I dag er det 9 dage siden jeg gjorde bloggen her offentlig. Og samtidig med offentliggørelsen “sprang jeg også ud” – måske en mærkelig vending at bruge, men jeg synes godt man kan sammenligne det. For det krævede sgu en god portion mod at fortælle omverdenen at jeg har ADHD, men det er en kæmpe lettelse nu, for jeg behøver ikke længere skjule en kæmpe del af mit liv og jeg får lov til at dele min viden og historie med jer. Vigtigst af alt: mange af mine “masker” ligger nu i skraldespanden, jeg kan endelig bare være mig. Og det er fantastisk for jeg orkede ærlig talt ikke at bruge resten af mit liv på at prøve på at være en anden, skjule hvem jeg egentlig i virkeligheden er og indeholder.
Jeg har brugt mange år og meget energi på at opretholde en facade, altid forsøgt kun at lade omverden se glansbilledet, den pæne søde og artige pige. Men folk har ikke kunnet se hvad der har gemt sig bag facaden.
Får når jeg trådte ud ad døren puttede jeg en maske på – altid en der passede til situationen. Jeg ville lyve hvis jeg sagde at jeg aldrig har prøvet at være fyldt af kaos, måske haft en virkelig dårlig morgen/dag, men alligevel formået at holde det skjult. Jeg har faktisk været så god til at opretholde facaden at flere psykologer har haft svært ved at finde ud af mig – for kan det virkelig passe at den søde, pæne pige over for dem, som ikke fortrækker en mine, kan have gennemlevet det hun nu sidder og fortæller. Det er også min egen skyld at jeg indimellem ikke er blevet taget alvorligt, for jeg har været for flov til at give slip på facaden. Men det er jeg heldigvis ikke mere! Jeg er ikke længere flov! Flov over ikke altid at have styr på tingene, flov over ikke at kunne kontrollere hvad jeg siger eller tænker, flov over at have haft 10 svære år – og vigtigst af alt: JEG ER OVERHOVEDET IKKE FLOV OVER AT HAVE ADHD! Det ikke min skyld, det ikke en undskyldning, men en forklaring på hvorfor jeg ikke er ligesom alle andre. Det en stor del af mig, og det er også med til at gøre mig til den jeg er. Det ikke alle masker der endnu er kommet i skraldespanden, måske det kommer en dag, men de fleste er og det jeg glad for!
Jeg er helt sikkert lidt småtosset, snakker alt for meget, vil vide alting, en kontrolfreak – men det okay! Jeg har brugt masser år på at prøve at blive noget jeg ikke er, nu vil jeg bruge resten af livet på at være mig selv!