Flyvske tanker

ADHD smitter ikke - det gør tabu.

Category: Symptomer

ADHD hjælperedskab – sæt ord på dine vanskeligheder

adhd hjælperedskabSom jeg tidligere har nævnt, har ADHD-foreningen i samarbejde med en gruppe voksne med ADHD lavet et hjælperedskab kaldet “Min egen ADHD-profil”. Et godt redskab, dog mener jeg det har en del mangler og derfor har jeg videreudviklet det og lavet “et nyt” hjælperedskab. Og for at sikre jeg ikke overskrider nogen “copyrights” har jeg valgt “bare” at kalde det for “Min ADHD-profil”. Som sagt har jeg brugt ADHD-foreningens udgave som inspiration til at videreudvikle og skabe en ny og efter min mening mere fyldestgørende version. Da flere har efterspurgt en skabelon til at lave deres egen “ADHD-profil” har jeg nu valgt at ligge den ud her på siden. På den måde kan mange med ADHD få gavn af mit arbejde, og jeg er kun glad og beæret over at andre har lyst til at benytte sig af noget jeg har lavet. Til de mange rosende ord jeg fik i går vil jeg sige: af hjertet tak, I inspirere og motiverer mig til at arbejde endnu hårdere på denne hjemmeside – at dele min viden og hjælpe andre betyder så sindsygt meget for mig smile

Så som lovet – skabelonen til at lave din egen “ADHD-profil”:

Denne skabelon kan du bruge, hvis du ligesom mange andre med ADHD, indimellem har svært ved at forklare hvilke vanskeligheder du har og hvad din ADHD gør ved lige netop dig og dit liv. Du kan enten sætte cirkel om/streg under de tilsagn du synes passer bedst til dig. Du kan også vælge at skrive det ned på et papir eller i et dokument på din computer. Dog vil jeg sætte pris på at du husker at ”afkreditere” mig, da jeg har lagt en del arbejde i denne videreudvikling. Jeg håber du får stor glæde af dette hjælperedskab, som måske nok er set før – men denne version er måske en del mere detaljeret.

Skabelon til _Min ADHD-profil_

Hvis du har lyst til at læse min ADHD-profil, og finde ud af hvilke vanskeligheder der fylder mest hos mig kan du finde den ved at trykke her. Ikke nok med at mit arbejde kan gavne andre, jeg har også lært mig selv og mine vanskeligheder enormt meget bedre at kende. Det har taget lidt tid at lave dette hjælperedskab, men det har klart været det hele værd smile

Et skrøbeligt sind

adhd, Burde jeg bare tage mig sammen? Er det min egen skyld? Piver jeg bare? Jeg ved jo godt at svaret på alle disse spørgsmål er “NEJ”, og at der er masser af videnskabelig dokumentation, forskning og undersøgelser som beviser at ADHD er en reel psykiatrisk lidelse – og et handicap du ikke selv er skyld i. Et handicap som påvirker dig 24 timer i døgnet, 7 dage om ugen, 365 dage om året, hele livet igennem. Samtidig er det også et handicap, hvor dine vanskeligheder kan svinge meget, det samme gør det i forhold til hvor de ligger på “invaliderende-skalaen”. Jo mere du sørger for at passe på dig selv, des nemmere bliver hverdagen. Hvor irriterende det end må være – både for dig selv og dine omgivelser – glider det hele altså bare lidt lettere hvis du husker på hvordan du bedst muligt “holder vanskelighederne nede”. Men uanset hvor “ADHD-venligt” et liv, man så end lever, tror jeg at mange med ADHD kan opleve det jeg har oplevet/oplever lige for tiden. At bægeret simpelthen bare flyder over, det hele ramler og alle vanskelighederne simpelthen bare bluser op til et niveau, som ærlig talt bare er monster anstrengende. Især når man som mig, er super perfektionistisk – jeg har ADHD, men “de” skal fandme ikke kunne sætte en finger på noget som helst. Måske er det i virkeligheden derfor jeg er så perfektionistisk. Mit indre er et kaos, så udadtil gør jeg mit ypperste for at fremstå som det modsatte. Jeg tror måske det er det, der er gået galt denne her gang – mine krav og forventninger til mig selv har oversteget det jeg har kunnet magte, og det bider mig i røven nu: jeg kan på ingen måder koncentrere mig, jeg er ekstra lydfølsom og selvom jeg efter et helt liv er vant til at mangle det filter, som sortere i de forskellige indtryk og lyde – så er jeg bare som nu engang imellem ekstra sensitiv. Hvis jeg kigger tilbage på de sidste 10 dages tid, kan jeg måske godt se et mønster af småting der har hobet sig op – som når man fylder vand i et glas: lige pludselig løber det bare over.

Hvis jeg bare kunne acceptere – et skrøbeligt sind

I går “kollapsede” det hele og så sad jeg ellers der med tårerne løbende ned ad kinderne – og følte mig endnu mere kikset og flov. Jeg er en kontrolfreak, især når det drejer sig om at vise andre mine følelser – selvom det bider mig i røven, så har jeg ualmindeligt svært ved at vise andre hvordan jeg har det. Måske fordi at jeg ingen kontrol har over mit indre – så higer jeg efter at have fuld kontrol over det ydre. Men i går da jeg sad der, overfor min far som på en og samme tid var både kærlig, omsorgsfuld og konsekvens – så kunne jeg alligevel ikke helt kontrollere det. Og det hjalp faktisk – at fars “lille” pige bare fik lov at hyle ud. Måske ville jeg egentlig hjælpe mig selv meget, hvis bare jeg accepterede at jeg har et skrøbeligt sind. Accepterede at mit sanseapperat er irriterende handicappet og at jeg derfor hører alle lyde, opfatter alle bevægelser – tager alt ind uden noget som helst filter. Det er altså bare lettere sagt end gjort!

Solstråle-historier

Kære læser, undskyld jeg ikke har fået skrevet den sidste uges tid. Det irritere mig ad helvedes til, men svaret har du ovenover – ingen koncentration = den ledeste skriveblokade. Det er monster uhensigtsmæssigt når nu man stiller skide høje krav til sig selv og bare gerne vil lave en kanon side. Jeg vil gerne være og tages seriøs, og jeg vil helst gerne ligge et indlæg ud 5 dage i ugen. Ikke 7, men 5 – jeg vil nemlig heller ikke “spamme” folk. Jeg er meget perfektionistisk omkring bloggen , og det er vel egentlig godt nok? Hvorfor kun gøre noget halvt? Hvis ikke jeg higer efter at gøre mit aller bedste, kunne jeg jo ligeså godt lade være. Denne her perfektionisme bider mig indimellem lidt i røven – for jeg vil ikke ligge noget dårligt ud, men samtidig har jeg haft denne her dårlige samvittighed overfor alle jer dejlige læsere. Men jeg fornemmer at det hele begynder at løsne lidt op igen, og jeg har fået mere og mere styr på de forbedringer jeg flere gange har fortalt om. Og så vil jeg da lige dele noge glædeligt nyheder med jer: jeg har fået en plads på ADHD-foreningens “Pinse-Camp”. En lejr for unge voksne mellem 18 og 25 år med ADHD, 3 dage hvor jeg både lærer min egen ADHD bedre at kende og møder nye mennesker som har det ligesom mig selv. At det samtidig er en “overlevelses-tur” med soven i telt og alt hvad det indebærer er kun en bonus – det er jeg nemlig helt vild med wink Derudover skal jeg faktisk i dag på posthuset og hente noget jeg har ventet spændt (og længe) på – min kugledyne er kommet! Egentlig har jeg søgt ved kommunen for at få den bevilget, og det regner jeg også med at få, men sagsbehandlingen er langtrukken – jeg kan risikere først at få svar i august måned. Derfor har jeg selv bestilt en hjem, og så krydser jeg bare fingre for at jeg snart får en positiv tilbagemelding fra kommunen. I hvert fald har min psykiater, ligesom flere andre, anbefalet det – jeg bøvlet nemlig meget med min søvn, jeg sover enten ingenting eller alt for meget. Og det første er bare ekstra “skadeligt” for sådan en som mig, det sidste er bare død irriterende. Jeg lover at fortælle mere om hvad en kugledyne er, men en ting er sikkert – jeg er super spændt på at skulle i seng i aften, jeg tror faktisk det er første gang i lang lang tid at jeg kan sige ar jeg glæder mig – hvor usexet en 7kg tung dyne så end måtte være wink

Så kære læser: jeg har overhovedet ikke glemt flyvsketanker.dk, faktisk har jeg tværtimod hver eneste dag forsøgt at få lavet noget, jeg har bare ikke syntes det var godt nok – og i fortjener kun det bedste smile nu er jeg tilbage, stadig ligeså perfektionistisk, men med knap så meget skriveblokade…

Hjerner med ADHD er konstant på overarbejde

Da jeg skrev indlægget omkring hyperaktivitet, glemte jeg faktisk noget. Der findes nemlig to former for aktivitetsforstyrrelse, hyperaktivitet som de fleste kender til og hypoaktivitet – hvilket vil sige for lidt aktivitet i forhold til situationen. Hypoaktivitet kan være sværere at få øje på for omgivelserne, men den kan være lige så invaliderende for den enkelte. Og man kan faktisk godt have begge former for aktivitetsforstyrrelse i forskellige situationer. For lige at genopfriske hvad hyperaktivitet betyder kan jeg lige ridse et par kendetegn ved dette op:
  • Har en stadig følelse af rastløshed eller indre uro
  • Skal anstrenge sig for at blive siddende på stolen, fx ved møder og i andre sammenhænge hvor det forventes
  • Virker ofte tydeligt hyperaktiv eller overgearet
  • Har tendens til at være overdreven snakkesalig – snakker som et vandfald
  • Har kort latenstid – taler før de tænker
Hos voksne med ADHD ser man tit at hyperaktiviteten er “flyttet ind”, den er ikke forsvundet, men er blevet til denne her form for rastløshed, indre uro og utilpashed – og det kan være forbundet med meget “smerte” at skulle rumme den uro, især fordi omgivelserne ikke lige umiddelbart kan se den. Men hvad så med det her hypoaktivitet jeg snakkede om? Hvad er det så for noget? Kendetegnene ved hypoaktivitet kan være:
  • Kan virke initiativløse og kommer sjældent frem med ideer
  • Drømmende, falder hen i egne tanker eller forsvinder ind i sig selv
  • Motivationsforladte og kan virke tunge uden egentlig at være det
  • Stille, meget lidt talende, kommer sjældent med noget, undtagen direkte adspurgt, kan være svære at føre en samtale med
  • Virker opgivende
  • Har lang latenstid
Som tidligere nævnt her på bloggen, er jeg selv meget påvirket af hyperaktivitet, men det eneste punkt på listen over kendetegn ved hypoaktivitet, jeg måske kan genkende mig selv lidt i, er det omkring at falde hen i mine egne tanker. Og at jeg indimellem falder hen i mine egne tanker kan ligeså vel skyldes min opmærksomhedsforstyrrelse. Derfor vælger jeg at sige at jeg kun har hyperaktiviteten i mig. Men uanset hvilken form for aktivitetsforstyrrelse man har, er alle med ADHD hypertolkende – det gælder også for mig selv. Min hjerne står aldrig stille, den arbejder hele tiden på højtryk med at tolke, opfatte og forstå. De små indforståede bemærkninger og uafsluttede ting kører hele tiden rundt i hovedet, og hjerner (som min egen) med ADHD er derfor altid på overarbejde.

Ukontrollerede impulser – om kernesymptomet impulsivitet

ADHD har mange symptomer/vanskeligheder knyttet til sig, men der er alligevel 3 kernesymptomer. De sidste to dage har jeg fortalt om hyperaktivitet og opmærksomhedsforstyrrelse. Derfor er det nu blevet det tredje og sidste kernesymptoms tur – nemlig impulsivitet. At have vanskeligheder med impulskontrol betyder at man ofte ikke når at tænke inden man handler eller taler, og derfor kommer man nogen gange til at gøre eller sige noget som kan være upassende eller uhensigtsmæssigt. Man ved måske godt man gør noget forkert, men kan ikke anvende den viden i situationen. Når man har vanskeligheder med impulskontrollen er man ofte meget behovstyret og kan have svært ved at vente på tur (at stå i kø, vente med at tale, osv.). Man er styret af sine behov og agere mere på følelser end på refleksioner. Man styres af øjeblikket og kan ikke vente på at noget godt eller skidt er overstået – man kan sige at mange med ADHD er “her og nu”-mennesker. Kendetegn ved impulsivitet kan være:
  • Taler eller handler inden man når at tænke sig om   
  • Begynder ofte at svare, før spørgsmålet er færdigstillet
  • Har tendens til at afbryde andre under en samtale eller bryde ind i andres aktiviteter
  • Har svært ved at vente på tur – i bred forstand
  • Reagerer prompte – input-output
  • Kan have kort lunte 
  • Er generelt utålmodige
Jeg er selv mærket af impulsiviteten ved ADHD – i højere eller lavere grad, det kan nemlig svinge meget hos mig. Nogen gange kan jeg tænke enormt længe over hvad jeg skal gøre eller sige, men jeg oplever også tit,  at jeg kommer til at sige eller gøre noget upassende. Jeg har tit afsluttet folk sætninger eller spørgsmål allerede inden de er færdige med at snakke. Og har jeg lyst til noget eller noget jeg gerne vil sige, ja så kan jeg faktisk blive meget negativ når jeg skal vente på at det bliver min tur. Derfor kommer jeg også ofte til at afbryde, for efterfølgende at få dårlig samvittighed – jeg ved jo godt hvor uhøfligt det er, jeg kan bare ikke helt lade vær. Som du måske allerede har gættet har jeg en tendens til at være meget utålmodig – har jeg lyst til noget, altså et behov for at gøre eller sige noget, skal det helst ske med det samme. Også hvis det handler om en “detalje” der skal på plads – et godt eksempel er måske faktisk da jeg skulle skifte medicinpræperat. Min psykiater fortalte det først under en telefonsamtale, og besvarede mit spørgsmål omkring om jeg skulle skifte med “det taler vi nærmere om næste gang”. Det at jeg ikke var 100% sikker, men kun 90%, gjorde at det indtil næste samtale hos samme psykiater, fyldte enormt meget i tankerne. Og sådan har jeg det med mange ting. Selvfølgelig kan jeg godt glæde mig til ferier og andre begivenheder, og jeg er lidt for god til at hænge mig i ting der er sket i fortiden, men man kan nok godt sige at jeg generelt set er et “her og nu”-menneske.  Og at være et “her og nu”-menneske er ikke altid lige let, for livet har ikke et manuskript hvor du læse dig frem i siderne og se hvad der kommer til at ske. Og selvom det ville være dejligt for sådan en som mig, og måske mange andre med ADHD, ville det jo også være ret så kedeligt. Jeg må bare acceptere og lære at leve med at jeg ikke altid kan få alle detaljer på plads med det samme. 

Når opmærksomhedens autopilot mangler

ADHD bliver ofte betegnet som  en opmærksomhedsforstyrrelse. Måske  fordi det er  det symptom, der  kan have  mest omfattende konsekvenser for funktionsniveauet. For de fleste mennesker er opmærksomhedskontrol nemlig noget der er fuldstændig automatiseret – hjernen lukker nogle indtryk ind og sorterer dem fra som er urelevante. Men sådan fungere det ikke hos mennesker med ADHD. Vi bruger nemlig masser energi på at tolke, opfatte og sortere i de mange daglige indtryk. Men hvad er opmærksomhed så? Ja opmærksomhed er faktisk mere end hvad man lige går og tror.

4 typer opmærksomhed

Faktisk kan findes der 4 typer af opmærksomhed, nemlig selektiv, fleksibel, vedholdende og samtidig opmærksomhed.  Den selektive opmærksomhed kan man kalde opmærksomhedens “filter”. Altså at kunne vælge ud, sortere og finde det væsentlige i en given situation. At have problemer med den selektive opmærksomhed betyder altså at indtryk og informationer kommer væltende ind usorterede og man har næsten lige meget opmærksomhed på det hele. Når indtryk og informationer ikke bare automatisk sorteres, bliver det let tilfældigt hvad man “samler op”. Og når alle indtryk kommer med samme styrke på samme tid bliver man hurtigt afledt af indre eller ydre forstyrrelser – det kan være tankerne, lys, lyde og berøringer. Fleksibel opmærksomhed handler om evnen til at slippe og skifte opmærksomheden, og at kunne vende tilbage til den igen. Når man har problemer med den fleksible opmærksomhed betyder det at man har svært ved skift, det kan være skift i aktiviteter og tænkemåder. Det betyder ikke mangel på interesse eller initiativ, hvis man f.eks har svært ved at tale med en person samtidig med man laver mad – man har som sagt bare svært ved skift, og det man var i gang med forsvinder måske helt fra bevidstheden hvis man bliver afbrudt. Vedholdende opmærksomhed er den der gør at mennesker kan koncentrere sig over længere tid, men har man problemer med denne har man meget svært ved det og ofte er man hurtig til at gå i gang med nye aktiviteter og sætte en masse ting i gang. Derfor virker man ofte rastløs eller urolig. Den sidste type er samtidig opmærksomhed, og det er den der gør at vi kan beskæftige os med flere ting på en gang og forholde os til flere informationer samtidigt. Men mennesker med ADHD har ofte svært ved dette og kan kun beskæftige sig med en ting, samtidig med et stort behov for kun at få en besked af gangen. Fælles for alle fire er at de har stor indflydelse på arbejdshukommelsen, og de fleste med ADHD har derfor problemer med denne. Arbejdshukommelsen er den der sikrer vi ved hvad vi skal gøre, hvornår, hvorfor og hvordan.Alle med ADHD har problemer med opmærksomheden, men ingen er ens og nogle har måske kun problemer med en af de 4 typer, mens andre har problemer med dem alle. Ligeledes er det meget individuelt i hvor svær en grad man er påvirket. Jeg har selv problemer på alle 4 områder, ikke i overdrevet massiv svær grad, men jeg vil alligevel sige i en svær grad – i hvert fald nok til at det påvirker mig (meget) hver eneste dag. Jeg har svært ved at koncentrere mig i lang tid ad gangen og jeg kan sagtens have flere bolde i luften på en gang. Samtidig har jeg alligevel svært ved skift – især meget spontane skift, men får jeg en ide skal den gerne ud med det samme, så derfor skriver jeg gerne stort set alt ned i det “TO DO”-dokument jeg fortalte om i et tidligere indlæg. Det er nemlig ikke særlig sjovt både at have svært ved skift samtidig med at have svært ved at koncentrere sig. Det fungere bedst for mig kun at få en besked ad gangen, og jeg kan ikke koncentrere mig om særlig meget mere end en ting ad gangen – jeg kan f.eks ikke både snakke og svare på en sms samtidig. Den der kaldes den selektive har jeg også store vanskeligheder med. Jeg er meget letafledelig og ligger mærke til selv de mindste lyde eller bevægelser. Det er drøn irriterende at mangle opmærksomhedens autopilot, og selv om medicinen hjælper en smule på det, synes jeg stadig det er noget der påvirker mig meget, døgnet rundt hver eneste dag. Selvfølgelig er der ting der man kan gøre for at afhjælpe, men jeg kan ikke forvente at folk tager dette hensyn til mig konstant – jeg kan jo ikke bede hele verden om ikke at forstyrre min opmærksomhed eller koncentration vel?

 

Den manglende evne til at slappe 100% af

De fleste ved at hyperaktivitet er en del af det at have ADHD. Men jeg tror det er de færreste der ved at hyperaktivitet ikke bare handler om at have krudt i røven. Det handler om meget mere, og hyperaktiviteten kan komme til udtryk på mange måder. Jeg er faktisk nok selv et rigtig godt eksempel, og inden jeg fik diagnosen og dermed begyndte at sætte mig lidt mere ind i den, tænkte jeg ikke at jeg er hyperaktiv. Men jeg blev klogere, for jeg er faktisk i allerhøjeste grad berørt at dette kernesymptom ved ADHD. Hyperaktivitet forbindes gerne med at man ikke kan sidde stille og måske er meget overgearet, men   på netdoktor.dk læste jeg dette: “Selvom man har været meget hyperaktiv og urolig som barn, så vil disse symptomer ofte aftage i løbet af teenagealderen og transformeres til indre uro og rastløshed. Hyperaktivitet giver sig også udtryk i form af tankemylder, og nogle er ekstremt talende”. Måske du blev overrasket da jeg tidligere i indlægget skrev at jeg er hyperaktiv, men hvis du kender mig kan du sikkert nu se, at jeg faktisk er det. Og inden folk tænker “jamen hey, det jo kun hvad der står på netdoktor.dk” vil jeg lige nævne at i alt det materiale jeg efterhånden har læst står der cirka det samme. Det er svært at sige om jeg var det typiske hyperaktive “ADHD-barn”, da jeg jo først som voksen har fået stillet diagnosen. Og her kan jeg nok ikke skjule i hvert fald den synlige del af hyperaktiviteten, som også hænger sammen med opmærksomhedsforstyrrelsen. Jeg har svært ved at sidde stille i længere tid ad gangen, er jeg meget utålmodig ser du måske den klassiske vippende fod eller en anden lille, men stadig “irriterende” kropslig aktivitet – det kan være at pille ved tøjet/håret/hænderne osv. Jeg er også ekstremt snakkesalig, og får ofte kommentaren “du kan jo snakke ørerne af en døv”. Det ville være løgn at sige at jeg er den stille pige, for ja jeg snakker meget, og kan ofte komme til at tale før jeg når at få tænkt mig om – se evt indlægget “du får 20kr, hvis du kan holde mund i 10 minutter”. Men hyperaktivitet kan også være mere eller mindre usynlig. Og den usynlige hyperaktivitet kender jeg alt for godt og er i svær grad præget af denne. For tankemylder er det jeg her kalder usynlig hyperaktivitet. Min hjerne kan simpelthen ikke slappe af, heller ikke når jeg skal sove, eller sover, for også når jeg drømmer/sover er der en livlig aktivitet. Jeg bliver igen nødt til at hive fat i opmærksomheds-delen af ADHD, får faktisk har jeg så livlig en tankeaktivitet at jeg indimellem måske kan være svær at komme i kontakt med – ikke fordi jeg vil være uhøflig eller lignende, men simpelthen fordi at jeg nogen gange kan falde helt hen i tankemylderet. Jeg mangler evnen til at kunne slappe helt af. Selvfølgelig kan jeg som alle andre sagtens finde ud af at smide mig på sofaen eller sengen og tænde for fjernsynet eller læse en bog. Men jeg slapper ikke helt af alligevel, jeg kan ikke slukke for tankerne og uanset hvor spændende et program/film/etc. så end måtte være kan jeg aldrig koncentrere mig 100% om det. Faktisk har jeg ofte også gang i et eller andet på enten computeren, iPaden eller mobilen og hvor du her kan tænke “så lad da vær” – det kan jeg ikke og samme tanke har jeg da også ofte selv. Jeg ville ønske at jeg bare kunne slappe 100% af – uden konstant snakken, tankemylder, indre uro, rastløshed, vippende fødder eller anden form for aktivitet, bare en enkelt dag uden hyperaktivitet. For lige så irriterende min hyperaktivitet er for mig selv er den det nok også for mine omgivelser.

Hvad pokker er tankemylder?

Det super smart at jeg kan gemme mine indlæg som “kladde”, for det ikke altid jeg har tid til at skrive hele indlægget når ideerne dukker op og nogle gange kan det være en ide til et emne som jeg måske lige skal tænke mere over. Hvor ville det være fedt, hvis jeg ligesom med indlæggene kunne gemme mine tanker som “kladder” – for som du måske allerede har gættet, og som navnet på bloggen antyder har jeg MEGET flyvske tanker – tanke mylder, og jeg tør sgu godt indrømme at det er i meget svær grad.

Men hvad pokker er tankemylder så?

Min psykiater plejer at sige at det er som et orkester uden dirigent – og han har ganske ret, men jeg fandt for nogle måneder siden på en forklaring som unge mennesker måske har nemmere ved at forstå. Hvis du er over 18 har du højst sandsynligt været på et diskotek. Her står der altid en vagt eller dørmand i døren og sørger for at der hverken kommer for mange ind, eller der ikke bliver lukket nogle “uvelkomne” ind. Forestil dig nu et diskotek uden en dørmand – et diskotek uden gæster er ikke sjovt, men for mange gæster, som er total crowded er da mega ufedt. Min hjerne mangler simpelthen en dørmand. Hvis jeg fik løn for at tænke, ville jeg mangemillionær – min hjerne er nemlig konstant på overarbejde. Hvis du synes jeg snakker meget, så forstår jeg dig – jeg fører nemlig konstant 15-50 samtaler med mig, oppe i hovedet. Nogen gange er det en masse usammenhængende rod, ikke negativ heller ikke positiv bare en masse tilfældige ting, tit når jeg måske ikke engang at registrere indholdet, og kan måske ikke sætte ord på. På de dårlige dage kan det være en masse negative tanker om mig selv. På de gode dage, og den kommer der heldigvis flere og flere af, kan jeg blive helt forundret over hvor mange fantastiske ideer og tanker der popper op. Jeg tænker på tusind ting på en gang, samtidig med at jeg egentlig ikke tænker på noget. Mine flyvske tanker er ikke kun noget negativt, det kan helt sikkert også være en fordel. Men det kunne nu altså være rart, bare at prøve en enkelt gang kun at have en tanke igang. Gad vide hvordan det føles ikke at have tankemylder, ville jeg så være lige så kreativ, iderig og småtosset?

Hov, jeg har sgu da taget et skridt i den rigtige retning!

Det er ikke altid jeg selv kan se når der sker en positiv udvikling, men det sker da at jeg stopper op og tænker “hey, det var sgu da et nyt handlemønster, sejt nok!”. Min mor og jeg kan skændes så det brager, men på det sidste har der været langt færre konflikter, som også er blevet “mildere”. Nogle gange gider min mor lige pludselig ikke “gøre diskussionen færdig” og kan så finde på at ligge på/gå sin vej/smække med døren – og det synes jeg er skide irreterende for så skal jeg jo bruge flere timer på at tænke over hvad der kommer til at ske. Så jeg plejer gerne at være rigtig træls og skrive en lang, sur og provokerende sms eller, hvis jeg sover hos mine forældre, et brev og så ligge det foran kaffemaskinen så de som det første når de vågner kan se hvad den pågældende diskussion har gjort ved mig og få dårlig samvittighed – og helt ærlig det sgu ikke i orden, slet ikke når jeg ofte har glemt hvad skænderiet egentlig gik ud på og måske slet ikke har kontrollere mig selv i situationen. Sidst vi røg i konflikt var en aften jeg sov hos mine forældre og som altid skrev jeg det her provokerende brev og lagde på køkkenbordet. MEN – det fik for første gang kun lov at ligge der en times tid, for jeg gik ned og fjernede det igen! Min mor havde fortalt at hun ville få en lang “lorte” dag, dagen efter – og så synes jeg altså ikke at hun skulle have en lang lorte dag med dårlig samvittighed, faktisk havde jeg selv dårlig samvittighed over hvad jeg havde skrevet, og tænkte egentlig også at det var en barnlig tendens – og undskyld mit sprog, men fuck jeg følte mig sej da jeg kl 3 gik ned og kylede det i brændekurven – for det er helt klart en positiv udvikling hos mig!

En lille sød og sjov tilføjelse til historien her: dagen efter havde hunden nuppet brevet, taget det med ud i haven og bidt det i stykker – måske hans måde at sige “godt du har lært at lade vær med det” wink

 

© 2017 Flyvske tanker

Theme by Anders NorenUp ↑