Flyvske tanker

ADHD smitter ikke - det gør tabu.

Side 2 af 5

Jeg ved det godt, jeg skulle have gjort det for længst – men denne gang gør jeg det så til gengæld ordentlig! Jeg har nemlig flere ting i gang…. Er du blevet nysgerrig? wink Først og fremmest har jeg besluttet mig for at give flyvsketanker.dk en ordentlig makeover – ikke nødvendigvis noget der er super tydeligt, men jeg vil denne gang gøre det sådan at jeg for eftertiden kun behøver at koncentrere mig om indholdet til indlæg. Derudover fandt jeg et vildt lækkert program den anden dag – og ved I hvad? Nu er jeg i gang med at skrive en e-bog til jer! Ja nemlig, en e-bog som vil komme til at erstatte den sektion der hedder “Viden om – ADHD”. Jeg tænkte nemlig at jeg ville give jer alle mulighed for at downloade denne, i stedet for at i skal læse 20 sider igennem wink Og sidst men ikke mindst – når jeg har det hele på plads, VIL jeg simpelthen blogge hver dag! Jeg tænker jeg deler det op sådan at der både er plads til indlæg som dette (altså små hverdagsskriverier), men også dem “I er vant” til – altså de lidt mere tunge indlæg.

Hvad synes I om mine ideer?

sommer

Bonus-info: Juhuu mit hår er endelig langt nok til at komme i en hestehale – det er flere år siden det sidst er sket! Så det udnytter jeg helt vildt her i sommervarmen!

Psykoedukation for voksne med ADHD

I går fik jeg en besked jeg længe havde ventet på. Overlægen på psyk. ringede egentlig fordi de jo justere i mit medicin, og hun skulle høre hvordan det gik. Og så kunne hun også fortælle mig at hun havde fået mig på et hold til psykoedukation allerede her i maj. Det var et held at hun lige tjekkede op på hvornår det startede, for jeg skulle begynde allerede i dag smile Og det gjorde jeg så – klokken 14 i dag stod jeg nervøs og spændt og ventede på for første gang at skulle til psykoedukation. Men hvad er psykoedukation så egentlig?

Hvad er psykoedukation for voksne med ADHD?

Psykoedukation er en slags undervisning eller kursus, hvor man får viden om hvad ADHD helt generelt er, og hvilke problemer diagnosen fører med sig. Derudover får man selvfølgelig information omkring hvilke støttemuligheder der findes. Man kan sige at målet med psykoedukation helt overordnet er, at personen selv får viden om ADHD og forståelse for sammenhængen mellem udviklingsforstyrrelsen og de besværligheder, som opleves i hverdagen. Helt grundlæggende fordi at des mere viden, jo bedre mulighed for at lære at håndtere vanskelighederne og større forståelse. Når psykoedukationen foregår i hold, som det i hvert fald gør for mit vedkommende giver det også mulighed for at udveksle erfaringer med andre voksne med ADHD. Det kan både gøre det nemmere at erkende sit handicap, men samtidig kan det også være enormt lærerigt at høre om hvad andre gør for bedst muligt at mestre hverdagen.

Hvad fik jeg så ud af første gang til psykoedukation?

Vi var i dag kun 4, men egentlig skulle der vidst have været 11 – det synes jeg måske lyder af lige rigeligt, men ja. Jeg var eneste pige, men jeg hyggede mig alligevel meget godt. Hvad mine forventninger er? Hm, altså jeg må indrømme at jeg synes det er noget man allerede ganske få uger efter diagnosticering bør få, jeg kan selvfølgelig kun tale ud fra mig selv, men jeg havde måske endnu mere brug for det i starten end nu hvor jeg et eller andet sted har lavet denne her slags “selv-psykoedukation“. Jeg ved godt hvad ADHD er, og hvordan det er at have diagnosen – den har jeg jo haft i 23 år! Og pga mit arbejde her på flyvsketanker.dk har jeg allerede tilegnet mig en masse viden. Så ja, jeg indrømmer gerne at jeg ikke ligefrem har de største forventninger til “Hvad er ADHD-delen” – jeg har jo nærmest her på siden lavet et lille leksikon wink Tilgengæld håber og forventer jeg at kunne lære nogle gode mestringstrategier – f.eks den 3. gang hvor vi skal have om søvn. Det er selvfølgelig heller ikke helt nemt ligefrem at danne sig en mening her efter første gang, så måske jeg tænker jeg skriver et indlæg eller to mere i løbet af de 6 gange det nu drejer sig om – hvad synes du, er det en god ide?

psykoedukation

Lidt af det materialle jeg har fået udleveret om psykoedukation til voksne med ADHD.

Jeg er glad for at jeg endelig har fået tilbuddet, og er startet med psykoedukation, men jeg misunder helt klart dem som får det allerede få uger efter deres diagnosticering. Jeg er heldigvis typen, der higer efter mere viden – så mon ikke jeg bliver glad for det? Uanset hvad er det rart at være et sted hvor de andre deltagere er “i samme båd”. Ligesom med den ADHD-gruppe jeg går i, er det rart at man bare bliver forstået med det samme. Nu er det jo også snart tid til den PinseCamp med ADHD-foreningen som jeg skal med på – det tror jeg faktisk jeg glæder mig endnu mere til, og jeg er både spændt og nervøs – jeg tror det bliver en rigtig god oplevelse, som på mange måder udvikler mig smile

Hvad med dig, har du erfaringer med psykoedukation? Hvis ja, kunne jeg rigtig godt tænke mig at høre dem? Selvfølgelig kun hvis det er nogen du kunne have lyst til at dele – enten her eller på kontakt@flyvsketanker.dk smile

Der findes ingen manual til de følelser det giver

I dag er det 195 dage siden jeg blev diagnosticeret. 195 dage eller 6 måneder og 2 uger siden jeg endelig fik svar på en masse spørgsmål, men også 195 dage siden en masse nye spørgsmål opstod. Jeg husker dagen tydeligt. Det var den 31. oktober og pludselig stod jeg der med hele min selvopfattelse revet væk under mig. Den dag i dag er jeg lykkelig for at jeg blev diagnosticeret, og fik den rigtige diagnose, men i starten var det svært. Meget svært. I dag er det jeg er mest ked af nok at jeg ikke blev diagnosticeret tidligere, meget tidligere! Hvorfor? Fordi det på mange måder er svært at stå der, som en voksen pige, i gang med et liv, en ide om egen identitet – og pludselig bliver dit liv bare ændret på så mange måder! For når du som voksen blive diagnosticeret med ADHD skal du ikke bare acceptere at du har det her handicap, du skal samtidig acceptere at du aldrig bliver helt rask. Selvfølgelig kan det være lige så svært som barn eller teenager at acceptere, men på den anden side – som barn tænker du måske ikke helt på samme måde over tingene. For slet ikke at tale om de tiltag som kunne have været sat i gang, tilbud der måske kun henvender sig til børn. Hvis vi nu havde vidst bare 5-7 år tidligere, havde vidst det allerede dengang for 10 år siden da jeg første gang sagde goddag til psykiatrien – så havde jeg måske lært en masse som kunne have gavnet mig den dag i dag. Og hvor brutalt det så end må lyde: hele mit eksistens-grundlag var ikke blevet taget fra mig! En ting er sikkert: som overskriften lyder – der findes ingen manual til de følelser det giver. De første par måneder efter diagnosticeringen har været svære. Både for mig, men også mine nærmeste. Det har taget mig tid at acceptere. Og det har taget mig tid at bygge min identitet op igen – ikke omkring, men med ADHD som “en god ven” i stedet for et nederlag.

Diagnosticeret med ADHD – hvor kom den selvtillid lige fra?

Inden jeg blev diagnosticeret, havde jeg det rent ud sagt ad helvedes til. Hvis du har læst “Historien om en fighter”, “Du jo ikke rask…”, “Du jo stadig bare dig…”, “Eller er det bare noget jeg føler?” og “Mine mange masker – nu ligger de fleste i skraldespanden” – ja flere af mine tidligere indlæg og sider, ved du måske allerede lidt om hvordan jeg havde det inden. Hvis ikke kan du jo altid klikke dig tilbage og læse dem wink

“Når den ikke er diagnosticeret, kan den være ødelæggende og invaliderende og lige så stille frarøve disse mennesker deres drømme, deres håb og deres selvværd. De bruger deres liv på at løse en gåde – forklaringen på deres livs mysterium må gemme sig derude et sted, lige forbi det næste sving på vejen.”- Kvinder med ADHD, Sari Solden

En ting er sikkert – den dag i dag har jeg det nok faktisk bedre end jeg har haft det de sidste 10 år. Ja der er stadig dage hvor det hele er noget lort. Og ja jeg er stadig ikke helt på toppen. Men endelig har jeg en forklaring. Endelig ved jeg hvorfor jeg har måttet kæmpe, og til stadighed gør det. Jeg har endelig accepteret at JEG HAR ADHD! Jeg mærker for første gang i mit liv en form for selvtillid. En følelse jeg slet ikke er vant til. Nærmere tværtimod. Og ved du hvad? Det skal man faktisk lige vænne sig til wink Jeg kan huske i folkeskolen, på efterskolen – ja generelt på uddannelser. Du kender det måske – der er altid den her populære pige. Hun er måske ikke særlig dygtig faglig, måske kan du faktisk egentlig ikke forstå hvad det er ved hende der gør hende så populær. Hun er populær fordi hun er social dygtig, fordi hun har selvtilliden i orden. Den anden dag da jeg havde været til optagelsessamtale fortalte jeg min familie noget i stil med dette: “Jeg følte mig som hende der den populære pige i klassen”. Og ved du hvorfor jeg gjorde det? Fordi selv om det har været svært, så har det også gjort mig langt mere selvsikker – altså at blive diagnosticeret rigtigt, endelig. At jeg er blevet diagnosticeret med ADHD betyder nemlig den dag i dag, at jeg tør være mig selv! Og drømmer vi ikke et eller andet sted ikke alle om bare at være os selv? Jeg ved i hvert fald hvor meget jeg kan mærke at det nu virkelig har været vigtigt – at blive taget alvorligt, at blive set lige igennem. Og selvom det at blive diagnosticeret er svært i starten, så giver det helt klart så meget positivt på den lange bane.

Et nyt kapitel

Den rigtige diagnosticering betyder at du kan få den rigtige behandling, den rigtige hjælp og støtte. Jeg vil faktisk næsten sige at den rigtige diagnosticering betyder at du endelig kan leve dit rigtige liv. Det lyder måske nok lidt provokerende, men en udiagnosticeret ADHD har i hvert fald for mit eget vedkommende budt på så mange nederlag og kampe at jeg indimellem har haft lyst til bare at give op. Og nu, 195 dage efter diagnosticeringen, føler jeg at jeg endelig er blevet mig selv – eller i hvert fald er godt på vej til at blive det. Jeg var heldig, dengang i oktober. Jeg havde egentlig fået en tid til udredning på den psykiatriske afdeling – i marts! Jeg kunne ikke vente 5 måneder – det var tydeligt for en hver. Selvom det lyder brutalt, havde jeg på det tidspunkt faktisk et direkte ønske om at dø. Og det vidste min kontaktperson i Udviklingshuset heldigvis godt – for hun gjorde mig dengang en kæmpe tjeneste! Hun fik mig en ved en dygtig psykiater. En psykiater som så direkte igennem mig, og som endelig kunne besvare mine spørgsmål. Spørgsmål som tidligere var blevet mistolket som depression og stress. Men jeg følte aldrig at det passede ordentlig på mig – det klart, jeg har måske nok været både deprimeret og stresset, men det har været en del af en større sammenhæng, en del af det faktum at jeg har ADHD. Jeg var glad for denne psykiater. Men hov, hvorfor skriver jeg var? Det gør jeg af flere grunde. For det første fordi jeg har fået nogle oplysninger omkring noget medicin jeg fik for mine søvnproblemer – noget medicin som i den forkerte dosis kan have den helt modsatte effekt, og nærmest være “speedende”. Jeg fik så høj en dosis at det gjorde det modsatte af hensigten – og i dag har jeg så store problemer med min søvn at det nærmest kan være ubærligt både at være i, men nok også at være tilskuere til.

selfie

Mine søstre driller mig måske lidt med det, og okay det er måske lidt kikset. Men for 6 måneder siden tog jeg næsten aldrig billeder af mig selv – den dag i dag bliver der næsten dagligt taget et selfiewink

Det lover jeg at fortælle meget mere om i et andet indlæg. Men min psykiater afsluttede mig af en anden grund – fordi at psyk. kun ville og kunne behandle hvis de fik hele pakken, og altså dermed også den del der omhandler medicin. Jeg husker den dag jeg fik den besked tydeligt. Jeg var frustreret og havde egentlig bare lyst til at alt skulle være som det plejer – og jeg håbede at psykiateren ville “være på min side” og gøre sådan at jeg kunne være begge steder. I stedet fik jeg beskeden “Det er sjældent, men 1-2 gange om året er jeg desværre nødt til at lade sygehuset tage over”. Helt ærlig, der sad jeg med tårene trillende ned ad kinderne og følte at jeg nærmest slet ikke stod “til at redde”. Den besked kunne have været udformet så meget bedre – og ikke på en måde der fik mig til at føle mig total tabt på gulvet. Men nu er jeg faktisk lykkelig for den forandring der er sket! Jeg er nemlig blevet ambulant patient på psykiatrisk afdeling, og det betyder at jeg endelig kan få den rette hjælp. At jeg ikke kun bliver medicineret, men at jeg snarest muligt vil få psykoedukation og støtte. Og jo de piller ved min medicin – og det er ærlig talt skide svært og hårdt. Men jeg husker også på alle de fordele som det et eller andet sted giver ved at være patient på psyk. Og jeg ved at selv den næste tid bliver hård, så kommer jeg til at udvikle mig helt enormt meget! Og jeg glæder mig! Jeg glæder mig til endelig at få den rette hjælp, og endelig få mere end hvad jeg “har haft” indtil videre. Psykiateren hjalp mig da jeg havde aller mest brug for det, og det er jeg ham evigt taknemmelig for. Men jeg er vred over nogle dage at være på randen af sindssyge (den anden dag tog jeg mig selv i kort at tænke “Er det mon noget han har gjort med vilje? For at gøre mig sindssyg”). I sidste uge startede et nyt kapitel på så mange måder – og det var en tiltrængt forandring.

Et spørgsmål til dig fra mig

selfie

En pige som er glad – fordi hun endelig tør være sig selv!

Ups, nu endte det her indlæg jo igen med at være super langt – sorry wink Det der med begrænsningens kunst er jeg ikke altid lige god til… I sidste uge, nærmere bestemt i torsdag havde jeg en dag som var så god at jeg til sidst var i tvivl om jeg drømte. Det var nemlig i torsdags at jeg startede rigtigt op på psyk, og samtidig fik jeg en uventet, men dejlig og kæmpe anerkendelse for mit arbejde med flyvsketanker.dk – kampagnen “En af os” delte nemlig siden, og det gjorde en i forvejen god dag endnu bedre! Og undskyld mit sprog, men f*ck hvor havde jeg fortjent og trængt til en dag som den jeg havde i torsdags! I dag er det faktisk “kun” 76 dage siden jeg startede med at skrive på det der i dag er blevet til flyvsketanker.dk – i starten var adressen flyvsketanker.blogspot.dk. Da jeg i februar startede med at skrive havde jeg aldrig nogensinde turdet drømme om, håbe på at der den dag i dag har været 8000 unikke besøg! 8000 – og mig som troede jeg måske ville have haft et par hundreder. Jeg er stolt, totalt overvældet og beæret. At mit arbejde kan gavne og glæde så mange gør mig kun mere motiveret. Og derfor har jeg også et spørgsmål til dig wink Jeg har nemlig tænkt på et par ting jeg vil lave om/gøre bedre her på hjemmesiden. Jeg kalder det med vilje en hjemmeside og ikke længere en blog, fordi jeg egentlig synes at mine indlæg ofte er længere end hvad man vil kalde en blog – og indimellem meget lærerige wink Jeg har bl.a overvejet at lave det om, sådan at der både ville være en side med indlæg som disse – altså lange og uddybende, men også en side til små “hverdags-indlæg” altså det man nok ville kalde blog indlæg, hvor jeg kan skrive alle de ting som jeg egentlig har lyst til at fortælle om, men som jeg måske ikke mener er “store” nok – nu har jeg jo lidt lagt stilen med det meget fortællende indlæg wink Hvad synes du? Ville du være okay med nogle nye tiltag? Et flyvsketanker.dk som ville være endnu bedre end det, det er nu? Jeg har fået så mange rosende ord, og de gør mig så glad. Perfektionisten i mig får dog hele tiden nye ideer til forbedringer og tiltag – i fortjener det bedste! Og derfor må i hjertens gerne skrive en kommentar eller en mail hvis i skulle have nogle ideer eller tanker.  Til slut: Af hjertet tak – i er faktisk også med til at jeg udvikler mig, I har også del i min proces til et endnu bedre liv! “Flyvske tanker” er blevet til meget mere end bare blog, for mig selv er det faktisk nu også blevet en del af en større sammenhæng i min “rejse” mod et bedre liv –  med ADHD som en god ven, og ikke et nederlag.

ADHD og uddannelse – kan man have begge dele?

Når du har ADHD har du ofte svært ved at sidde stille i længere tid ad gangen. Du har svært ved at koncentrere dig, svært ved at vente på tur og svært ved at sortere og prioritere hvad der er vigtigt og hvad der ikke er. Når du går i skole skal du sidde stille i længere tid ad gangen. Du skal koncentrere dig, og række hånden op og vente på at det bliver din tur. Du skal også helst kunne sortere og prioritere i hvad der er vigtigt og hvad der ikke er – f.eks i en tekst. Når du går i skole skal du faktisk kunne mange ting som kan være svært hvis du har ADHD. Men betyder det så at du ikke kan have en god uddannelse hvis du har ADHD? Selvfølgelig kan du det! Du kan sagtens få en god uddannelse, også lige præcis den uddannelse du går og drømmer om – og du kan sagtens gennemføre med gode karakterer. Det kræver bare lidt ekstra når du har ADHD, men det er ikke umuligt! Motivation, viljestyrke, evner, interesse og lyst – uanset om du har ADHD eller ej er disse begreber vigtige i forhold til at skulle vælge uddannelse. De er måske bare særligt vigtige når man har ADHD.

Man kan hvad man vil – også når man har ADHD

I går var jeg til optagelsessamtale på læreruddannelsen. Inden jeg tog af sted var jeg ret nervøs. Ikke nervøs fordi jeg var i tvivl om hvorvidt jeg rent fagligt er dygtig nok. Det ved jeg, jeg er. Jeg har måske aldrig været særlig god til matematik eller de naturfaglige fag, men lige pånær disse har jeg altid været en faglig dygtig pige. I folkeskolen, på HF og på pædagogseminariet var det aldrig det faglige, der gjorde mig nervøs. Det, der gjorde mig nervøs i går, var det samme som altid – ville jeg kunne holde fokus? Ville jeg hyperfokusere – eller knap nok kunne koncentrere mig? Hvad med min “lydfølsomhed” – ville den drille helt vildt eller være “til at leve med”? Jeg kunne blive ved, men gør det ikke – for som du måske allerede kan se var det der gjorde mig nervøs mine vanskeligheder (som du kan læse om her). Dem har jeg altid haft, men for første gang vidste jeg hvad de skyldes – og det er jeg glad for. Ikke fordi de i går fyldte mindre, men fordi at jeg så f.eks kunne sørge for at få alt unødigt “ud af hovedet” inden – altså skrive tanker eller ting jeg skulle huske at gøre bagefter ned, i stedet for at lade dem fylde imens. Og jeg havde en forklaring på hvorfor jeg har disse vanskeligheder, modsat tidligere hvor negative tanker og tysk-gloser fløj rundt i et stort virvar.

En nødvendig og tiltrængt succes-historie

Jeg gik derfra nærmest høj af glæde – altså fra optagelsessamtalen i går. Der var ingen grund til at være nervøs, og jeg havde virkelig en god fornemmelse efterfølgende. Ganske kort beskrevet bestod denne her optagelsessamtale af 2 interviews på 15 minutter – med 15 minutters forberedelse til hver. Under begge interviews bliver du vurderet ud fra seks forskellige parametre. Motivation, analytisk formåen, personlig integritet og samarbejde, kommunikationsevne, etisk formåen og faglig tekstforståelse og teksthåndtering. Disse udløser hver især en mængde point og får du mellem 30 og 42 point er du adgangsberettiget (altså med “i puljen” om en plads). Hvis du har lyst kan du læse en lidt mere dybdegående beskrivelse her: http://nylaereruddannelse.nu/optagelsessamtalen/. Ved det første interview skulle jeg analysere en case, og det var helt klart også her jeg kunne og skulle vise hvem jeg er som person. Allerede da jeg fik casen smilte jeg, den handlede nemlig om to elever fra 8. klasse – med ADHD! Det var jo næsten for godt til at være sandt – jeg kunne jo virkelig trække på egne erfaringer her, både i forhold det faglige (pga. pædagoguddannelsen), men også rent personligt. Den underviser som skulle bedømme mig var også bare skide sød, og jeg følte mig både respekteret og dygtig – jeg tror vi begge ærgrede os over den korte tid wink Ved det næste interview skulle jeg analysere en tekst, eller rettere sagt en artikel og her var det altså det rent faglige, og mine evner til at analysere jeg blev bedømt på. Det synes jeg egentlig også altid jeg har været okay til, og teksten jeg skulle analysere var super spændende. Derudover kunne jeg faktisk trække på “en tekst” jeg selv har skrevet – “Gal eller normal? Hvor går grænsen?“. Teksten handlede nemlig mere eller mindre om vigtigheden i at være åben for nye erfaringer og viden, og faren ved at være for snæversynet. Den hed “Dømmer jeg – eller er jeg vågen” og det er klart en tekst jeg vil forsøge at finde og læse hele artiklen og ikke bare det uddrag jeg fik. Det hele var simpelthen som “syet til mig” – og ved du hvad? Jeg fik 33 point! Jeg havde virkelig brug for den her succes-historie, og chancerne for at jeg kommer ind er store. Jeg ved selvfølgelig først med 100% sikkerhed om jeg er optaget sidst i juli – men jeg tør tro på det lykkes. Og jeg tør tro på at jeg blive en skide dygtig lærer wink

Men hvorfor lige skolelærer?

Normalt drømmer små piger om at blive prinsesser, supermodel eller filmstjerner når de bliver store. Det gjorde jeg bare ikke. Mine drømme handlede altid om at hjælpe andre, give noget til et andet menneske, at være noget godt for andre. Og drømmen om at blive lærer var der egentlig allerede i folkeskolen, og at jeg ikke bare forfulgte den efter HF kan ærgre mig. Det ærgrer mig ikke at jeg har fået 5. semester på pædagoguddannelsen – jeg har fået så meget uvurderlig, vigtig, for ikke at sige nyttig viden. Men det ærgrer mig at jeg kunne have færdiguddannet lærer om cirka et år – hvis jeg vel at mærke var gået i gang lige efter min studenter-eksamen. Der er flere grunde til hvorfor det lige er skolelærer – og med tiden er der kommet flere til. Jeg havde selv en klasselærer, som var langt mere end bare en lærer! Og hun har helt klart også været en inspiration. Jeg vil gerne være dansk, historie og samfundsfags-lærer for udskoling. Disse fag har altid interesseret mig meget – ligeledes har aldersgruppen. Men ligesom min gamle klasselærer vil jeg være langt mere end bare en lærer. Min ADHD giver mig måske nok nogle udfordringer, men jeg synes helt klart også den giver nogle styrker! Jeg ved om nogen hvordan det er at have ADHD, og da jeg højst sandsynligt vil møde unge med diagnosen, kan jeg jo virkelig sætte mig ind i deres tankegange, handlemønstre og vanskeligheder. Efterskole-lærer eller lærer i en special-klasse er helt klart også “drømme-jobs”. Og det er endnu en grund til at jeg virkelig har et højt ønske om at blive optaget og uddannet – jeg har nemlig så mange “drømme-jobs” inden for branchen.

ADHD og uddannelse – ikke nødvendigvis nemt, men heller ikke umuligt!

At have ADHD betyder altså ikke at du ikke KAN tage en uddannelse, men det betyder at det højst sandsynligt kræver en del ekstra af dig. Der findes en række hjælpemidler eller støtte man kan søge når man har ADHD og gerne vil tage en uddannelse. Disse hjælpemidler kan nogen måske se som “unfair”, jeg har i hvert fald selv hørt et par negativt ladet kommentarer. Det kan gøre nas at få disse her mere eller mindre spydige kommentarer. Jeg har nogen gange fyret en ligeså provokerende bemærkning af: “Skal vi bytte?”. Det vil de færreste, og denne her mere eller mindre provokerende kommentar for da også gerne folk til at tænke lidt ekstra over situationen. Disse hjælpemidler er jo i princippet nogle man helst ville undvære, ikke? Udover dem jeg har nævnt herunder, kan du måske være i den heldige situation at dine undervisere gerne vil “gøre det ekstra” for dig som elev.

Det kan blandt andet være at din underviser vil/kan:

  • holde små pauser eller give mulighed for, at den studerende kan holde pause – selvfølgelig fordi at du som ADHD’er kan have svært ved både at holde fokus og sidde stille i længere tid ad gangen.
  • helt grundlæggende have forståelse for den studerende – du forsøger at holde fokus, og det er ikke udtryk for at du keder dig, hvis jeg/man i en kortere periode ikke følger med i undervisningen.
  • give påmindelser om skemaændringer – især de meget pludselige kan være svære at håndtere, og jo før man kan få besked des bedre.

ADHD og uddannelse – særlig støtte

  • Specialpædagogisk støtte (SPS): SPS skal sikre, at elever og studerende med en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse kan gennemføre en uddannelse på lige fod med andre. SPS kan fx være særligt tilrettelagte undervisningsforløb, hjælpemidler og instruktion i brug heraf, særligt udformede undervisningsmaterialer, personlig assistance og sekretærhjælp, særlige vilkår for og arbejdsformer under prøver og eksaminer. Det er Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte, der administrerer de specialpædagogiske støtteordninger til uddannelser på det statsfinansierede område.  Der er oprettet en særlig hjemmeside, hvor du kan læse mere om de forskellige muligheder www.spsu.dk. Støtteordningerne findes i forskellige lovgivninger i forhold til de forskellige uddannelsesområder (kilde: http://adhd.dk/generelle-tekster/social-indsats/hjaelp-under-uddannelse/)

  • Økonomisk støtte – handicaptillæg til SU: Har du pga. ADHD en varig psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse, der giver betydelige begrænsninger i din mulighed for at have erhvervsarbejde ved siden af din uddannelse, altså have et studenterjob, kan du søge et tillæg til SU, når du læser på en videregående uddannelse. Tillægget kompenserer for den manglende mulighed for at have en indtægt ved siden af SU. Det hedder derfor “handicaptillæg”. Handicaptillægget svarer til den indkomst, som andre studerende kan have ved siden af SU’en. Der er desuden mulighed for at søge støtte til særlige udgifter, såsom undervisningsmaterialer, hjælpemidler m.m. efter beskæftigelseslovens § 76 (kilde: http://adhd.dk/generelle-tekster/social-indsats/hjaelp-under-uddannelse/)

 

Er du bange for at være anderledes?

adhdHvis du sidste år på denne tid havde spurgt mig, om jeg var bange for at andre syntes jeg er anderledes – ja, eller bare spurgt om jeg var bange hvad andre mennesker tænkte om mig – svaret VAR ja. At jeg vælger at bruge datid er helt bevidst – jeg VAR bange for hvad andre tænkte om mig, og jeg “frygtede” vel nærmest den følelse jeg havde indvendig – jeg vidste inderst inde godt at jeg ER anderledes. Den skræmte næsten livet af mig – min anderledeshed. Men sådan er det ikke længere, heldigvis – for så ville mit liv vidst være en lang gyser (sorry, oplagt joke midt i alvoren wink ) Hvis du spørger mig i dag – jeg blev faktisk spurgt den anden dag – om jeg er bange for at folk synes jeg er anderledes er svaret nej. Jeg er ikke bange for at folk synes jeg er anderledes for jeg ved godt at jeg er anderledes. Det har taget mig mange måneder at acceptere, både at det at jeg har ADHD, men også det faktum at jeg altid vil være anderledes. Det har været nogle hårde måneder det indrømmer jeg gerne. Jeg ved at jeg fortsat vil have perioder, som vil være hårde at komme igennem og som vil kræve en hel masse vilje og mod – på livet og lysten til at blive ved med at kæmpe. Men jeg er alligevel nået et godt stykke – det har krævet en hel masse, men jeg har endelig erkendt og accepteret at jeg har ADHD. Som jeg skrev i et tidligere indlæg: “jeg er sgu sådan en type”, og ved du hvad? Det er helt okay! Det er også helt okay at jeg er en smule stolt, ikke? Stolt af mig selv fordi jeg kæmper, og fordi jeg endelig har accepteret at jeg måske nok kan udvikle mig, men aldrig bliver 100% rask. Okay, jeg har ADHD og ved kommunen bliver jeg sat i “Handicap-afdelingen” – men det betyder ikke at jeg ikke er en intelligent pige som har en masse evner, mod, vilje og drivkraft. En kæmpe drivkraft for at bryde tabuet om den diagnose jeg selv og mange andre lever og kæmper med hver eneste dag. En vilje for at gøre mit aller bedste når det handler om at formidle min viden videre. En intelligens og masse evner, som gør dette til en mulighed. Og måske aller vigtigst: MODET til at stå frem, modet til at indrømme at jeg er anderledes – modet til at dele min(e) historie(r).

Hvad synes du om den nye og forbedrede udgave af flyvsketanker.dk?

Hvordan forbedrer man noget, som mange i forvejen fortæller er fornemt arbejde? Jeg indrømmer gerne at jeg får mange rosende ord for mit arbejde med flyvsketanker.dk – hvorfor holde det hemmeligt, det gør mig da enormt stolt! Stolt over at noget jeg har skabt, og nærmest dagligt arbejder mere eller mindre hårdt på – kan gavne så mange mennesker. Og at så mange mennesker har lyst til at læse med. Det sidste indlæg jeg skrev indeholdte skabelonen til det hjælperedskab jeg har udviklet: “Mig og min ADHD”. Det lyder måske som blær, men det er ligeså meget stolthed – det indlæg er blevet læst mere end 1000 gange! Og det gav mig motivationen til at ligge måske endnu mere arbejde i flyvsketanker.dk – det er indtil videre blevet til en masse forbedringer og nye tiltag, de fleste til gavn for dig som “bruger” af siden, men også et par få til gavn for “systemeterne” bag. De sidste er drøn nørdede ting som jeg hjertens gerne vil fortælle om, men som nok ikke har super meget relevans for dem knap så “teknik-mindede” læser (og jeg tror altså ikke det er der min primære målgruppe ligger wink ) – skulle du alligevel være nysgerrig må du selvfølgelig hjertens gerne spørge, og jeg lover at svare. Nok om mig om mine nørdede tendenser – jeg vil nemlig meget hellere fortælle om de forbedringer og tiltag som er blevet til pga alle jer læsere. I motivere mig nemlig til at gøre det endnu bedre – selv min perfektionisme måske ikke altid er lige hensigtsmæssig gør den alligevel dette ved mig: JEG GIDER IKKE GØRE NOGET SEMI-GODT, jeg går altid efter at være “den bedste” eller “gøre mit bedste”. Det betyder blandt andet at der kun en gang i hele “Flyvske tanker”s levetid er blevet brugt copy/paste – en eneste gang har jeg tilladt mig selv det, alligevel er det ikke ligefrem noget jeg er stolt af… Til gengæld vil jeg godt tillade mig at være stolt af at, som sagt pånær den ene gang, have skrevet alle tekster selv. Det har taget tid – også længere end jeg regnede med, men jeg håber du synes at det alligevel har været “ventetiden” værd.

flyvsketanker.dk version 2.0

Det eneste på flyvsketanker.dk som ikke er ændret er faktisk mine tidligere indlæg. Enkelte er blevet rettet til i forhold til stave- og grammatikfejl, men ellers er de det eneste, som stadig indeholder præcis det som de hele tiden har gjort. Nedenfor vil jeg derfor give en lille guide i de mange nye tiltag, du kan trykke på de forskellige links her eller finde dem som menupunkter i toppen wink

Fanen “Om mig”:

  • Om mig – indeholder som sådan bare små korte facts om hvem jeg er – udover selvfølgelig at være “forfatter” her på siden wink
  • Historien om en fighter – en dybdegående, og måske “rørende” fortælling om mit liv inden jeg blev diagnosticeret.

Fanen “Om flyvske tanker”:

  • Om flyvske tanker – beskriver formålet med denne hjemmeside, og besvarer måske de tre “H’er” – hvorfor, hvad og hvordan.

Fanen “Viden om ADHD”:

Denne del er klart den, som har taget mest tid – dette er nemlig mere eller mindre en vidensportal indeholdende stort set alt hvad der er værd at vide om ADHD – rent fagligt i hvert fald.

  • Viden om ADHD – beskriver kort formålet med denne vidensportal, og hvor på siden du finder de forskellige ting som du også ser på listen her:

Hvad er ADHD?

Årsager – hvad skyldes ADHD?

Symptomer – hvordan viser ADHD sig?

De tre kernesymptomer

Andre ADHD symptomer

Kønsforskelle

Diagnosticering af ADHD

Forekomst af ADHD

Tilstande der ligner ADHD

Forskellen mellem ADHD, mani og personlighedsforstyrrelse

At leve med ADHD

Følgetilstande ved ADHD

Behandling

Forskellige former for medicin mod ADHD

Forskellige former for terapi/træning af færdigheder

Hjælpemidler

Relevante love og paragraffer

Fanen “Mig og min ADHD” – et hjælperedskab:

Fanen “Kontakt”:

  • Kontakt – som navnet næsten antyder finder du her de forskellige muligheder for at kontakte mig wink

anderledesFlyvske tanker på de sociale medier

Synes du listen her er lang? Det er ikke det eneste, som er blevet forbedret eller tilføjet til flyvsketanker.dk. Flyvske tanker er nemlig både blevet lang mere synlig på de forskellige sociale medier, men det er også blevet nemmere at finde frem til “den” de forskellige steder. Du kan nu finde flyvsketanker.dk på hhv. facebook, instagram, twitter, bloglovin, google plus og som RSS feed. Og uanset hvor på siden du er vil linksne altid være oppe i højre hjørne (godt i ikke kunne se mig sidde og pege for at være sikker, hæhæ).

Undskyld hvis indlægget blev lidt langt – der var jo også en del at fortælle om som du kan se wink Jeg ville blive enormt glad hvis du kunne have lyst til at dele dine tanker wink omkring de nye tiltag. Du kan enten skrive en kommentar her, på et af de nævnte sociale medier eller hvis du gerne vil være lidt mere “anonym” og kun fortælle det til mig: sende en mail til kontakt@flyvsketanker.dk – hov det er da egentlig også en mere eller mindre ny ting – egen mail adresse wink Endnu engang af hjertet tak fordi du har lyst til at læse med her. Hvad enten du kommer for viden eller “gode historier” så betyder hvert eneste (efterhånden mange) besøg en hel masse. Jeg troede aldrig jeg skulle få så stor en trafik på en side som i høj grad skiller sig ud – både emnet at “blogge” om, men måske i virkeligheden også personen bag navnet “Flyvske tanker”. Jeg er stærkt tilbage med masser af energi – og endnu flere “flyvske” tanker wink

P.s. Har du iøvrigt lagt mærke til de fine pink stjerne i toppen af hvert indlæg og sider? Det er “rating”-stjerner og jeg synes det kunne være super fedt hvis du lige gav f.eks det her indlæg det antal stjerne du nu synes det eller andre måtte fortjene wink

ADHD hjælperedskab – sæt ord på dine vanskeligheder

adhd hjælperedskabSom jeg tidligere har nævnt, har ADHD-foreningen i samarbejde med en gruppe voksne med ADHD lavet et hjælperedskab kaldet “Min egen ADHD-profil”. Et godt redskab, dog mener jeg det har en del mangler og derfor har jeg videreudviklet det og lavet “et nyt” hjælperedskab. Og for at sikre jeg ikke overskrider nogen “copyrights” har jeg valgt “bare” at kalde det for “Min ADHD-profil”. Som sagt har jeg brugt ADHD-foreningens udgave som inspiration til at videreudvikle og skabe en ny og efter min mening mere fyldestgørende version. Da flere har efterspurgt en skabelon til at lave deres egen “ADHD-profil” har jeg nu valgt at ligge den ud her på siden. På den måde kan mange med ADHD få gavn af mit arbejde, og jeg er kun glad og beæret over at andre har lyst til at benytte sig af noget jeg har lavet. Til de mange rosende ord jeg fik i går vil jeg sige: af hjertet tak, I inspirere og motiverer mig til at arbejde endnu hårdere på denne hjemmeside – at dele min viden og hjælpe andre betyder så sindsygt meget for mig smile

Så som lovet – skabelonen til at lave din egen “ADHD-profil”:

Denne skabelon kan du bruge, hvis du ligesom mange andre med ADHD, indimellem har svært ved at forklare hvilke vanskeligheder du har og hvad din ADHD gør ved lige netop dig og dit liv. Du kan enten sætte cirkel om/streg under de tilsagn du synes passer bedst til dig. Du kan også vælge at skrive det ned på et papir eller i et dokument på din computer. Dog vil jeg sætte pris på at du husker at ”afkreditere” mig, da jeg har lagt en del arbejde i denne videreudvikling. Jeg håber du får stor glæde af dette hjælperedskab, som måske nok er set før – men denne version er måske en del mere detaljeret.

Skabelon til _Min ADHD-profil_

Hvis du har lyst til at læse min ADHD-profil, og finde ud af hvilke vanskeligheder der fylder mest hos mig kan du finde den ved at trykke her. Ikke nok med at mit arbejde kan gavne andre, jeg har også lært mig selv og mine vanskeligheder enormt meget bedre at kende. Det har taget lidt tid at lave dette hjælperedskab, men det har klart været det hele værd smile

7 kilo velbehag

“Mooooar, jeg kan ikke sove…” – gennem hele livet er det en sætning, der ofte har været i brug. Jeg tror faktisk altid jeg har haft problemer med at falde i søvn. Som lille pige skulle min far eller mor altid sidde ved siden af sengen og holde mig i hånden, senere hen blev der læst historier og sunget utallige sange og som ung/voksen har jeg vendt og drejet mig i sengen, gjort alt hvad jeg kunne for bare at falde i søvn – men aldrig har jeg haft nemt ved det, eller bare kunnet falde hurtigt i søvn. Selvfølgelig kan man have søvnproblemer selvom man ikke har ADHD, men faktisk er det ret generelt for mennesker med ADHD at vi har svært ved at fornemme kroppens grænser og en både motorisk og psykisk uro, der gør det svært for os at slappe af og geare ned – og derfor også falde i søvn/sove. Derudover lider de fleste med ADHD også af tankemylder, og i hvert fald for mit eget vedkommende, bliver det kun værre om aftenen når medicinen holder op med at virke – selvsagt endnu en ting, som ikke ligefrem gør det nemmere at falde i søvn. Jeg har som sagt altid har svært ved at falde i søvn og det er ikke sjældent at jeg slet ikke får sovet – altså er vågen i op til 40 timer!  Jeg har faktisk prøvet at have flere “vågen-natter” i løbet af samme uge. Det er slet ikke smart, og det kan have store konsekvenser – uanset om man har ADHD eller ej. Kroppens immunforsvar, hormoner og signalstoffer svækkes uden søvn. Funktioner som hukommelse, indlæring, opmærksomhed, koncentration, dømmekraft, reaktionstiden, ydeevne og humøret påvirkes ligeledes ved mangel på søvn. Derudover viser langtidsundersøgelser at nedsat total søvntid og søvnforstyrrelse øger risikoen for en række sygdomme, og muligvis kan det have negativ indflydelse på livslængden. Som du nok kan se er det egentlig ikke småting,  og jeg vil da også gerne indrømme at det har stor betydning for ens livskvalitet – i hvert fald for mit eget vedkommende. Jeg har prøvet mange forskellige slags “sove-medicin”-præparater, og ingen af dem har haft nogen synderlig effekt. Det der virkede bedst, kunne jeg ikke tåle – jeg har for lavt blodtryk og dette præparat gjorde det bare værre, og efter en besvimelse måtte jeg “desværre” stoppe med det. Du kan sikkert regne ud hvor frustrerende det er, ikke? Indtil for 2 dage siden troede jeg faktisk at jeg bare måtte acceptere denne her irriterende situation, og at jeg nok aldrig ville komme til at nyde “gå i seng-tidspunktet”. Men hvad mener jeg nu med “indtil for 2 dage siden”? Hvad har ændret sig? Jeg vil næsten kalde det “et af hverdagens små mirakler”.

Et sansestimulerende hjælpemiddel

Nu glæder jeg mig faktisk til at skulle i seng. Den anden dag modtog jeg nemlig et længe ventet hjælpemiddel – en sansestimulerende kugledyne. En dyne, der vejer 7 kilo og er fyldt med specialfremstillede plastikkugler. Som tidligere nævnt har mange med ADHD sværere ved at fornemme kroppens grænser end andre. Kugledynen stimulerer sanserne, og skaber dermed en øget kropsbevidsthed – kuglernes tyngde og sansestimulerende tryk er nemlig med til at afgrænse kroppen, skabe ro og tryghed og giver derfor en bedre og dybere søvn. Man fornemmer bedre sig selv når man ligger med kugledynen, fordi tyngden sammen med den berøring kuglerne giver mod kroppen gør, at ens sansesystem (ubevidst) hele tiden bliver informeret om hvor kroppen er.  Jeg kunne sagtens fortælle meget mere om hvordan, hvad og hvorfor – men endnu en gang ved jeg at jeg så ville ende med et alt for langt indlæg wink i stedet kan du læse meget mere ved at trykke her.

En dyr fornøjelse

Der findes mange hjælpemidler – nogen bedre end andre. Jeg må indrømme at jeg ville ønske jeg havde fået denne her kugledyne noget før. Jeg har virkelig haft brug for at vende “sove-situationen” til noget positivt, og selvom jeg kun har haft dynen i et par dage er jeg allerede utrolig glad for den. Nu glæder jeg mig faktisk til at skulle i seng, og jeg bruger den også i løbet af dagen hvis jeg synes jeg trænger til lidt ekstra ro – man kan måske kalde det en “genopladning”. Jeg føler mig langt mere tilpas, og synes egentlig også at jeg bedre kan koncentrere mig. Jeg kunne nævne mange ting jeg allerede synes at mærke en forbedring på – bare efter 2 dage! Desværre er sådan en dyne dyr – 4300kr, eller 1400kr for 3 måneders leje. Jeg har selvfølgelig søgt om at få den bevilget ved kommunen og nu krydser jeg fingre for at det kan lade sig gøre. I hvert fald har den så positiv en effekt på min livskvalitet at jeg ikke vil undvære.

glæde ved kugledyne

Lige pludselig smiler jeg ved tanken om at skulle i seng – det troede jeg aldrig jeg skulle opleve..

 

Et skrøbeligt sind

adhd, Burde jeg bare tage mig sammen? Er det min egen skyld? Piver jeg bare? Jeg ved jo godt at svaret på alle disse spørgsmål er “NEJ”, og at der er masser af videnskabelig dokumentation, forskning og undersøgelser som beviser at ADHD er en reel psykiatrisk lidelse – og et handicap du ikke selv er skyld i. Et handicap som påvirker dig 24 timer i døgnet, 7 dage om ugen, 365 dage om året, hele livet igennem. Samtidig er det også et handicap, hvor dine vanskeligheder kan svinge meget, det samme gør det i forhold til hvor de ligger på “invaliderende-skalaen”. Jo mere du sørger for at passe på dig selv, des nemmere bliver hverdagen. Hvor irriterende det end må være – både for dig selv og dine omgivelser – glider det hele altså bare lidt lettere hvis du husker på hvordan du bedst muligt “holder vanskelighederne nede”. Men uanset hvor “ADHD-venligt” et liv, man så end lever, tror jeg at mange med ADHD kan opleve det jeg har oplevet/oplever lige for tiden. At bægeret simpelthen bare flyder over, det hele ramler og alle vanskelighederne simpelthen bare bluser op til et niveau, som ærlig talt bare er monster anstrengende. Især når man som mig, er super perfektionistisk – jeg har ADHD, men “de” skal fandme ikke kunne sætte en finger på noget som helst. Måske er det i virkeligheden derfor jeg er så perfektionistisk. Mit indre er et kaos, så udadtil gør jeg mit ypperste for at fremstå som det modsatte. Jeg tror måske det er det, der er gået galt denne her gang – mine krav og forventninger til mig selv har oversteget det jeg har kunnet magte, og det bider mig i røven nu: jeg kan på ingen måder koncentrere mig, jeg er ekstra lydfølsom og selvom jeg efter et helt liv er vant til at mangle det filter, som sortere i de forskellige indtryk og lyde – så er jeg bare som nu engang imellem ekstra sensitiv. Hvis jeg kigger tilbage på de sidste 10 dages tid, kan jeg måske godt se et mønster af småting der har hobet sig op – som når man fylder vand i et glas: lige pludselig løber det bare over.

Hvis jeg bare kunne acceptere – et skrøbeligt sind

I går “kollapsede” det hele og så sad jeg ellers der med tårerne løbende ned ad kinderne – og følte mig endnu mere kikset og flov. Jeg er en kontrolfreak, især når det drejer sig om at vise andre mine følelser – selvom det bider mig i røven, så har jeg ualmindeligt svært ved at vise andre hvordan jeg har det. Måske fordi at jeg ingen kontrol har over mit indre – så higer jeg efter at have fuld kontrol over det ydre. Men i går da jeg sad der, overfor min far som på en og samme tid var både kærlig, omsorgsfuld og konsekvens – så kunne jeg alligevel ikke helt kontrollere det. Og det hjalp faktisk – at fars “lille” pige bare fik lov at hyle ud. Måske ville jeg egentlig hjælpe mig selv meget, hvis bare jeg accepterede at jeg har et skrøbeligt sind. Accepterede at mit sanseapperat er irriterende handicappet og at jeg derfor hører alle lyde, opfatter alle bevægelser – tager alt ind uden noget som helst filter. Det er altså bare lettere sagt end gjort!

Solstråle-historier

Kære læser, undskyld jeg ikke har fået skrevet den sidste uges tid. Det irritere mig ad helvedes til, men svaret har du ovenover – ingen koncentration = den ledeste skriveblokade. Det er monster uhensigtsmæssigt når nu man stiller skide høje krav til sig selv og bare gerne vil lave en kanon side. Jeg vil gerne være og tages seriøs, og jeg vil helst gerne ligge et indlæg ud 5 dage i ugen. Ikke 7, men 5 – jeg vil nemlig heller ikke “spamme” folk. Jeg er meget perfektionistisk omkring bloggen , og det er vel egentlig godt nok? Hvorfor kun gøre noget halvt? Hvis ikke jeg higer efter at gøre mit aller bedste, kunne jeg jo ligeså godt lade være. Denne her perfektionisme bider mig indimellem lidt i røven – for jeg vil ikke ligge noget dårligt ud, men samtidig har jeg haft denne her dårlige samvittighed overfor alle jer dejlige læsere. Men jeg fornemmer at det hele begynder at løsne lidt op igen, og jeg har fået mere og mere styr på de forbedringer jeg flere gange har fortalt om. Og så vil jeg da lige dele noge glædeligt nyheder med jer: jeg har fået en plads på ADHD-foreningens “Pinse-Camp”. En lejr for unge voksne mellem 18 og 25 år med ADHD, 3 dage hvor jeg både lærer min egen ADHD bedre at kende og møder nye mennesker som har det ligesom mig selv. At det samtidig er en “overlevelses-tur” med soven i telt og alt hvad det indebærer er kun en bonus – det er jeg nemlig helt vild med wink Derudover skal jeg faktisk i dag på posthuset og hente noget jeg har ventet spændt (og længe) på – min kugledyne er kommet! Egentlig har jeg søgt ved kommunen for at få den bevilget, og det regner jeg også med at få, men sagsbehandlingen er langtrukken – jeg kan risikere først at få svar i august måned. Derfor har jeg selv bestilt en hjem, og så krydser jeg bare fingre for at jeg snart får en positiv tilbagemelding fra kommunen. I hvert fald har min psykiater, ligesom flere andre, anbefalet det – jeg bøvlet nemlig meget med min søvn, jeg sover enten ingenting eller alt for meget. Og det første er bare ekstra “skadeligt” for sådan en som mig, det sidste er bare død irriterende. Jeg lover at fortælle mere om hvad en kugledyne er, men en ting er sikkert – jeg er super spændt på at skulle i seng i aften, jeg tror faktisk det er første gang i lang lang tid at jeg kan sige ar jeg glæder mig – hvor usexet en 7kg tung dyne så end måtte være wink

Så kære læser: jeg har overhovedet ikke glemt flyvsketanker.dk, faktisk har jeg tværtimod hver eneste dag forsøgt at få lavet noget, jeg har bare ikke syntes det var godt nok – og i fortjener kun det bedste smile nu er jeg tilbage, stadig ligeså perfektionistisk, men med knap så meget skriveblokade…

Ny inspiration

Mandag aften tog jeg til Århus for at høre et foredrag om ADHD. Jeg var kørt forkert flere gange, lige ved at tisse i bukserne og havde faktisk næsten opgivet da jeg 19.20 endelig fandt Aarhus Universitetshospital (skulle have været der kl 19). Hvor er jeg glad for at jeg ikke bare gav op – for det var helt klart det hysteriske anfald værd wink

I første del af foredraget fortalte en psykiatrisk sygeplejeske om diagnosen, og med min efterhånden store viden om ADHD, må jeg nok indrømme at det ikke var det jeg fandt mest spændende, eller vil huske fra aftenen. Tilgengæld var den sidste del af foredraget helt fantastisk! Her fortalte en voksen kvinde med ADHD sin historie, og selvfølgelig om diagnosen – og det kunne være mig hun havde fortalt om! Hun beskrev så godt hvordan jeg har det, og fik på den sejeste måde sat ord på. Virkelig givende og inspirerende!

Jeg har i et stykke tid gået med en spirende drøm om selv at tage ud og holde foredrag, men efter mandag er det noget jeg vil kæmpe og gøre endnu mere for at realisere mine planer. Samtidig går det fantastisk godt med flyvsketanker.dk og det giver helt sikkert bare endnu mere motivation! Og kære læser – de næste par dage vil jeg arbejde på nogle nye tiltag her på siden – hvis du følger med på facebook-siden lover jeg at holde dig opdateret på hvornår nyt – hvis ikke synes jeg da du skal kigge forbi og “synes godt om” wink

 

Gal eller normal? Hvor går grænsen?

selfimage, adhdGal eller normal? Hvor går grænsen? Hvornår er man normal? Eller unormal? Hvad med ADHD? Findes der kun en type, eller er ADHD i virkeligheden noget, hvor man ikke bare kan sætte samme beskrivelse på alle med diagnosen? Det sidste stykke tid er disse spørgsmål ofte dukket op, og længe blevet reflekteret over. Måske fordi jeg flere gange har følt at jeg har måtte “forsvare” min diagnose. Måske fordi at jeg flere gange har følt at mine omgivelser pludselig har ændret sit syn på mig. Ikke alle, men nogen har alligevel. Men er det måske også fordi jeg indimellem stadig har dage, hvor jeg har svært ved at erkende min plads i ADHD-kassen? Hvorfor disse spørgsmål er dukket op kan der være mange gode grunde til, men en ting er sikkert – de har inspireret til dette indlæg og endnu engang gjort at jeg i hvert fald selv er blevet klogere wink

Hvornår er man helt normal?

gal eller normal?Vi gør det alle sammen. Ofte helt uden at tænke over det. Putter folk i kasser eller giver dem et mærkat. Jeg tør faktisk næsten godt vove den påstand at, du hver eneste gang du møder et nyt menneske vil forsøge at placere ham eller hende i en overordnet kategori – ofte gerne normal eller unormal. Det er helt i orden, vi gør det alle sammen. Men hvorfor har vi egentlig dette behov for at kategorisere? Og hvornår er man så normal? Jeg ville hurtigt kunne skrive en længere afhandling om hvorfor, men jeg tror overordnet set at vi har det her behov for at kategorisere simpelthen for at vi ved hvor vi selv befinder os mellem normal og unormal – hvor vores plads i samfundet er, kan man måske sige. Normalitet kan nok egentlig være svært sådan helt konkret at definere. Af flere årsager. Det er et begreb som kan være forskelligt fra kultur til kultur og svinge meget i løbet af årene. Overordnet kan man vel sige at det, som er hyppigst fremtrædende i samfundet er det man vil betegne som normalt. Og der findes skam også mange statistikker, som viser hvad der er mest normalt i et givet årstal eller kultur. Normalitetsbegrebet er egentlig en sjov størrelse, hvis du spørger mig. Og hvorfor så det? Jamen fordi vi lever i en tid, hvor vi mennesker dybest set ikke har lyst til “bare” at være normale. Vi har lyst til at være noget særligt, og vi skal præstere noget. På den anden side har de fleste mennesker heller ikke lyst til at være helt ved siden af normen. Der findes selvfølgelig mennesker som jeg selv, der står frem og ikke er flove over at være “lidt ved siden af” – men psykiatriske lidelser, altså diagnoser, er stadig omgivet af enormt meget tabu. Måske fordi man tror at modsat en brækket arm, er psykisk sygdom noget du selv kan styre.

adhdGal eller normal?

Jeg sagde tidligere i indlægget, at vi hver gang vi møder et nyt menneske putter dem i en passende “kasse”. Men har du nogensinde prøvet at møde et menneske, og først efter du har lært hende/ham at kende, fået at vide at personen har en diagnose? Eller oplevet at en god ven(inde) eller familiemedlem pludselig har fået en diagnose? Hvis ja, ændrede din opfattelse af personen sig? Måske er du ligesom jeg selv er, god til at se det hele menneske og ikke bare bedømme ud fra en diagnose, men der findes desværre også mange som gør. Altså bedømmer adfærd og opførsel ud fra en given diagnose. Jeg har selv oplevet det. At blive sat i bås udelukkende pga min diagnose. Både af folk jeg først har mødt efter jeg har fået diagnosen, men faktisk også af mennesker, som kendte mig inden. Den første gruppe er ikke så svær at beskrive – det er mennesker som måske glemmer at der findes mange forskellige udgaver af ADHD, og som derfor ikke tænker at du indeholder andet end bare disse fire bogstaver. Den anden gruppe er knap så nem at beskrive. Eller, ja man kan måske beskrive det sådan at visse personer pludselig mener at de skal fortælle dig hvad du kan eller ikke kan fordi du har denne her diagnose. Ting du måske sagtens kan eller altid har kunnet, og ting du ved at de før hen ikke ville have betvivlet. Det er ærgerligt, og kan være svært at acceptere – altså den måde folk pludselig ændrer sin opfattelse af dig. Det selvfølgelig ikke alle, men hvor man ved nogen kan høre det i de ting de siger så er der også andre, hvor man bare mærker det helt uden de behøver at sige noget. En diagnose kan give et svar på hvorfor nogen af os afviger fra normaliteten, men vi er jo også meget mere end bare en diagnose. Ofte findes der faktisk mange forskellige typer mennesker med samme diagnose.

“Du da ikke sådan en type”

smart people vs. dumb peopleNår du hører ordet ADHD, hvad er så det første du tænker på? Hyperaktivitet, uopmærksomhed og impulsivitet – har jeg ret? Det tror jeg de fleste gør, og disse tre ting kaldes heller ikke kernesymptomer uden grund. Men det er altså kun toppen af isbjerget. Og kernesymptomerne findes i flere forskellige udgaver. “Har du ADHD? Ej, det kan da ikke passe. Du virker da ellers som sådan en sød pige. Slet ikke som sådan en type. Du virker da til at være rimelig normal”. Hvis du har læst flere af mine indlæg, ved du at jeg flere gange nærmest har måttet forsvare at jeg har ADHD. Der findes nok ikke mange der ikke kender til diagnosen, og de fleste mennesker har da også en holdning til den. Desværre tror jeg der findes mange , som bygger denne holdning eller forståelse på ganske lidt viden. Nu må du ikke tro at jeg mener at alle uden ADHD, har en negativ holdning eller ringe forståelse – for det er bestemt ikke det jeg mener. Og jeg indrømmer gerne at inden jeg selv fik diagnosen, byggede jeg faktisk selv min holdning og forståelse på en mere eller mindre “middelmådig” viden. Lidt tragikomisk er det måske at jeg faktisk kunne tænke “jeg har i hvert fald ikke ADHD, sådan en type er jeg slet ikke” – jeg kunne sagtens genkende mig selv i mange af symptomerne, men jeg må indrømme jeg alligevel ikke havde set mig selv som en ADHD’er. Sådan er det ikke længere. For da jeg sidste år pludselig stod der med diagnosen i hånden, var jeg nødt til at søge viden og få større indsigt. Og den dag i dag, vil jeg nu mene at jeg har “mega meget” viden – og ved du hvad? Jeg er sgu sådan en type. Men det har også krævet enormt meget læsning og søgen rundt at få denne viden, og finde ud af at der findes mere end en type ADHD – at ADHD ikke kun er noget med drenge der har krudt i røven. Hvis ikke diagnosen på den ene eller anden måde berører ens liv, forstår jeg altså godt hvis ikke man ligefrem “higer” efter alt denne viden. Alligevel ville det en gang i mellem gøre livet lidt nemmere hvis folk kendte bare lidt mere til diagnosen. Måske den så blev nemmere at tackle og forstå. ADHD er måske også en diagnose, der er svær at forstå fordi mange af symptomerne er nogle mange vil kunne genkende hos sig selv. Flere af symptomerne ligner nemlig almindelig adfærd, som blot virker ekstrem. ADHD er ikke en enten/eller tilstand, men symptomer der kan eksistere i større eller mindre grad. Helt grundlæggende er ADHD en forstyrrelse i hjernen, som gør det meget svært at fastholde opmærksomheden. Man har derfor vanskeligt ved at koncentrere sig og kan ikke altid forstå eller forholde sig til det, man hører og ser. Symptomerne kan du læse mere om i flere af mine tidligere indlæg, men det er vigtigt for mig at du forstår, at for at lide af ADHD skal man være invalideret på mindst to livsområder og før at diagnosen kan tages i betragtning skal man have udvist en lang række symptomer som indgår i diagnosekriterierne. De fleste tror stadig, at en person med ADHD er en hyperaktiv, ukoncentreret og uintelligent person. Der findes dog mange forskellige ADHD typer, også andre end de tre undergrupper man i dag deler diagnosen op i (ADHD med overvejende opmærksomhedsforstyrrelse, ADHD med overvejendende hyperaktivitet og impulsivitet, ADHD som kombineret type med opmærksomhedsforstyrrelse, hyperaktivitet og impulsivitet). Der findes f.eks: typen med læsevanskeligheder, den intelligente type, den indadvendte og generte type, den stærkt personlighedsforstyrrede, ADHDéren med en fødselsskade osv. Der findes faktisk lige så mange forskellige ADHD typer, som der findes forskellige typer personligheder blandt “normale” mennesker. Hvis du er blevet nysgerrig på hvilken type jeg mon er, kan du jo f.eks gå ind under “Min ADHD-profil” eller læse nogen af mine tidligere indlæg wink

« Ældre indlæg Nyere indlæg »

© 2018 Flyvske tanker

Tema af Anders NorenOp ↑