Det er ikke altid jeg selv kan se når der sker en positiv udvikling, men det sker da at jeg stopper op og tænker “hey, det var sgu da et nyt handlemønster, sejt nok!”. Min mor og jeg kan skændes så det brager, men på det sidste har der været langt færre konflikter, som også er blevet “mildere”. Nogle gange gider min mor lige pludselig ikke “gøre diskussionen færdig” og kan så finde på at ligge på/gå sin vej/smække med døren – og det synes jeg er skide irreterende for så skal jeg jo bruge flere timer på at tænke over hvad der kommer til at ske. Så jeg plejer gerne at være rigtig træls og skrive en lang, sur og provokerende sms eller, hvis jeg sover hos mine forældre, et brev og så ligge det foran kaffemaskinen så de som det første når de vågner kan se hvad den pågældende diskussion har gjort ved mig og få dårlig samvittighed – og helt ærlig det sgu ikke i orden, slet ikke når jeg ofte har glemt hvad skænderiet egentlig gik ud på og måske slet ikke har kontrollere mig selv i situationen. Sidst vi røg i konflikt var en aften jeg sov hos mine forældre og som altid skrev jeg det her provokerende brev og lagde på køkkenbordet. MEN – det fik for første gang kun lov at ligge der en times tid, for jeg gik ned og fjernede det igen! Min mor havde fortalt at hun ville få en lang “lorte” dag, dagen efter – og så synes jeg altså ikke at hun skulle have en lang lorte dag med dårlig samvittighed, faktisk havde jeg selv dårlig samvittighed over hvad jeg havde skrevet, og tænkte egentlig også at det var en barnlig tendens – og undskyld mit sprog, men fuck jeg følte mig sej da jeg kl 3 gik ned og kylede det i brændekurven – for det er helt klart en positiv udvikling hos mig!

En lille sød og sjov tilføjelse til historien her: dagen efter havde hunden nuppet brevet, taget det med ud i haven og bidt det i stykker – måske hans måde at sige “godt du har lært at lade vær med det” wink