Har du fulgt med på flyvsketanker.dk i et stykke tid? Så ved du måske allerede hvad jeg har brugt min pinse på – nemlig PinseCamp med ADHD-foreningen.  Jeg tror faktisk det er den bedste oplevelse jeg nogensinde har haft! En oplevelse som måske også vil “fylde” lidt her på bloggen det næste stykke tid – jeg har nemlig lært så meget og det vil jeg selvfølgelig gerne dele med dig heart Er det ikke også bedst at bruge alt den nye viden i mere målrettede indlæg? I hvert fald kommer dette indlæg primært til at handle om mine oplevelser i løbet af de 4 dage PinseCamp’en varede.

PinseCamp med ADHD-foreningen

Fredag den 6. juni kørte min far mig ud til Skanderborg Vandrerhjem. Vi skulle egentlig være der klokken 20, men kikset nok var det hende der boede tættest på, som kom en halv time for sent – vi kunne nemlig ikke finde det! Da vi endelig fandt det sad mine nerver vidst helt uden på tøjet, jeg var nervøs og spændt. Nervøs for hvem de andre var, om de nu ville kunne lide mig – ja du kender det måske selv. Og jeg var spændt! Spændt på hvad de næste 4 dage ville indeholde, hvad vi mon skulle lave og hvornår vi skulle lave hvad. De blev i hvert fald hurtigt klar over at her var en kontrolfreak med et kæmpe behov for at vide ting – jeg tror aldrig de havde mødt så stor en spørgejørgen som mig wink

pinsecamp med adhd-foreningen

Det var 4 dage i super flotte omgivelser!

Fredag aften blev primært brugt på at slå telte op, og lære hinanden at kende – og jeg fandt da også hurtigt mange at snakke med! Især en pige (Frederikke) skulle vise sig at blive en meget tæt veninde. Ligesom mig kunne hun ikke falde i søvn, det var vi faktisk 4 piger  som ikke kunne, og vi sad et par timer og røg smøger og snakkede. Da jeg endelig gik ind i teltet var det med et kæmpe smil på læben – det skulle helt sikkert nok blive en god pinse!

Kompetente undervisere, inspiration og en masse ny viden

Klokken 7 lørdag morgen blev vi vækket. Jeg var først faldet i søvn klokken 5, men mit humør var alligevel højt! Vi startede dagen ud med noget de fleste med ADHD har svært ved – vi skulle sidde stille og lytte. Men det var egentlig mere eller mindre okay – vi blev nemlig undervist af Rikke og Jan fra JHO Consult. Rikke og Jan har begge ADHD og ligeledes har deres børn. De var derfor super kompetente, og personligt lærte jeg en hel masse! Du kan læse mere om JHO Consult her: jhoconsult.dk.

JHO Consult

I løbet af 3 timer havde jeg fyldt en hel notes-blok, og en masse inspiration og ny viden.

24 timer med Safe Nordic

Undervisningen var helt klart super spændende, men da klokken slog 16 lørdag blev det for alvor interessant! Fra klokken 16 var det nemlig Trine og Thomas fra SAFE NORDIC som tog over, og de skulle “have os” de næste 24 timer. Du kan læse om SAFE NORDIC her: safenordic.dk. Det var både skide hårdt, men også super udviklende at være i deres hænder. Jeg ville gerne fortælle en masse om de 24 timer med Thomas og Trine, men da der kunne ske at sidde nogle som skal med på næste års PinseCamp med ADHD-foreningen ville det være synd at afsløre for meget. Men en ting kan jeg da afsløre: det bliver skide sjovt! Og så vil jeg fortælle lidt om en personlig oplevelse under de 24 timer – det kan jeg nemlig godt uden at afsløre noget wink Hvis du har læst med på bloggen et stykke tid ved du måske også at jeg har ret så mange vanskeligheder med min søvn. Jeg er ikke selv “herre” over hvornår de søvnløse nætter kommer, men de kommer. Og det skete også natten mellem lørdag og søndag. Når jeg ikke har sovet bliver jeg super-sensitiv. Derfor plejer jeg egentlig at holde mig for mig selv på de dage jeg ikke får sovet, både fordi jeg bliver vrøvlet, men også fordi jeg har sindssygt svært ved at vise andre end min familie og aller nærmeste ven, at jeg rummer andre følelser end “Jeg er glad”. At græde overfor andre gør jeg super sjældent – jeg kan sagtens skrive eller fortælle om følelser, men kontrollere hvad andre for at se sådan “face-to-face”. Men søndag eftermiddag fik jeg en super fed oplevelse, som andre måske ville synes var mærkelig… Jeg var presset, udfordret,  måske lidt sulten og uden søvn – og så skete der noget der jeg i øjeblikket egentligt hadede, men vendte til noget positivt efterfølgende: jeg begyndte at græde! Ikke sådan en lille tåre, nej jeg stor-tudede og det foran mennesker som eg måske nok allerede havde fået et tæt forhold til, men alligevel ikke havde kendt i mere end et par dage. Da jeg ligesom var ovre mit “crash-down” følte jeg mig faktisk på en måde ret sej! Heldigvis var resten af søndagen super afslappet (og maden god), vi hørte et mega rammende oplæg fra en af “de voksne” og søndag nat sov jeg så godt som man nu kan i et telt smile

 Når ord gør glad – især når de er uventede

Mandag den 9 juni klokken 15 var det hele slut. Timerne inden blev brugt på supervision, evaluering og samtaler.  Jeg vil ikke fortælle så meget om supervisionen og samtaler som hhv bestod af coaching og socialrådgivning. Men evalueringen vil jeg alligevel fortælle lidt om – jeg fik nemlig nogle virkeligt dejlige og gode ting  at vide. Evalueringen foregik i de førnævnte hold, hos Trine og Thomas. Vi skulle sige hver især have 3 ting vi skulle blive bedre til, og 3 ting vi skulle fastholde at vide – vi holdte os måske ikke helt til de 3, men det var vidst heller ikke det vigtige wink Jeg kan selvfølgelig kun fortælle hvad jeg selv fik at vide, og det er ting jeg virkelig blev glad for at høre! Jeg skulle fastholde (wait for it) det at jeg snakker meget! Jeg blev mildest talt overrasket, men også glad. Det er jo ikke nogen hemmelighed at jeg snakker meget, men jeg troede selv at det var en ting folk synes er enormt irriterende. Men jeg fik tværtimod at vide at det er fantastisk at jeg snakker så meget – fordi det samler folk og skaber glæde. Jeg fik at vide at jeg er rigtig god til at forklare ting, fordi jeg ikke giver op eller bliver irriteret, men i stedet bliver ved og ved indtil folk har forstået og finder nye måder at få tingene forklaret. Og jeg kunne græde af glæde da jeg fik at vide at jeg er INSPIRERENDE! Det sidste er både i forhold til fastholde og blive bedre til, og hænger måske i virkelighed sammen med det førnævnte – jeg fylder meget på både godt og ondt. Det skal forstås på den måde at når jeg glad så smitter mit humør – men det gør det altså også når jeg er i dårligt humør. Derudover køre jeg lidt i ring når mit humør er dårligt, hvilket jo faktisk kan være enormt demotiverende. Jeg er så glad for lige præcis det jeg fik at vide her – de ting jeg netop har nævnt troede jeg nemlig måske i virkeligheden var noget folk tænkte dårligt om. Og det er nok ikke svært at forstå hvorfor det netop for mig, betyder enormt meget at få at vide at jeg er inspirerende.

 “Øv skal vi allerede hjem?”

PinseCamp med ADHD-foreningen er noget af det bedste og fedeste jeg nogensinde har prøvet! Og jeg tror jeg snakker for de fleste af deltagerne: vi havde slet ikke lyst til at skulle hjem! Det var 4 virkelig intense dage, men også 4 dage (jeg kan selvfølgelig kun tale for mig selv) med udvikling/igangsætning af udvikling, læring, relationsdannelse, hygge – ja jeg tror faktisk de fleste følelser var i spil.

pinsecamp med adhd-foreningen

Efter kun 4 dage: nogle af de bedste veninder jeg har!

Da jeg kom hjem havde jeg ikke kun lært noget om mig selv – jeg havde også fået 18 nye venskaber! Man bliver selvfølgelig ikke bedste venner med alle, men den dag i dag savner jeg hver og en! Jeg vil alligevel fremhæve 2 piger – ikke fordi resten er ligegyldige, men fordi disse 2 piger lynhurtigt er blevet nogle af mine bedste veninder! De ligner mig selv så meget at jeg næsten ikke troede det var muligt -når de fortæller er det som at høre mig selv. Og måske næsten det vigtigste: de forstår mig inden jeg overhovedet har åbnet munden!

Jeg undskylder for det meget lange indlæg – og så alligevel ikke wink PinseCamp med ADHD-foreningen har betydet og betyder så meget for mig at jeg faktisk ikke ville kunne have gjort det kortere. Jeg er selvfølgelig ikke blevet et helt andet menneske, men jeg har lært så mange vigtige ting om mig selv, og har fået øjne for områder hvor jeg virkelig skal udvikle mig. Og ved du hvad? De fleste “udviklings-processer” blev faktisk sat igang allerede på lejren. Til de 18 andre deltagere, til Betina og Kirsten fra ADHD-foreningen, til Trine og Thomas og sidst men ikke mindst Rikke og Jan: ord vil aldrig være nok – i har givet mig mere end jeg turde drømme om! Tak er kun et fattigt ord, men af hjertet tak! heart I betyder alverden, hver og en!