Flyvske tanker

ADHD smitter ikke - det gør tabu.

Category: Søvn

Kan man lære at acceptere at være skrøbelig?

Jeg skulle egentlig have skrevet et “året der gik”-indlæg – det burde faktisk have været skrevet. Det her er også et “året der gik”-indlæg, men det er også meget mere end det. Der er nemlig en grund til at det først kommer nu. En grund som jeg stadig ikke selv er 100% afklaret omkring, som gør mig forvirret, nedtrykt og lettet på en og samme tid. Det skulle “desværre” tage mig alt for lang tid at indse det. Det andre allerede havde set, og nok egentlig havde prøvet at få mig selv til at indse. Jeg har gjort det jeg kender bedst. Det jeg ikke ved hvordan jeg lader vær med. Jeg har presset mig selv for hårdt. Alt for hårdt. Og det er jo desværre ikke første gang det sker.

Jeg er blevet sygemeldt. Igen…

Jeg ved ikke særlig meget om hvad der kommer til at ske – endnu. Jeg skal heldigvis til møde omkring lige netop dette på tirsdag (d. 13/1/15), og jeg glæder mig ret meget til at få noget vished over fremtiden. Indtil videre har jeg selvfølgelig gjort mig mange tanker om hvad der skal ske – eller måske nærmere hvad jeg gerne vil have der skal ske. Men jeg ved det ikke. Jeg ved jeg er sygemeldt fra studiet. Jeg ved at det ikke er 100% sikkert om jeg vender tilbage til studiet. Det bliver i hvert fald ikke lige nu. Der går nok et ret langt stykke tid. Jeg skal finde ud af hvem jeg er. Hvad jeg vil med livet. Hvordan livet faktisk også kan være. Hvad jeg drømmer om. Jeg skal have fundet ud af så meget om mig selv, og hvem jeg er i denne her verden – og det kommer til at tage tid. Denne gang skal jeg være 150% klar inden jeg “raskmelder mig” – og 200% klar næste gang jeg igen skal i uddannelse.

Jeg ved godt at jeg ikke burde være flov, eller sidde med følelsen af et nederlag – men det gør jeg… Jeg synes ikke det er særlig fedt at sidde her et halvt år efter – og være sygemeldt igen.

Jeg er nødt til at lære at acceptere at jeg er skrøbelig

Jeg ved som sagt ikke særlig endnu – det gør jeg forhåbentlig om et par dage. Jeg kan i hvert fald ikke holde ud at gå i denne hersens uvished. Omkring hvad der skal ske, hvornår, hvordan og hvorfor. Men uanset hvad er jeg nødt til at acceptere. Acceptere at jeg er pisse hamrende skrøbelig. Det har jeg bare så fandens svært ved! Jeg ved det jo godt, at jeg er skrøbelig – og langt mere sårbar end andre. Jeg glemmer det bare. Jeg glemmer at jeg ikke kan det samme, og glemmer at det faktisk heller ikke forventes af mig. Jeg har ADHD, og derfor er det vel et eller andet sted klart at jeg ikke kan det samme som alle andre. Det håber jeg, jeg en dag kan lære at acceptere. At jeg en dag lærer at jeg ikke for en skid ud af at presse mig selv 300% mere end hvad godt er. Men det har jeg ikke lært endnu. Jeg har altid presset mig selv hårdt. Også selvom det kan gøre ondt. Jeg har altid presset mig selv, også langt over kanten. Og de seneste år har jeg presset mig selv så hårdt, at jeg til sidst har været ved at dø i det. Det burde være grund nok til at stoppe op, og mærke efter. Men jeg ved ikke hvordan man gør. Jeg kender kun til at presse mig selv super hårdt – presse mig selv til perfektionismen og lidt mere. Og det er endnu engang blevet min fjende – perfektionismen. Det er måske i virkeligheden den, der fik mig presset helt derud hvor jeg var nødt til at sige stop og stoppe på mit drømmestudie. Og måske er det også perfektionismen, som er med til at give mig de søvnproblemer jeg har.

Søvnproblemer – fra irreterende til alvorlige

Hvis du følger bloggen på facebook ved du også at jeg døjer med min søvn. Det har jeg gjort længe. Alt for længe. Jeg har aldrig haft let ved at falde i søvn, men sådan som det er nu er langt fra bare lidt problemer med at falde i søvn. Jeg har det sidste års tid haft mange søvnløse nætter. Og det der måske for 6-7 måneder siden var et stort problem, er nu blevet et meget alvorligt – i hvert fald hvis man skal lytte på hvad de kloge siger (min mor, psykiatere, læger osv ). I skrivende stund har jeg i løbet af den sidste uges tid haft to gange hvor jeg har været vågen 2 nætter i træk – heldigvis med et par dages mellemrum, men 4 dage ud af 7 er ikke bare et problem – det er både usundt, farligt og mere eller mindre ødelæggende. Der er ikke noget jeg ønsker mere lige nu, end en normal døgnrytme. Men det er lettere sagt end gjort. Og det er absolut ikke med vilje, eller noget jeg gør fordi jeg har lyst – jeg er faktisk pisse (undskyld mit sprog) bange, frustreret og udmattet – fysisk såvel som psykisk. Meget er prøvet for at afhjælpe, men intet har virket ordentligt eller hensigtsmæssigt. Den 23/1/15 har jeg en tid i Risskov på den psykiatriske afdeling – og jeg håber noget så inderligt at de kan hjælpe.

Mine problemer med søvnen er i høj grad også en medvirkende faktor ift. at jeg nu har måttet sygemeldes. Igen.. Men nok om sygemelding og søvnproblemer. Begge ting vil jeg fortælle meget mere om snarest. Og det har jeg pludselig tid til – altså at skrive, som jeg jo virkelig holder meget af. Og det er positivt. Jeg har brugt rigtig meget tid med min bedste ven på det sidste, en skøn gut jeg lærte at kende i folkeskolen, og i stort set alle vores snakke på det sidste har han, hvis jeg har været sur, ked af det eller frustreret, tvunget mig til at finde mindst 2-3 positive ting. Og det er jeg så glad for han har lært mig – eller i hvert fald fået mig til. Lige pt. kan jeg have svært ved at se positivt på tingene – som jeg ellers altid har kunnet – og derfor er det virkelig rart at blive hjulpet lidt på vej heart

Farvel til 2014, goddag til 2015 – på godt og ondt!

Året der gik? Altså 2014. 2014 har været super hårdt og udfordrende, men også fyldt med oplevelser jeg aldrig glemmer og gode minder. De fleste af dem kan du læse om her på bloggen  Fordi flere af de helt store oplevelser i høj grad er pga af bloggen. Den 27. februar 2014 skrev jeg mit første indlæg – og selvom jeg har nævnt det før, siger jeg det igen – for jeg kan næsten ikke forstå at det indlæg, at det at jeg oprettede flyvsketanker.dk ville føre mig så langt, slet slet ikke så hurtigt. At jeg ville sidde her, næsten et år senere og have modtaget Aalykkeprisen, og faktisk også have været tæt på at modtage Handicapprisen i min hjemby. Det er stadig kæmpe stort, det vil det altid være. Og jeg har stadig svært ved at tro på det virkelig er sket for mig. Lille mig, som i virkeligheden er møg hamrende skrøbelig.. I foråret udviklede jeg et hjælperedskab, et hjælperedskab som både hjælper mig selv, men også mange andre. Og jeg håber det bliver det første af flere. I sommers skrev jeg min første bog, en e-bog om ADHD. Og det er helt med vilje jeg skriver “min første”, får jeg har faktisk ambitioner om at skrive endnu en. I hvert fald et mål og et håb om at kunne gøre det. Hvad denne skal handle om, må du vente lidt endnu med at få at vide – men ideen er der, og jeg tænker mange tanker om denne. Ambitionerne er stadig høje. Når det handler om flyvsketanker.dk og om at hjælpe andre tror jeg aldrig jeg kan slække på disse.

I pinsen tog jeg på PinseCamp med ADHD-foreningen, en af de bedste oplevelser jeg har haft. Det er helt klart noget jeg anbefaler til alle mellem 18-25 år. Ord kan ikke beskrive hvor meget denne oplevelse gav – men jeg har prøvet, og det kan du læse om ved at trykke på linket ovenover.

Jeg tog også til Bornholm. Med en kugledyne som blev slæbt ind i toge og på færgen. Jeg havde 12 fede dage, med en masse super dygtige klatrer. Og jeg fik selv klatret. Det kan du læse mere om i indlægget her.

Og så startede jeg på læreruddannelsen – hvilket jeg desværre kun fik skrevet ganske lidt om. Du kan nok regne ud hvorfor – fordi jeg jo nu er sygemeldt.

skrøbelighed

Et lille nytårs-selfiesmile

Indlægget er allerede blevet super langt, alligevel føler jeg at der er så meget mere jeg kunne fortælle. Meget af det har jeg måske allerede fortalt på facebook-siden, men jeg skriver alligevel lidt anderledes der, end jeg gør her.  Der er så mange ting jeg har lyst til at dele med jer – og det har jeg også tænkt mig at gøre . Jeg får så meget ud af at skrive, og det vil jeg virkelig bestræbe mig på at gøre meget mere – dog med det forbehold, at jeg pt aldrig ved hvordan jeg har det når jeg vågner – eller jeg vil måske nærmere sige når en ny dag starter. Det er jo desværre ikke altid jeg får lov at falde i søvn og dermed vågne.

I skal have et lille billede fra min nytårsaften – en egentlig ret mærkelig aften, en længere historie, men også god. I hvert fald havde jeg en super hyggelig 1/1/15 wink

 

Jeg har mange ideer og planer for bloggen her i 2015 – nogle måske bedre end andre, men det må tiden vise. Nogle vedrører måske ikke kun bloggen, men ADHD og mit store ildsjæle-hjerte generelt. Jeg tænker jeg måske vil skrive et indlæg om nogle af disse en af de følgende dage. En af mine ideer er egentlig ganske simpel: jeg vil begynde at skrive en del mere om min hverdag. Jeg har længe haft den holdning at bloggen kun skulle have indhold der på den ene eller anden måde er ADHD-relateret – men hey, jeg lever med ADHD hver eneste dag, 365 dage om året, hele livet – så i virkeligheden har det meste måske relevans smile

Og nu opdagede jeg lige at jeg slet ikke har fået fortalt dig om et virkelig fedt projekt jeg er/har været med i. Jeg blev kontaktet af Oddresort, som pt er igang og snart færdig med en portal der indeholder en masse interviews omkring psykiske sygdomme, diagnoser og handicaps. En vidensportal som er bygget op af en masse videoklip – og gæt hvem der blev spurgt om ikke hun ville fortælle om ADHD? wink Jeg har allerede ået lov at se alle klippene, som gerne snart skulle blive offentliggjort. Det skal jeg selvfølgelig nok fortælle en hel masse mere om – indtil da kan du allerede klikke dig ind og se nogle af de andre “fortællinger” på headmatters.dk – som portalen hedder.

Måske har du nogle gode ideer til mig? Nogle indlæg du godt kunne tænke dig jeg skrev? Emner du gerne ville høre mere om? I hvert fald håber jeg du stadig har lyst til at følge med – selvom jeg har fået skrevet alt alt alt for lidt de sidste par måneder. Jeg vil ikke love for meget, men jeg lover at der ikke kommer til at gå så lang tid igen. Slet ikke – jeg vil bestræbe mig på at skrive så meget som muligt. Aller helst flere gange i ugen, men denne gang lover jeg ikke andet end at gøre mit bedste 

12 dage på Bornholm

Søndag den 6. juli rejste jeg til Bornholm. Først med tog fra Horsens til København, med tog fra København til Ystad og til sidst med færgen fra Ystad til Rønne på Bornholm – alt sammen med en stor rygsæk på ryggen og en hjemmelavet vogn til min kugledyne. Nogle vil måske mene at det er åndssvagt at slæbe sin kugledyne med, men jeg opdagede sidst jeg var væk hjemmefra, at jeg simpelthen bare får det allerbedste ud af den givne oplevelse/situation hvis jeg sover med den – og måske også fordi at jeg på den måde har noget tryghed, og et sted at søge hen hvis jeg trænger til at få ro.

Kugledynevogn

Sådan fik jeg kugledynen med til Bornholm

Det var en lang rejse – 2 gange tog og så med færge, og du har måske alleredetænkt det samme som min mor: “det kan jo ikke lade sig gøre have en 7 kilo dyne med sig rundt”. Men jo det kan, og nu skal jeg nok fortælle sig hvordan jeg fik det til at “kunne lade sig gøre”. Min løsning er faktisk rimelig simpel (i hvert fald hvis du spørger mig) – jeg købte en af de trolley’er som man også ser nogle bruge når de går på indkøb, jeg skulle dog kun bruge “rulle-delen” så jeg tog simpelthen den taske som sad på af. Nu havde jeg “et sæt hjul” og kugledynen leveres praktisk nok med en transporttaske, så det krævede faktisk bare lidt snor og et par knob og 5 minutter senere stod jeg med det som man kan kalde “en kugledyne-vogn”. Og du kan tro jeg er glad for at jeg fandt en løsning – af flere årsager smile

Hvad er det jeg laver på Bornholm?

Jeg er på Bornholm for at arbejde og klatre – jeg er med som “Crew” eller “hjælper” om du vil til henholdsvis Nordic Youth Camp og Sommertræf. Nordic Youth Camp er en lejr for dygtige unge junior-klatrer (6-18) fra hele Norden og Sommertræf er udelukkende for de danske juniorer. Mellem madlavning og rengøring til de to træf har jeg selvfølgelig også selv haft tid til at klatre. Det er både fedt og hårdt! Hårdt fordi det er svært at finde ro og nærmest umuligt bare at være helt alene – egentlig ikke arbejdsdelen i det for som min far så rigtigt sagde: “jeg er jo opvokset i et køkken”. Og det er helt klart min fordel at mine forældre har restauranter og at jeg derfor er vant til hvad og hvor meget der skal gøres i et køkken og med rengøring. Jeg nyder virkelig at være her, men ville lyve hvis jeg sagde at jeg ikke her på 9. dag begynder at glæde mig til at komme hjem – til alt hvad der hører hjemme til, og til min computer så jeg igen kan få lavet en hel masse på bloggen wink Men det er også super fedt – fordi at man på Bornholm (som det eneste sted i Danmark) kan klatrer på rigtige klipper. Og det får jeg gjort! Det er anden gang jeg er på Bornholm for at klatre og indtil videre har jeg virkelig rykket mig, fået nogle gode succeser med mig hjem og nogle nye mål – man kan måske ligefrem sige at jeg er blevet mindet lidt on igen hvorfor jeg virkelig elsker klatring! Når jeg på fredag den 18. juli tager hjem har jeg fået så meget med mig – jeg har følt mig “behøvet”, jeg har fået klatret en masse og jeg har udvidet mit netværk. Derudover har jeg også fået noget med mig på det helt personlige plan – jeg har nemlig klaret den test jeg også har sat mig selv lidt på: 12 dage på Bornholm uden særlig meget kontrol og uden alle mine små “sikkerhedsnet”. Jeg synes næsten jeg rykker mig hver gang jeg tager på ture som denne, måske ikke ligeså meget som da jeg kom hjemmefra Pinsecamp, men jeg har alligevel rykket mig lidt, og det er det der er det vigtigste!

Noget helt andet end Bornholm

For 10 dage siden udgav jeg e-bogen “ADHD smitter ikke”, og endnu engang blev jeg overrasket og overvældet – på den aller fedeste måde! Jeg er simpelthen så stolt og bliver altså lige nødt til at prale lidt wink I søndags var det indlæg jeg skrev som “appetizer” blevet læst 640 – bare på den ene dag, det synes jeg altså er vildt! Ikke nok med at indlægget er blevet læst mere end 1000 gange nu – i skrivende stund er bogen blevet downloadet over 700 gange!!! Jeg tager mig selv i konstant at gå med et lille genert smil. Tusind mega mange gange tak – af hele mit hjerte. Tak til alle jer, som har delt den. Tak til jer som har læst den. Tak for alle de rosende ord og komplimenter. Og tak til skolestuen.blogspot.dk som har skrevet et indlæg om bogen. Tak til jer allesammen! heart Jeg havde aldrig nogensinde regnet med at en bog som jeg havde skrevet allerede kunne nå der til som den er! Jeg ved godt man ikke må prale, men engang imellem bliver man altså nødt til det – og jeg tør vidst godt kalde mig selv en ildsjæl wink En ildsjæl som nu er endnu mere motiveret (det plejer jeg jo at være, hæhæ) på at tilegne mig og dele endnu mere viden. Mine mål med flyvsketanker.dk er blevet større, men jeg tør måske nu faktisk også tro på at jeg laver noget godt. Endnu engang – af hjertet tak fordi du læser med, fordi du har lyst til at læse lige netop det jeg har skrevet. Jeg indrømmer gerne, at jeg den sidste uges tid har måttet nive mig selv i armen – kan det virkelig passe at det her sker for mig? smile

7 kilo velbehag

“Mooooar, jeg kan ikke sove…” – gennem hele livet er det en sætning, der ofte har været i brug. Jeg tror faktisk altid jeg har haft problemer med at falde i søvn. Som lille pige skulle min far eller mor altid sidde ved siden af sengen og holde mig i hånden, senere hen blev der læst historier og sunget utallige sange og som ung/voksen har jeg vendt og drejet mig i sengen, gjort alt hvad jeg kunne for bare at falde i søvn – men aldrig har jeg haft nemt ved det, eller bare kunnet falde hurtigt i søvn. Selvfølgelig kan man have søvnproblemer selvom man ikke har ADHD, men faktisk er det ret generelt for mennesker med ADHD at vi har svært ved at fornemme kroppens grænser og en både motorisk og psykisk uro, der gør det svært for os at slappe af og geare ned – og derfor også falde i søvn/sove. Derudover lider de fleste med ADHD også af tankemylder, og i hvert fald for mit eget vedkommende, bliver det kun værre om aftenen når medicinen holder op med at virke – selvsagt endnu en ting, som ikke ligefrem gør det nemmere at falde i søvn. Jeg har som sagt altid har svært ved at falde i søvn og det er ikke sjældent at jeg slet ikke får sovet – altså er vågen i op til 40 timer!  Jeg har faktisk prøvet at have flere “vågen-natter” i løbet af samme uge. Det er slet ikke smart, og det kan have store konsekvenser – uanset om man har ADHD eller ej. Kroppens immunforsvar, hormoner og signalstoffer svækkes uden søvn. Funktioner som hukommelse, indlæring, opmærksomhed, koncentration, dømmekraft, reaktionstiden, ydeevne og humøret påvirkes ligeledes ved mangel på søvn. Derudover viser langtidsundersøgelser at nedsat total søvntid og søvnforstyrrelse øger risikoen for en række sygdomme, og muligvis kan det have negativ indflydelse på livslængden. Som du nok kan se er det egentlig ikke småting,  og jeg vil da også gerne indrømme at det har stor betydning for ens livskvalitet – i hvert fald for mit eget vedkommende. Jeg har prøvet mange forskellige slags “sove-medicin”-præparater, og ingen af dem har haft nogen synderlig effekt. Det der virkede bedst, kunne jeg ikke tåle – jeg har for lavt blodtryk og dette præparat gjorde det bare værre, og efter en besvimelse måtte jeg “desværre” stoppe med det. Du kan sikkert regne ud hvor frustrerende det er, ikke? Indtil for 2 dage siden troede jeg faktisk at jeg bare måtte acceptere denne her irriterende situation, og at jeg nok aldrig ville komme til at nyde “gå i seng-tidspunktet”. Men hvad mener jeg nu med “indtil for 2 dage siden”? Hvad har ændret sig? Jeg vil næsten kalde det “et af hverdagens små mirakler”.

Et sansestimulerende hjælpemiddel

Nu glæder jeg mig faktisk til at skulle i seng. Den anden dag modtog jeg nemlig et længe ventet hjælpemiddel – en sansestimulerende kugledyne. En dyne, der vejer 7 kilo og er fyldt med specialfremstillede plastikkugler. Som tidligere nævnt har mange med ADHD sværere ved at fornemme kroppens grænser end andre. Kugledynen stimulerer sanserne, og skaber dermed en øget kropsbevidsthed – kuglernes tyngde og sansestimulerende tryk er nemlig med til at afgrænse kroppen, skabe ro og tryghed og giver derfor en bedre og dybere søvn. Man fornemmer bedre sig selv når man ligger med kugledynen, fordi tyngden sammen med den berøring kuglerne giver mod kroppen gør, at ens sansesystem (ubevidst) hele tiden bliver informeret om hvor kroppen er.  Jeg kunne sagtens fortælle meget mere om hvordan, hvad og hvorfor – men endnu en gang ved jeg at jeg så ville ende med et alt for langt indlæg wink i stedet kan du læse meget mere ved at trykke her.

En dyr fornøjelse

Der findes mange hjælpemidler – nogen bedre end andre. Jeg må indrømme at jeg ville ønske jeg havde fået denne her kugledyne noget før. Jeg har virkelig haft brug for at vende “sove-situationen” til noget positivt, og selvom jeg kun har haft dynen i et par dage er jeg allerede utrolig glad for den. Nu glæder jeg mig faktisk til at skulle i seng, og jeg bruger den også i løbet af dagen hvis jeg synes jeg trænger til lidt ekstra ro – man kan måske kalde det en “genopladning”. Jeg føler mig langt mere tilpas, og synes egentlig også at jeg bedre kan koncentrere mig. Jeg kunne nævne mange ting jeg allerede synes at mærke en forbedring på – bare efter 2 dage! Desværre er sådan en dyne dyr – 4300kr, eller 1400kr for 3 måneders leje. Jeg har selvfølgelig søgt om at få den bevilget ved kommunen og nu krydser jeg fingre for at det kan lade sig gøre. I hvert fald har den så positiv en effekt på min livskvalitet at jeg ikke vil undvære.

glæde ved kugledyne

Lige pludselig smiler jeg ved tanken om at skulle i seng – det troede jeg aldrig jeg skulle opleve..

 

© 2017 Flyvske tanker

Theme by Anders NorenUp ↑