Flyvske tanker

ADHD smitter ikke - det gør tabu.

Category: Små hverdags-skriverier

Stort og småt fra hverdagen.

En lille opdatering

Hej skønne læser heart

Jeg er rigtig ked af den lange periode, hvor der har været stille her på bloggen. Det må du virkelig undskylde. Men jeg tror faktisk at jeg har haft brug for denne stille periode – og det har faktisk ikke stået helt stille. Jeg har arbejdet på bloggen, med opdateringer og finpudsninger. Desværre tog det bare længere tid at blive færdig end jeg havde regnet med… Ude i siden ser du blandt andet noget af arbejdet, og derudover er “Om mig” og “Om flyvske tanker” blevet til “Hvem, hvad og hvorfor?“. Ligeledes er “Mig og min ADHD – et hjælperedskab“, “Mig og min ADHD – sådan se min profil ud“, “Lav din egen ‘Mig og min ADHD’-profil” og “Kontakt” blevet opdateret.

hvem, hvad og hvorfor

Jeg glæder mig til igen at skrive en masse indlæg til dig – og jeg har en masse nye og gode ideer og mål. Men for en gang skyld vil jeg holde de fleste for mig selv – simpelthen for at undgå ikke at stresse mig selv. Jeg lover dog dog at der ikke bliver stille i ligeså lang tid igen. Næste indlæg kommer højst sandsynligt til at handle om nogle af de ting, som kommer til et ske lige om lidt for mig.
Og så vil jeg lige minde om at flyvsketanker.dk kan følges på bloglovin’ lige her: bloglovin.com/flyvsketanker

12 dage på Bornholm

Søndag den 6. juli rejste jeg til Bornholm. Først med tog fra Horsens til København, med tog fra København til Ystad og til sidst med færgen fra Ystad til Rønne på Bornholm – alt sammen med en stor rygsæk på ryggen og en hjemmelavet vogn til min kugledyne. Nogle vil måske mene at det er åndssvagt at slæbe sin kugledyne med, men jeg opdagede sidst jeg var væk hjemmefra, at jeg simpelthen bare får det allerbedste ud af den givne oplevelse/situation hvis jeg sover med den – og måske også fordi at jeg på den måde har noget tryghed, og et sted at søge hen hvis jeg trænger til at få ro.

Kugledynevogn

Sådan fik jeg kugledynen med til Bornholm

Det var en lang rejse – 2 gange tog og så med færge, og du har måske alleredetænkt det samme som min mor: “det kan jo ikke lade sig gøre have en 7 kilo dyne med sig rundt”. Men jo det kan, og nu skal jeg nok fortælle sig hvordan jeg fik det til at “kunne lade sig gøre”. Min løsning er faktisk rimelig simpel (i hvert fald hvis du spørger mig) – jeg købte en af de trolley’er som man også ser nogle bruge når de går på indkøb, jeg skulle dog kun bruge “rulle-delen” så jeg tog simpelthen den taske som sad på af. Nu havde jeg “et sæt hjul” og kugledynen leveres praktisk nok med en transporttaske, så det krævede faktisk bare lidt snor og et par knob og 5 minutter senere stod jeg med det som man kan kalde “en kugledyne-vogn”. Og du kan tro jeg er glad for at jeg fandt en løsning – af flere årsager smile

Hvad er det jeg laver på Bornholm?

Jeg er på Bornholm for at arbejde og klatre – jeg er med som “Crew” eller “hjælper” om du vil til henholdsvis Nordic Youth Camp og Sommertræf. Nordic Youth Camp er en lejr for dygtige unge junior-klatrer (6-18) fra hele Norden og Sommertræf er udelukkende for de danske juniorer. Mellem madlavning og rengøring til de to træf har jeg selvfølgelig også selv haft tid til at klatre. Det er både fedt og hårdt! Hårdt fordi det er svært at finde ro og nærmest umuligt bare at være helt alene – egentlig ikke arbejdsdelen i det for som min far så rigtigt sagde: “jeg er jo opvokset i et køkken”. Og det er helt klart min fordel at mine forældre har restauranter og at jeg derfor er vant til hvad og hvor meget der skal gøres i et køkken og med rengøring. Jeg nyder virkelig at være her, men ville lyve hvis jeg sagde at jeg ikke her på 9. dag begynder at glæde mig til at komme hjem – til alt hvad der hører hjemme til, og til min computer så jeg igen kan få lavet en hel masse på bloggen wink Men det er også super fedt – fordi at man på Bornholm (som det eneste sted i Danmark) kan klatrer på rigtige klipper. Og det får jeg gjort! Det er anden gang jeg er på Bornholm for at klatre og indtil videre har jeg virkelig rykket mig, fået nogle gode succeser med mig hjem og nogle nye mål – man kan måske ligefrem sige at jeg er blevet mindet lidt on igen hvorfor jeg virkelig elsker klatring! Når jeg på fredag den 18. juli tager hjem har jeg fået så meget med mig – jeg har følt mig “behøvet”, jeg har fået klatret en masse og jeg har udvidet mit netværk. Derudover har jeg også fået noget med mig på det helt personlige plan – jeg har nemlig klaret den test jeg også har sat mig selv lidt på: 12 dage på Bornholm uden særlig meget kontrol og uden alle mine små “sikkerhedsnet”. Jeg synes næsten jeg rykker mig hver gang jeg tager på ture som denne, måske ikke ligeså meget som da jeg kom hjemmefra Pinsecamp, men jeg har alligevel rykket mig lidt, og det er det der er det vigtigste!

Noget helt andet end Bornholm

For 10 dage siden udgav jeg e-bogen “ADHD smitter ikke”, og endnu engang blev jeg overrasket og overvældet – på den aller fedeste måde! Jeg er simpelthen så stolt og bliver altså lige nødt til at prale lidt wink I søndags var det indlæg jeg skrev som “appetizer” blevet læst 640 – bare på den ene dag, det synes jeg altså er vildt! Ikke nok med at indlægget er blevet læst mere end 1000 gange nu – i skrivende stund er bogen blevet downloadet over 700 gange!!! Jeg tager mig selv i konstant at gå med et lille genert smil. Tusind mega mange gange tak – af hele mit hjerte. Tak til alle jer, som har delt den. Tak til jer som har læst den. Tak for alle de rosende ord og komplimenter. Og tak til skolestuen.blogspot.dk som har skrevet et indlæg om bogen. Tak til jer allesammen! heart Jeg havde aldrig nogensinde regnet med at en bog som jeg havde skrevet allerede kunne nå der til som den er! Jeg ved godt man ikke må prale, men engang imellem bliver man altså nødt til det – og jeg tør vidst godt kalde mig selv en ildsjæl wink En ildsjæl som nu er endnu mere motiveret (det plejer jeg jo at være, hæhæ) på at tilegne mig og dele endnu mere viden. Mine mål med flyvsketanker.dk er blevet større, men jeg tør måske nu faktisk også tro på at jeg laver noget godt. Endnu engang – af hjertet tak fordi du læser med, fordi du har lyst til at læse lige netop det jeg har skrevet. Jeg indrømmer gerne, at jeg den sidste uges tid har måttet nive mig selv i armen – kan det virkelig passe at det her sker for mig? smile

Hvor kom jeg fra, og hvor er jeg på vej hen?

Jeg har ikke glemt jer – slet ikke! Og jeg er ked af at jeg ikke har fået skrevet de sidste par uger. Men det er ikke fordi jeg ikke har arbejdet på flyvsketanker.dk – tværtimod! Jeg har dagligt været i gang. Men hvorfor så denne stilhed? Stilheden skyldes flere ting – primært fordi jeg har været og er i gang med sipelthen at finpudse alt! Endnu en gang tænker du måske? wink Men denne gang bliver forhåbentlig den sidste! Denne gang har jeg nemlig besluttet at jeg gør det tilbunds. Og det kommer som altid jer til gode. I kender det måske – man har denne her ting, som man egentlig synes er rigtig god, men der er hele tiden et eller anden der mangler. Så en dag finder man det helt rigtige, hvor alt bare er i orden. Og det er egentlig lidt det jeg har været i gang med – simpelthen at sørge for at alt bare er i orden  fordi på den måde kan jeg koncentrere mig om det jeg aller bedst kan lide – at skrive!

blogging

Jeg havde fødselsdag i går, hvor jeg bl.a fik denne bog som er skrevet af Julia Lahme.  Jeg havde allerede læst et par kapitler fordi man kunne hente en læseprøve både i iBooks og på hendes hjemmeside lahme.dk, og jeg er klart blevet inspireret. Både til diverse finpudsninger, forbedringer – men faktisk også til at huske på at jeg ikke altid kan nå det hele på en gang, at selvom mine ideer er gode så bliver de altså bedst udført hvis jeg gør det i mit eget tempo. Og det sidste er faktisk et god råd både til mig som blogger, men helt klart også til mig som ADHD’er.

I stedet for at love dig som læser at jeg er færdig i morgen, vil jeg denne gang sige – jeg er ved at være der wink og jeg håber for både dig og mig at det er lige om lidt at mine finpudsninger og forbedringer er færdige, men det bliver bedst hvis det bliver gjort i mit tempo. Jeg har faktisk et spørgsmål til dig: Synes du at jeg skal linke til jer når jeg har noget nyt (i forhold til finpudsninger) klar, eller fortælle om det når alt er klart? Hvad ville du være gladest for?

Jeg fik faktisk også “Kvinder med ADHD” som er skrevet af Sari Solden – den glæder jeg mig til at kunne fortælle meget mere om på et tidspunkt smile

sari solden

Jeg ved det godt, jeg skulle have gjort det for længst – men denne gang gør jeg det så til gengæld ordentlig! Jeg har nemlig flere ting i gang…. Er du blevet nysgerrig? wink Først og fremmest har jeg besluttet mig for at give flyvsketanker.dk en ordentlig makeover – ikke nødvendigvis noget der er super tydeligt, men jeg vil denne gang gøre det sådan at jeg for eftertiden kun behøver at koncentrere mig om indholdet til indlæg. Derudover fandt jeg et vildt lækkert program den anden dag – og ved I hvad? Nu er jeg i gang med at skrive en e-bog til jer! Ja nemlig, en e-bog som vil komme til at erstatte den sektion der hedder “Viden om – ADHD”. Jeg tænkte nemlig at jeg ville give jer alle mulighed for at downloade denne, i stedet for at i skal læse 20 sider igennem wink Og sidst men ikke mindst – når jeg har det hele på plads, VIL jeg simpelthen blogge hver dag! Jeg tænker jeg deler det op sådan at der både er plads til indlæg som dette (altså små hverdagsskriverier), men også dem “I er vant” til – altså de lidt mere tunge indlæg.

Hvad synes I om mine ideer?

sommer

Bonus-info: Juhuu mit hår er endelig langt nok til at komme i en hestehale – det er flere år siden det sidst er sket! Så det udnytter jeg helt vildt her i sommervarmen!

“Hvad er det egentlig du vil opnå?”

20140401-043927.jpgDu har sikkert allerede opdaget det – i hvert fald hvis du har fulgt lidt med på bloggen tidligere. Der er sket lidt forandringer, men bare rolig det  er kun til det bedre – i hvert fald hvis du spørger mig wink Du har måske allerede lagt mærke til min seriøsitet omkring bloggen. Jeg ligger meget arbejde i bloggen, og jeg er super perfektionistisk omkring den – godt nok kan det stresse mig enormt meget, men jeg har samtidig en stor glæde ved at få lov at dele min viden og erfaringer. På flyvsketanker.blogspot.dk har der faktisk i skrivende stund været ikke mindre end 4420 besøgende. Derfor har jeg altså nu valgt at gå skridtet videre – det halv-kiksede .blogspot.dk er nemlig væk og fra nu af er adressen bare www.flyvsketanker.dk smile Samtidig er jeg begyndt at bruge et andet system ti, at udgive indlæg fra – det skal jeg lige vænne mig til, men allerede nu ser jeg masser fordele og forbedringer. Du har sikkert også lagt mærke til det nye flotte udseende? Jeg er selv helt vild med lige netop den forandring. Det tog lidt tid at komme frem til det helt rette, men det er klart det hele værd. Jeg ved jo selv hvordan man klart hellere vil klikke sig ind på en hjemmeside, som ser lækker og indbydende ud. Jeg håber i hvert fald i stadig har lyst til at følge med – hvis i har kan jeg i hvert fald allerede nu love at der kommer til at ske masser nye og fede ting med “Flyvske tanker”.

hvorfor opstod “Flyvske tanker” egentlig?

For et par uger siden slog det mig – hvad får jeg egentlig ud af alt det her? Hvad og hvem er det egentlig jeg gør det for? Og hvad er det jeg vil opnå? Samtidig kom jeg i tanke om noget der egentlig er meget væsentligt – hvilket formål har “Flyvske tanker”? Og med denne her “flytning” kunne tidspunkt for at dele disse tanker med jer ikke være bedre.

  • Hele ideen med “Flyvske tanker” er faktisk at det skal være en slags anderledes “vidensportal” om ADHD. Man kan få viden på mange måder, men jeg må indrømme at jeg nok egentlig mener at den mest brugbare viden altid vil komme fra en der selv har diagnosen.
  • De fleste indlæggene er derfor bygget op omkring et emne, der på den ene eller anden måde vedrører ADHD og det at have diagnosen. Hvert emne forsøger jeg så at beskrive fra både en faglig og personlig vinkel.
  • Den faglige del har jeg bl.a fra mit tidligere studie og selvfølgelig en masse læsning af litteratur/hjemmesider/pjecer omkring emnet. Jeg læste tidligere til pædagog og har derigennem fået en masse viden – både om diagnoser, men også andet såsom pædagogiske teorier. I hvert fald bruger jeg den store faglige viden jeg allerede har fået med i baggagen. Og faktisk håber jeg på at skulle starte på læreruddannelsen til sommer – men det kan vi snakke videre om senere wink
  • Det giver vidst sig selv, hvor jeg har den personlige del fra wink
  • Fordi jeg er super perfektionistisk omkring bloggen sætter jeg mig grundigt ind i tingene inden jeg sætter mig ned og skriver et indlæg. Derfor sker det næsten ved hvert indlæg at jeg selv opnår ny viden.
  • Det giver altid lidt sommerfugle i maven når jeg offentliggøre et indlæg. Det samme gør det når jeg senere på dagen kan gå ind og se hvor mange der så har været forbi bloggen.
  • Hvem jeg skriver for eller til? Målgruppen er faktisk stor og måske lidt forskelligartet. Jeg skriver både til mine aller nærmeste, til min familie og venner. Men samtidig er målgruppen faktisk bare den almindelige dansker, hvem der måtte have interesse i at følge med. Jeg indrømmer dog gerne at jeg går rundt med et lille håb om at “eksperter” og andre “offentligheder” følger med.

Hvad vil jeg opnå?

Det er svært at svare 100% på hvad jeg opnå, men som du kan se i disse punkter er det nok også forskellige ting – det afhænger nok egentlig meget af hvilke emner jeg tager op. Men en ting er sikkert. “Flyvske tanker” er mit forsøg på at bryde tabuet! Det er svært nok i sig selv at have en diagnose, og det kan faktisk også indimellem være svært at skrive om den – at stå frem. Men hvis jeg kan være med til at fjerne bare nogen af fordommene omkring ADHD, står jeg gerne frem – også når det kan gøre ondt, når det måske ikke er de “fedeste” ting at afsløre og selvfølgelig også alle de positive ting. Endnu engang: BRYD TABUET – DET GAVNER BÅDE DIG OG MIG! DET GAVNER OS ALLE!

 

© 2017 Flyvske tanker

Theme by Anders NorenUp ↑