamme gruppe mennesker bliver tvunget til at være stille, resultere det i træthed og et at energiniveauet falder – hvilket går ud over indlæringen og udviklingen. Som du måske allerede har gættet er risikoen for afhængighed og misbrug altså meget høj for mennesker med ADHD. Men hvad har det nu med selvmedicinering at gøre? Jamen altså, når man mangler disse vil man jo helt ubevidst forsøge at finde noget der hjælper med at øge disse. Altså at selvmedicinere sig. Jeg startede dette indlæg ud med at sige at de fleste nok forbinder selvmedicinering med ting som cannabis, euforiserende stoffer og alkohol. Det var jo som sagt også det eneste jeg selv forbandt selvmedicinering med, og det er nok heller ikke løgn at det er disse midler de fleste benytter i forbindelse med selvmedicinering. Ofte skyldes et misbrug faktisk en bagvedliggende diagnose eller lidelse – og dermed selvmedicinering. Og selvmedicinering med disse midler er jo selvfølgelig hamrende usundt! Men efter en masse tanker og overvejelser, mener jeg faktisk også godt selvmedicinering kan være sundt.

Hvad pokker har klatring med selvmedicinering af ADHD at gøre?

Som jeg nævnte tidligere var der flere ting, som udløser dopamin og noradrenalin. Nogle af dem var spænding, nysgerrighed, nærvær og kontakt, bevægelse, ekstrem sport og overlevelsesadfærd, og disse beskriver også flere aspekter ved klatre-sporten. Dog er klatring ikke helt en ekstrem sport – i hvert fald ikke hvis du spørger “os selv”. Spørger du min mor eller mormor er svaret dog et andet… Men klatring er i høj grad fyldt med spænding, bevægelse og mod (overlevelsesadfærd). Og klatremiljøet er fyldt med nærvær og kontakt. I hvert fald hvis du spørger mig. Dette finder du selvfølgelig også ved andre sportsgrene og man kan helt sikkert overføre min tolkning af selvmedicinering til en del andre af disse. Men selvom jeg i 13 år dyrkede gymnastik før jeg forelskede mig i klatre-sporten, må jeg tilstå at klatring har givet, og giver mig meget mere end nogen anden sport har. Klatring handler nemlig om meget mere end bare at få pulsen op og træne dig til en flot krop og en god form. For det første træner det min fokus og koncentrationsevne – hvis ikke jeg koncentrere mig og holder fokus på væggen kan jeg ikke klatrer, så kommer jeg ingen vegne. Men hvis jeg tilgengæld gør dette, kan det der først virkede helt umuligt, pludselig lade sig gøre. Det behøver faktisk ikke en gang at tage lang tid – det helt op til mig selv. Hvilket bringer mig videre til det næste. Klatring er nemlig en individuel sport – du er aldrig alene, men du er din egen dommer. Det er dig selv der bestemmer farten og mængden af ture – og hvor meget/hvor hurtigt du vil “rykke dig”, du konkurrere nemlig ikke nødvendigvis om andre om spotlightet og topplaceringen. Og hvis du gør er der ikke alle mulige underlige regler at huske på – jeg ville f.eks aldrig du til tennis eller golf. Jeg lærer at tage beslutninger i pressede situationer, fordi jeg hele tiden skal vælge hvilke greb jeg vil bruge – vælger jeg “forkert” risikere jeg at “falde”. Ved klatring prøver jeg hver eneste gang jeg binder mig ind i klatreselen, mine grænser af – på flere måder. Og det er sjældent disse grænser ikke bliver rykket. Og hver gang det sker giver det lidt til selvtilliden. Der findes næsten ingen bedre følelse end når du har klaret en ny rute, hele vejen til taget på væggen – eller til der ikke er mere klippe tilbage. Den bedste måde at beskrive den følelse er nok “fuck hvor er jeg sej”, undskyld mit sprog, men det føles godt når man opdager en side ved sig selv man ikke vidste fandtes. Som du måske allerede kan se er der flere ting i klatring som er rigtig godt for mennesker som mig – med ADHD. Og de førnævnte ting som udløste dopamin og noradrenalin vil du nok også give mig ret i, i høj grad findes fået ved klatring. Som sagt tidligere, men jeg jeg mener i aller højeste grad at man kan benytte klatring (måske andre sportsgrene) som selvmedicinering. I hvert fald er jeg ikke længere et sekund i tvivl om at klatring er min form for selvmedicinering – og mon ikke det er svaret på hvorfor jeg allerede efter første tur forelskede mig i sporten.

115 dage med centralstimulerende medicin

Det er omkring 2 år siden at jeg i februar 2012 endelig fik lov “at slippe” for antidepressivt medicin. “Lykkepiller” havde ikke gjort andet end at sørge for jeg ikke røg fuldstændig ned i kulkælderen. Jeg vidste jo først i oktober 2013 at mine problemer gennem livet skyldes ADHD, og jeg troede egentlig dengang i februar 2012 at jeg nu kunne få lov at være et “almindeligt” ungt menneske uden behov for medicin. At få papir på diagnosen gjorde at der nu var noget “ordentlig” hjælp at hente, og mulighed for den rigtige behandling – deriblandt det rette medicin. For jeg havde og har behov for medicin, så den 14. november 2013 begyndte jeg på centralstimulerende medicin. Det er 115 dage siden i dag. Vildt at der allerede er gået så “mange” dage, men også en mærkelig tanke at jeg nu efter 115 dage har været igennem 3 forskellige typer af centralstimulerende medicin.
Som de fleste andre med ADHD startede jeg med at få methylphenidat eller det som i daglig tale kaldes Ritalin. Den første måned som tabletter, der virker i 3 timer og dernæst som depotmedicin som virker i 7 timer. Eller det skulle det i hvert fald, bare ikke for mig. Jeg er derfor fornylig kommet på en hel anden slags præparat. Nemlig lisdexamfetamin, et prodrug til dexamfetamin, som gives til patienter hvor behandling med ritalin har vist sig at være utilstrækkelig eller “forkert” i forhold til den enkelte. At noget er et prodrug betyder at det ikke kan misbruges, fordi det først aktiveres i langsomt tempo inde i kroppen. Hvis du klikker dig ind på siden “Hvad fanden er ADD/ADHD?” kan du læse lidt mere om hvordan medicin mod ADHD virker.
En ganske almindelig fordom er at jeg får “speed på recept”. Og ja hvis jeg bliver testet for doping eller narko vil testen da også vise positiv, derfor har jeg også et slags “ADHD-kort” sådan jeg ikke risikere at komme i problemer hvis uheldet er ude og jeg af den ene eller anden grund skal testes – kan nu ikke se hvornår eller hvorfor det lige skulle være, men det giver lidt en tryghed at jeg kan dokumenentere at det er pga min medicin og ikke pga dumheder hvis en eventuel test skulle vise positiv. Og ja som navnet antyder så indeholder det medicin jeg får, amfetamin. MEN det betyder ikke at jeg render rundt og er totaldopet, eller at jeg på nogen måde har samme virkning af stoffet. Derudover gives det i forbindelse med behandling af ADHD i nøje afmålt doser i mit tilfælde 80mg, to gange dagligt. Og den virkning medicinen har på mig, ja sådan er det faktisk med både ritalin og lisdexamfetamin, er en hel anden end den virkning en person uden ADHD ville have. For mig er det endnu en tryghed at mit medicin er meget svært at misbruge af andre, og så synes jeg egentlig det både er rart og lidt sjovt at indlægssedlen er skrevet til børn, altså i et letlæseligt sprog i. Normalt synes jeg at sådanne sedler er skrevet i et meget fagligt og kringlet sprog.
Jeg ville lyve hvis jeg sagde at medicinen ikke har gjort en stor forskel for mig. Især nu hvor det er Elvanse (lisdexamfetamin) jeg får, for jeg føler endelig at min psykiater, selvfølgelig i samarbejde med mig, har fundet den rette type og den rette dosis medicin. Det betyder ikke at jeg tror det er et mirakelmiddel, og at jeg ikke helst havde undværet både medicinen og diagnosen. Jeg tænker dagligt over at jeg måske ikke bliver over 100 år når jeg tager medicin, men spørgsmålet er om jeg jeg var blevet ældre uden. Min livskvalitet inden jeg gjorde bekendtskab med centralstimulerende medicin var så ringe, at jeg ofte følte det ikke var kampen værd. Medicinen har trukket mig ud af tågen og gjort det en del lettere at være mig. Selvfølgelig følger der bivirkninger med, men dem acceptere jeg til fordel for en lettere tilværelse. Derudover kan jeg ikke klage over der ikke bliver holdt øje med både min vægt, mit blodtryk, min hjertesekvens, puls osv osv.
Der vil altid findes fordomme om centralstimulerende medicin og selve diagnosen. Dem forsøger jeg så vidt muligt at overhøre – livet med ADHD og et måske livslang forbrug af medicin der ikke ligefrem er gratis kan være svært nok i sig selv.

© 2017 Flyvske tanker

Theme by Anders NorenUp ↑