Flyvske tanker

ADHD smitter ikke - det gør tabu.

Category: Viden om ADHD (page 1 of 2)

Viden om ADHD.

Struktur i hverdagen

En sød læser spurgte mig den anden dag på Facebook om jeg ikke ville skrive lidt om struktur i hverdagen. “Det burde da være let nok” tænkte jeg – men jeg blev klogere wink Jeg er jo som bekendt altid meget perfektionistisk omkring flyvsketanker.dk, og selvom jeg hurtigt ville kunne have fortalt lidt om struktur i hverdagen og hvordan jeg skaber det (eller prøver på) så vil jeg altså helst gøre det ordentlig og give dig som læser en masse gode råd!

Derfor er struktur i hverdagen vigtig for mennesker med ADHD

struktur i hverdagenJeg kan selvfølgelig kun tale på mine egne vegne, men jeg tror at en af grundene til at jeg og andre med ADHD har et stort behov for struktur i hverdagen, blandt andet skyldes det store kaos i vores tanker. Og at den kontrol vi ikker har over netop vores tanker og ofte vores handlinger, forsøger vi at kompensere for ved at have størst mulig kontrol over alt andet. Men hvorfor kan denne struktur så være svær både at skabe og overholde? Personligt tror jeg det skyldes flere ting og måske i virkeligheden flere af vores symptomer – bl.a. opmærksomhedsforstyrrelsen og aktivitetsforstyrrelsen som jeg mener at alle med ADHD er påvirket af. I min e-bog kan du læse meget mere om netop disse to ting. Heri fortæller jeg blandt andet om de 4 typer af opmærksomhed og også om de 2 typer af aktivitetsforstyrrelse man kan være/er påvirket af når man har ADHD. Jeg henviser til e-bogen selvom jeg sagtens kunne skrive en masse om disse her – i stedet vil jeg nemlig prøve at forklare bl.a. disse to ting ved at fortælle dig hvordan disse påvirker mig, hvad jeg gør for at skabe struktur i hverdagen og hvorfor jeg har så stort et behov for dette.

Derfor har jeg brug for struktur i hverdagen

Selvom det måske ikke altid kommer til udtryk på den “klassiske” måde, har jeg ADHD med alle 4 bogstaver. Jeg plejer at sige at den del af “min ADHD” som påvirker min opmærksomhed både har sine fordele og sine ulemper. Jeg kan kun koncentrere mig om en ting ad gangen, hvilket gør at jeg er enormt nærværende i det jeg foretager mig – eller den samtale jeg medvirker i. Og det er altså både en fordel og en ulempe – især når man også er lydfølsom! Hvis jeg irreteres af en lyd eller optages af et helt andet indtryk end hvad jeg foretager mig, kan dette gøre at jeg 1) enten ikke kan koncentrere mig, f.eks hvis jeg læser eller skiver 2) at jeg “skifter aktivitet”. Min opmærksomhed er måske i virkeligheden en svær størrelsen – enten hyperfokusere jeg, eller også har jeg svært ved at holde opmærksomheden i længere tid. Og så er jeg som mange andre – hyperaktiv! strukturDet betyder ikke nødvendigvis at jeg ikke kan blive siddende på min stol – hvis jeg SKAL så gør jeg, men jeg sidder ikke stille. Og jeg har svært ved at blive siddende i længere tid ad gangen. Og hvad har alt dette så med struktur at gøre? Et mix af opmærksomhedsfortyrrelser og hyperaktivitet gør at jeg kan have svært ved at blive i aktiviteter – og på dage hvor motivationen så også mangler bliver dette bare værre.

Men, jeg har en indrømmelse – faktisk er det først nu at jeg har set ovenstående som værende en af grundene til mit behov for struktur – og KONTROL. For som jeg også nævnte tidligere så skyldes mit behov for struktur eller måske i virkeligheden mit KÆMPE behov for kontrol, at jeg lider enormt meget af tankemylder. Og den manglende kontrol og struktur over mit hoved, gør at jeg higer efter at have kontrol over hvad der skal ske, hvornår og hvorfor. Hvis du har ADHD kender du det måske selv – den manglende kontrol over dine tanker og dine handlinger, den manglende kontrol over ADHD, forsøger man konstant at kompensere for – bl.a. ved at finde kontrollen i skemaer, i gøremål og aktiviteter. Ved simpelthen at have struktur i hverdagen.

Sådan skaber jeg struktur i hverdagen

Udadtil ligner jeg måske faktisk ikke nødvendigvis den som har mest struktur i hverdagen – men det har jeg! Mange af mine skemaer “glemmer” jeg bare at vise omverdenen. For jeg har altid et skema i hovedet, en ide om hvordan jeg gerne vil have min dag forløber. Og hvis dette skema skrider, det kan være i form af spontane ting eller pludseligt opståede ting jeg skal, kan jeg faktisk blive lettere ubehagelig at være sammen med. Det er så lidt jeg har kontrol over, så hvis den kontrol jeg i det mindste har bliver taget fra mig bliver jeg både sur, men også skrøbelig. Men mine skemaer er ikke kun i hovedet – sådan var det tidligere, men min diagnosticering gjorde også at jeg pludselig kunne hjælpe mig selv – og gør det! Jeg kan være enormt glemsom, hvilket nok også skyldes tankemylder. Derfor har jeg på både min computer, min telefon og min iPad et dokument jeg kalder “Dags-plan” eller mit “TO-DO dokument”. Heri har jeg flere punkter jeg skriver ting ned under:

TO-DO (indsæt dag):

  • her skriver jeg ting jeg skal i løbet af den pågældende dag

Vil gerne:

  • her skriver jeg ting ned som jeg gerne vil have ordnet, men som ikke nødvendigvis har en deadline

Mangler:

  • her skriver jeg ting ned som jeg mangler f.eks tøj eller andet

Husk:

  • her skriver jeg ting ned som jeg skal huske

TV:

  • nogle vil måske mene at denne er ligegyldig, men for mig gør den at jeg kan huske hvornår de forskellige programmer jeg evt følger med i kommer

Foruden dette TO-DO dokument bruger jeg kalenderen som også både er på min computer, min telfon og min iPad og så printer jeg indimellem nogle flotte ugeskemaer (som jeg finder på nettet) og skriver den pågældende uges aktiviteter ned på. Du kan finde nogle af disse skemaer på min pinterest her: http://www.pinterest.com/flyvsketanker/weekly-planner-uge-skemaer/.

Andre gode råd til at skabe struktur i hverdagen

Der findes rigtig mange måder hvorpå man kan skabe struktur i sin hverdag. Og det er ikke sikkert at det som virker for mig, også virker for dig. Jeg bruger bl.a. skemaer og TO-DO dokumentet fordi det er mega lækkert når man kan strege noget ud wink Og hvis du måske har en familie eller bor med en kæreste, kan det for dem også være rart at se hvad du skal i løbet af en uge – ligeså vel som du selv kan holde styr på det. Jeg ved at der også er en del som bruger piktogrammer – altså små billeder, som man på samme måde sætter i et skema sådan man ikke bare kan læse, men også se hvad man skal. Jeg starter i skole lige om lidt, og derfor regner jeg med at begynde at have faste tidspunkter hvor jeg gør de forskelige ting. Både for at kunne huske, men også for at gøre det hele lidt nemmere for mig selv.

Der findes utallige af lister med gode råd til at skabe denne struktur, men som sagt er det forskelligt hvad der virker for den enkelte. Derfor er dette bare mit bud på hvordan man kan skabe struktur – og hvorfor denne er så vigtig. Jeg håber at du måske kan bruge mine råd – og måske har du et godt råd til mig? Hvordan skaber du struktur i hverdagen? Hvilke redskaber bruger du? Og hvad er dit bedste råd til at skabe struktur? Skriv gerne en kommentar – jeg er nemlig nysgerrig wink

Ny e-bog om ADHD – “ADHD smitter ikke”

Det er vel snart 1,5-2 måneder siden jeg fortalte dig om den e-bog jeg havde i tankerne – nu er den endelig blevet helt færdig! Nu er jeg endelig tilfreds med den og derfor kan jeg nu præsentere den for dig. Det store arbejde er blevet til e-bogen/pjecen “ADHD smitter ikke”, og den indeholder en masse viden om diagnosen. Jeg har forsøgt at få alle aspekter af diagnosen med, og jeg håber at du bliver lige så glad for den, som jeg er. Jeg er jo hverken forsker, psykiater eller neurolog, men jeg har ADHD og derfor er jeg vel også en slags ekspert? I hvert fald i at have ADHD. Selvfølgelig ved jeg ikke alt, og der vil sikkert være noget jeg ikke har fået med – men en gang som “e-bogs-forfatter” skal vel være den første wink

e-bog om adhd

E-bog om ADHD

“ADHD smitter ikke” er som sagt en bog eller pjece, om du vil, om diagnosen ADHD. Jeg har forsøgt at få så meget som muligt med i bogen – du kan bl.a. læse om årsager, symptomer, kønsforskelle, behandling, medicin, relevante paragraffer og meget mere. Ligeledes finder du bagerst i bogen skabelonen til det hjælperedskab, jeg tidligere på året udviklede, nemlig “Mig og min ADHD”. På de allersidste finder du mine forslag til litteratur eller pjecer – nogle har jeg brugt under arbejdet, andre ikke.

Hvorfor denne e-bog om ADHD?

Man kan måske tænkte “Jamen hvorfor gider du gøre dette store arbejde, og lave en e-bog om ADHD?” og “Hvorfor gør du det gratis?”. Jeg har skrevet e-bogen fordi jeg brænder for at dele min efterhånden store og stadig voksende viden om ADHD. Jeg brænder for at hjælpe andre. Og jeg brænder for at gøre mit aller bedste! Jeg håber selvfølgelig at du, og en hel masse andre vil downloade og læse min e-bog. Ligeledes håber jeg at du får en hel masse ud af den, og hvis ikke en hel masse så bare en smule. Jeg tror på at de fleste vil kunne få noget brugbart ud af “ADHD smitter ikke” – ikke nødvendigvis meget, men lidt har også ret. Noget ved du måske allerede, noget ikke. Noget kan du måske ikke bruge, andet kan du. I hvert fald er e-bogen “ADHD smitter ikke” klar og du er mere end velkommen til at downloade og bruge den.

Download “ADHD smitter ikke” her: ADHD smitter Ikke - e-bog af Marie-Louise Hylleberg

Og du er selvfølgelig mere end velkommen (ja jeg ville faktisk blive rigtig glad) til at dele “ADHD smitter ikke” med alle dem du har lyst til heart

PinseCamp med ADHD-foreningen

Har du fulgt med på flyvsketanker.dk i et stykke tid? Så ved du måske allerede hvad jeg har brugt min pinse på – nemlig PinseCamp med ADHD-foreningen.  Jeg tror faktisk det er den bedste oplevelse jeg nogensinde har haft! En oplevelse som måske også vil “fylde” lidt her på bloggen det næste stykke tid – jeg har nemlig lært så meget og det vil jeg selvfølgelig gerne dele med dig heart Er det ikke også bedst at bruge alt den nye viden i mere målrettede indlæg? I hvert fald kommer dette indlæg primært til at handle om mine oplevelser i løbet af de 4 dage PinseCamp’en varede.

PinseCamp med ADHD-foreningen

Fredag den 6. juni kørte min far mig ud til Skanderborg Vandrerhjem. Vi skulle egentlig være der klokken 20, men kikset nok var det hende der boede tættest på, som kom en halv time for sent – vi kunne nemlig ikke finde det! Da vi endelig fandt det sad mine nerver vidst helt uden på tøjet, jeg var nervøs og spændt. Nervøs for hvem de andre var, om de nu ville kunne lide mig – ja du kender det måske selv. Og jeg var spændt! Spændt på hvad de næste 4 dage ville indeholde, hvad vi mon skulle lave og hvornår vi skulle lave hvad. De blev i hvert fald hurtigt klar over at her var en kontrolfreak med et kæmpe behov for at vide ting – jeg tror aldrig de havde mødt så stor en spørgejørgen som mig wink

pinsecamp med adhd-foreningen

Det var 4 dage i super flotte omgivelser!

Fredag aften blev primært brugt på at slå telte op, og lære hinanden at kende – og jeg fandt da også hurtigt mange at snakke med! Især en pige (Frederikke) skulle vise sig at blive en meget tæt veninde. Ligesom mig kunne hun ikke falde i søvn, det var vi faktisk 4 piger  som ikke kunne, og vi sad et par timer og røg smøger og snakkede. Da jeg endelig gik ind i teltet var det med et kæmpe smil på læben – det skulle helt sikkert nok blive en god pinse!

Kompetente undervisere, inspiration og en masse ny viden

Klokken 7 lørdag morgen blev vi vækket. Jeg var først faldet i søvn klokken 5, men mit humør var alligevel højt! Vi startede dagen ud med noget de fleste med ADHD har svært ved – vi skulle sidde stille og lytte. Men det var egentlig mere eller mindre okay – vi blev nemlig undervist af Rikke og Jan fra JHO Consult. Rikke og Jan har begge ADHD og ligeledes har deres børn. De var derfor super kompetente, og personligt lærte jeg en hel masse! Du kan læse mere om JHO Consult her: jhoconsult.dk.

JHO Consult

I løbet af 3 timer havde jeg fyldt en hel notes-blok, og en masse inspiration og ny viden.

24 timer med Safe Nordic

Undervisningen var helt klart super spændende, men da klokken slog 16 lørdag blev det for alvor interessant! Fra klokken 16 var det nemlig Trine og Thomas fra SAFE NORDIC som tog over, og de skulle “have os” de næste 24 timer. Du kan læse om SAFE NORDIC her: safenordic.dk. Det var både skide hårdt, men også super udviklende at være i deres hænder. Jeg ville gerne fortælle en masse om de 24 timer med Thomas og Trine, men da der kunne ske at sidde nogle som skal med på næste års PinseCamp med ADHD-foreningen ville det være synd at afsløre for meget. Men en ting kan jeg da afsløre: det bliver skide sjovt! Og så vil jeg fortælle lidt om en personlig oplevelse under de 24 timer – det kan jeg nemlig godt uden at afsløre noget wink Hvis du har læst med på bloggen et stykke tid ved du måske også at jeg har ret så mange vanskeligheder med min søvn. Jeg er ikke selv “herre” over hvornår de søvnløse nætter kommer, men de kommer. Og det skete også natten mellem lørdag og søndag. Når jeg ikke har sovet bliver jeg super-sensitiv. Derfor plejer jeg egentlig at holde mig for mig selv på de dage jeg ikke får sovet, både fordi jeg bliver vrøvlet, men også fordi jeg har sindssygt svært ved at vise andre end min familie og aller nærmeste ven, at jeg rummer andre følelser end “Jeg er glad”. At græde overfor andre gør jeg super sjældent – jeg kan sagtens skrive eller fortælle om følelser, men kontrollere hvad andre for at se sådan “face-to-face”. Men søndag eftermiddag fik jeg en super fed oplevelse, som andre måske ville synes var mærkelig… Jeg var presset, udfordret,  måske lidt sulten og uden søvn – og så skete der noget der jeg i øjeblikket egentligt hadede, men vendte til noget positivt efterfølgende: jeg begyndte at græde! Ikke sådan en lille tåre, nej jeg stor-tudede og det foran mennesker som eg måske nok allerede havde fået et tæt forhold til, men alligevel ikke havde kendt i mere end et par dage. Da jeg ligesom var ovre mit “crash-down” følte jeg mig faktisk på en måde ret sej! Heldigvis var resten af søndagen super afslappet (og maden god), vi hørte et mega rammende oplæg fra en af “de voksne” og søndag nat sov jeg så godt som man nu kan i et telt smile

 Når ord gør glad – især når de er uventede

Mandag den 9 juni klokken 15 var det hele slut. Timerne inden blev brugt på supervision, evaluering og samtaler.  Jeg vil ikke fortælle så meget om supervisionen og samtaler som hhv bestod af coaching og socialrådgivning. Men evalueringen vil jeg alligevel fortælle lidt om – jeg fik nemlig nogle virkeligt dejlige og gode ting  at vide. Evalueringen foregik i de førnævnte hold, hos Trine og Thomas. Vi skulle sige hver især have 3 ting vi skulle blive bedre til, og 3 ting vi skulle fastholde at vide – vi holdte os måske ikke helt til de 3, men det var vidst heller ikke det vigtige wink Jeg kan selvfølgelig kun fortælle hvad jeg selv fik at vide, og det er ting jeg virkelig blev glad for at høre! Jeg skulle fastholde (wait for it) det at jeg snakker meget! Jeg blev mildest talt overrasket, men også glad. Det er jo ikke nogen hemmelighed at jeg snakker meget, men jeg troede selv at det var en ting folk synes er enormt irriterende. Men jeg fik tværtimod at vide at det er fantastisk at jeg snakker så meget – fordi det samler folk og skaber glæde. Jeg fik at vide at jeg er rigtig god til at forklare ting, fordi jeg ikke giver op eller bliver irriteret, men i stedet bliver ved og ved indtil folk har forstået og finder nye måder at få tingene forklaret. Og jeg kunne græde af glæde da jeg fik at vide at jeg er INSPIRERENDE! Det sidste er både i forhold til fastholde og blive bedre til, og hænger måske i virkelighed sammen med det førnævnte – jeg fylder meget på både godt og ondt. Det skal forstås på den måde at når jeg glad så smitter mit humør – men det gør det altså også når jeg er i dårligt humør. Derudover køre jeg lidt i ring når mit humør er dårligt, hvilket jo faktisk kan være enormt demotiverende. Jeg er så glad for lige præcis det jeg fik at vide her – de ting jeg netop har nævnt troede jeg nemlig måske i virkeligheden var noget folk tænkte dårligt om. Og det er nok ikke svært at forstå hvorfor det netop for mig, betyder enormt meget at få at vide at jeg er inspirerende.

 “Øv skal vi allerede hjem?”

PinseCamp med ADHD-foreningen er noget af det bedste og fedeste jeg nogensinde har prøvet! Og jeg tror jeg snakker for de fleste af deltagerne: vi havde slet ikke lyst til at skulle hjem! Det var 4 virkelig intense dage, men også 4 dage (jeg kan selvfølgelig kun tale for mig selv) med udvikling/igangsætning af udvikling, læring, relationsdannelse, hygge – ja jeg tror faktisk de fleste følelser var i spil.

pinsecamp med adhd-foreningen

Efter kun 4 dage: nogle af de bedste veninder jeg har!

Da jeg kom hjem havde jeg ikke kun lært noget om mig selv – jeg havde også fået 18 nye venskaber! Man bliver selvfølgelig ikke bedste venner med alle, men den dag i dag savner jeg hver og en! Jeg vil alligevel fremhæve 2 piger – ikke fordi resten er ligegyldige, men fordi disse 2 piger lynhurtigt er blevet nogle af mine bedste veninder! De ligner mig selv så meget at jeg næsten ikke troede det var muligt -når de fortæller er det som at høre mig selv. Og måske næsten det vigtigste: de forstår mig inden jeg overhovedet har åbnet munden!

Jeg undskylder for det meget lange indlæg – og så alligevel ikke wink PinseCamp med ADHD-foreningen har betydet og betyder så meget for mig at jeg faktisk ikke ville kunne have gjort det kortere. Jeg er selvfølgelig ikke blevet et helt andet menneske, men jeg har lært så mange vigtige ting om mig selv, og har fået øjne for områder hvor jeg virkelig skal udvikle mig. Og ved du hvad? De fleste “udviklings-processer” blev faktisk sat igang allerede på lejren. Til de 18 andre deltagere, til Betina og Kirsten fra ADHD-foreningen, til Trine og Thomas og sidst men ikke mindst Rikke og Jan: ord vil aldrig være nok – i har givet mig mere end jeg turde drømme om! Tak er kun et fattigt ord, men af hjertet tak! heart I betyder alverden, hver og en!

Psykoedukation for voksne med ADHD

I går fik jeg en besked jeg længe havde ventet på. Overlægen på psyk. ringede egentlig fordi de jo justere i mit medicin, og hun skulle høre hvordan det gik. Og så kunne hun også fortælle mig at hun havde fået mig på et hold til psykoedukation allerede her i maj. Det var et held at hun lige tjekkede op på hvornår det startede, for jeg skulle begynde allerede i dag smile Og det gjorde jeg så – klokken 14 i dag stod jeg nervøs og spændt og ventede på for første gang at skulle til psykoedukation. Men hvad er psykoedukation så egentlig?

Hvad er psykoedukation for voksne med ADHD?

Psykoedukation er en slags undervisning eller kursus, hvor man får viden om hvad ADHD helt generelt er, og hvilke problemer diagnosen fører med sig. Derudover får man selvfølgelig information omkring hvilke støttemuligheder der findes. Man kan sige at målet med psykoedukation helt overordnet er, at personen selv får viden om ADHD og forståelse for sammenhængen mellem udviklingsforstyrrelsen og de besværligheder, som opleves i hverdagen. Helt grundlæggende fordi at des mere viden, jo bedre mulighed for at lære at håndtere vanskelighederne og større forståelse. Når psykoedukationen foregår i hold, som det i hvert fald gør for mit vedkommende giver det også mulighed for at udveksle erfaringer med andre voksne med ADHD. Det kan både gøre det nemmere at erkende sit handicap, men samtidig kan det også være enormt lærerigt at høre om hvad andre gør for bedst muligt at mestre hverdagen.

Hvad fik jeg så ud af første gang til psykoedukation?

Vi var i dag kun 4, men egentlig skulle der vidst have været 11 – det synes jeg måske lyder af lige rigeligt, men ja. Jeg var eneste pige, men jeg hyggede mig alligevel meget godt. Hvad mine forventninger er? Hm, altså jeg må indrømme at jeg synes det er noget man allerede ganske få uger efter diagnosticering bør få, jeg kan selvfølgelig kun tale ud fra mig selv, men jeg havde måske endnu mere brug for det i starten end nu hvor jeg et eller andet sted har lavet denne her slags “selv-psykoedukation“. Jeg ved godt hvad ADHD er, og hvordan det er at have diagnosen – den har jeg jo haft i 23 år! Og pga mit arbejde her på flyvsketanker.dk har jeg allerede tilegnet mig en masse viden. Så ja, jeg indrømmer gerne at jeg ikke ligefrem har de største forventninger til “Hvad er ADHD-delen” – jeg har jo nærmest her på siden lavet et lille leksikon wink Tilgengæld håber og forventer jeg at kunne lære nogle gode mestringstrategier – f.eks den 3. gang hvor vi skal have om søvn. Det er selvfølgelig heller ikke helt nemt ligefrem at danne sig en mening her efter første gang, så måske jeg tænker jeg skriver et indlæg eller to mere i løbet af de 6 gange det nu drejer sig om – hvad synes du, er det en god ide?

psykoedukation

Lidt af det materialle jeg har fået udleveret om psykoedukation til voksne med ADHD.

Jeg er glad for at jeg endelig har fået tilbuddet, og er startet med psykoedukation, men jeg misunder helt klart dem som får det allerede få uger efter deres diagnosticering. Jeg er heldigvis typen, der higer efter mere viden – så mon ikke jeg bliver glad for det? Uanset hvad er det rart at være et sted hvor de andre deltagere er “i samme båd”. Ligesom med den ADHD-gruppe jeg går i, er det rart at man bare bliver forstået med det samme. Nu er det jo også snart tid til den PinseCamp med ADHD-foreningen som jeg skal med på – det tror jeg faktisk jeg glæder mig endnu mere til, og jeg er både spændt og nervøs – jeg tror det bliver en rigtig god oplevelse, som på mange måder udvikler mig smile

Hvad med dig, har du erfaringer med psykoedukation? Hvis ja, kunne jeg rigtig godt tænke mig at høre dem? Selvfølgelig kun hvis det er nogen du kunne have lyst til at dele – enten her eller på kontakt@flyvsketanker.dk smile

ADHD hjælperedskab – sæt ord på dine vanskeligheder

adhd hjælperedskabSom jeg tidligere har nævnt, har ADHD-foreningen i samarbejde med en gruppe voksne med ADHD lavet et hjælperedskab kaldet “Min egen ADHD-profil”. Et godt redskab, dog mener jeg det har en del mangler og derfor har jeg videreudviklet det og lavet “et nyt” hjælperedskab. Og for at sikre jeg ikke overskrider nogen “copyrights” har jeg valgt “bare” at kalde det for “Min ADHD-profil”. Som sagt har jeg brugt ADHD-foreningens udgave som inspiration til at videreudvikle og skabe en ny og efter min mening mere fyldestgørende version. Da flere har efterspurgt en skabelon til at lave deres egen “ADHD-profil” har jeg nu valgt at ligge den ud her på siden. På den måde kan mange med ADHD få gavn af mit arbejde, og jeg er kun glad og beæret over at andre har lyst til at benytte sig af noget jeg har lavet. Til de mange rosende ord jeg fik i går vil jeg sige: af hjertet tak, I inspirere og motiverer mig til at arbejde endnu hårdere på denne hjemmeside – at dele min viden og hjælpe andre betyder så sindsygt meget for mig smile

Så som lovet – skabelonen til at lave din egen “ADHD-profil”:

Denne skabelon kan du bruge, hvis du ligesom mange andre med ADHD, indimellem har svært ved at forklare hvilke vanskeligheder du har og hvad din ADHD gør ved lige netop dig og dit liv. Du kan enten sætte cirkel om/streg under de tilsagn du synes passer bedst til dig. Du kan også vælge at skrive det ned på et papir eller i et dokument på din computer. Dog vil jeg sætte pris på at du husker at ”afkreditere” mig, da jeg har lagt en del arbejde i denne videreudvikling. Jeg håber du får stor glæde af dette hjælperedskab, som måske nok er set før – men denne version er måske en del mere detaljeret.

Skabelon til _Min ADHD-profil_

Hvis du har lyst til at læse min ADHD-profil, og finde ud af hvilke vanskeligheder der fylder mest hos mig kan du finde den ved at trykke her. Ikke nok med at mit arbejde kan gavne andre, jeg har også lært mig selv og mine vanskeligheder enormt meget bedre at kende. Det har taget lidt tid at lave dette hjælperedskab, men det har klart været det hele værd smile

Er ADHD blevet en modediagnose?

I den offentlige debat, om det så er vennegruppen der diskuterer emnet over middagen, på en af internettets mange debatforums eller i medierne har ADHD fået en lidt ærgerlig betegnelse – det bliver nemlig kaldt en modediagnose. Og det har den fordi der simpelthen er sket en meget stor stigning i antallet af diagnosticerede. Men behøver det nødvendigvis at være noget dårligt? Kan det ikke skyldes at vi simpelthen er blevet klogere og dygtigere?  For ca. 10 år siden, mente man, at der ikke var ret mange der havde ADHD, og max 3% som voksne. Og ja, tallet er støt stigende, men det er altså ikke fordi der kommer flere mennesker med sygdommen, tværtimod skyldes det at man er blevet bedre til at diagnosticere ADHD.  Førhen var der mange med ADHD, som fik andre diagnoser såsom borderline(personlighedsforstyrrelse), bipolar lidelse, neurotikere, hysterikere og ultrastressede mennesker – fordi at disse lidelser minder meget om ADHD, men det gør behandlingen af dem altså ikke nødvendigvis. Nu bliver disse mennesker rigtig diagnosticerede som børn, unge eller voksne med ADHD. Og selv med den voldsomme stigning af ADHD diagnoser er der stadig tale om at under 0.5 % af befolkningen. Nu jeg ikke skide god til matematik, men i mine øre lyder 0,5% altså ikke af meget og jeg synes ærlig talt, at det er super frustrerende med denne her stigende tendens til at kalde ADHD en modediagnose. Hvis du spørger mig, kan denne her tendens faktisk have nogle ærgerlige konsekvenser. Mennesker med ADHD kæmper i forvejen med lavt selvværd, bebrejdelser og skyldfølelser – og når vi skal høre på at ADHD bare er et modefænomen for uopdragne, dovne eller adfærdsforstyrrede børn og voksne – ja så gør det i hvert fald ikke disse følelser bedre, tværtimod. Nu sidder du måske og tænker “ah puds lige glorien, hva'”, men jeg indrømmer gerne at jeg selv, inden jeg fik diagnosen, var lettere “fordomsfuld”. Jeg kendte til ADHD gennem mit tidligere studie, jeg læste jo til pædagog, og det var ikke fordi jeg “så ned på” mennesker med ADHD, men min middelmådige viden gjorde at jeg hurtigt tænkte det samme som mange andre danskere gør om ADHD. Da jeg fik diagnosen blev jeg pludselig “en af dem der”, og heldigvis vil jeg næsten sige – for det tvang mig nemlig til at få større indsigt og viden. Og det gav mig en kæmpe lyst til at forsøge at nedbryde tabuet og de mange fordomme omkring ADHD.

Hvad skal man egentlig med en diagnose?

Er sådan en ikke bare til besvær? Kan det ikke være lige meget, hvad det “hedder”? Ikke helt, en diagnose kan nemlig ofte give en forståelse for de vanskeligheder der har været, og en forklaring på hvorfor det har været så svært at få tingene til at fungere. Og måske det alle vigtigst – den kan hjælpe en i den rigtige retning, når man skal videre i livet. En diagnose giver nemlig bedre muligheder for effektiv behandling, en målrettet støtte og for at søge rette information. Men hvordan stilles diagnosen så? Hvordan “får” man ADHD? Er det ikke sådan noget alle bare kan få? Jeg tænker at de fleste af jer, som læser med her på bloggen ikke er “modstandere”, men til dem der er, og måske tror det er nemt at få en diagnose – I tager så grueligt fejl. Diagnosen kan kun stilles af en psykiater eller speciallæge i neurologi og ADHD kan ikke ses på en blodprøve eller hjernescanning. Og får at komme til at snakke med en psykiater eller speciallæge skal man enten have en henvisning fra sin læge eller rigeligt med penge – de altså ikke billige i drift sådan nogle. At få kontakt til en af disse speciallæger er kun første skridt – det nemlig en lang og lettere besværlig proces. Næsten uanset hvad, om du skal have en tid på en psykiatrisk afdeling, hos en psykiater eller en speciallæge i neurologi, er der meget lange ventelister – nogle steder op til 2 år. Når det så endelig er blevet din tur i køen, skal du igennem en grundig udredning, og det kan tage lang tid, med mange samtaler, test og spørgsmål – man skal nemlig sikre at dine symptomer ikke skyldes en anden psykisk udviklingsforstyrrelse. For at diagnosen ADHD skal kunne tages i betragtning, skal personen have udvist en lang række symptomer som indgår i diagnosekriterierne. Diagnosekriterierne kræver bl.a., at vanskelighederne skal have været til stede siden barndommen, at vanskelighederne optræder i mere end én sammenhæng og at der er tale om en alvorlig funktionsnedsættelse socialt, uddannelsesmæssigt eller beskæftigelsesmæssigt. Og nu bliver det endnu mere kringlet – mange af symptomerne ligner nemlig almindelig adfærd, som blot virker ekstrem, og ikke nok med det, så er der en lang række andre lidelser, der minder om ADHD. Det, der dog adskiller ADHD fra andre lidelser er, at symptomerne er overdrevne, gennemgribende og vedvarende. Og så se man faktisk en tilfælde med flere diagnoser på en gang – mega forvirrende ikke? Mange har også følgetilstande af ADHD’en, hvilket kun komplicere udredningen. Man kan have to måske tre sygdomme samtidigt og det kaldes comorbide sygdomme. Man kan også låne visse symptomer fra andre sygdomme og det hedder coherente sygdomme. Man har primært ADHD, men ind imellem er der symptomer fra en anden sygdom. Det mest almindelige er, at en person med ADHD har lidt af en bipolar lidelse (maniodepressiv) eller en særlig type personlighedsforstyrrelse. Der findes en del med ADHD, som prøver at kompensere for deres indre kaos ved at foretage tvangshandlinger, og måske især hos piger kan spiseforstyrrelser også være en følgetilstand – igen som et forsøg på at skabe kontrol over deres liv eller for at skabe ro. Desuden har rigtig mange med ADHD søvnvanskeligheder, simpelthen fordi deres hjerner ikke kan slappe af – heller ikke om natten. Som du kan se er ADHD altså ikke bare ADHD – og det er altså ikke bare lige sådan noget man trækker i en automat. ADHD er en anerkendt psykiatrisk diagnose og næsten alle medicinske -, psykologiske – og uddannelsesmæssige organisationer, både herhjemme og i udlandet, har for længst konkluderet, at ADHD er en reel lidelse og altså ikke bare uopdragne, dovne eller adfærdsforstyrrede børn og voksne. For det er altså også noget voksne har – man bliver altså ikke “rask” bare fordi man er fyldt 18 – diagnosen følger dig hele livet. Voksne med ADHD er dog blevet overset, og det tror jeg skyldes at de kriterier, der anvendes i diagnose systemerne især beskriver træk, der er karakteristiske for mindre børn. Og selvom de symptomerne er de samme uanset alder, så ændrer de altså karakter og et voksent menneske med ADHD kan ofte have lettere ved “at styre sig”. Man kan nok dele mennesker med ADHD op i to grupper: dem, der har fået diagnosen som barn, og dem som først har fået diagnosen som voksne. For mange voksne, som tidligere har været udiagnosticerede, kan det være vigtigt at få stillet diagnosen, selv uden en behandling. Diagnosen giver dem en forståelsesramme og en forklaring på, hvorfor de er, som de er. Diagnosen gør, at de får en anden selvopfattelse – de er hverken dovne, skøre eller dumme. Tværtimod er der en medicinsk betegnelse for deres måde at være på. Jeg er selv en af disse “mange voksne”.

ADHD er ikke nogen modediagnose!

ADHD har mange fordomme  imod sig – både diagnosen selv, men også de mennesker der lever med den hver eneste dag. For mig har det været en kæmpe øjenåbner pludselig at stå på den anden side, hvis man kan sige det sådan. Det er på en måde enormt lærerigt, men også hårdt. Lærerigt, fordi jeg bliver enormt motiveret til at få ny viden hver gang jeg skal høre på en af de mange fordomme. Det er jo også det, der bl.a gør at jeg har oprettet denne blog – for at nedbryde fordomme, og fjerne tabuet, og jeg tør næsten godt love dig, at hver gang jeg skriver et nyt indlæg er det fordi jeg har lært noget nyt, eller er blevet inspireret af et eller andet. Men jeg tør også godt indrømme, at det ligesom for mange andre med ADHD og for mig er hårdt at skulle høre på denne evige debat og kritik om ADHD. For mit eget vedkommende har jeg først i en alder af 22 år fået diagnosen. Og vejen dertil har været lang! Når man i flere år har kæmpet lidt af en hård kamp, er det enormt frustrerende at man nogen gange nærmest føler at man skal forsvare både sig selv og diagnosen. Jeg kan selvfølgelig kun tale for mig selv, men jeg tror de fleste med ADHD – barn eller voksen – er enige med mig når jeg siger: VI VILLE FANDEME HELLERE HAVE UNDVÆRET!! Så hvis du kender nogen der er eller måske selv er lidt fordomsfuld omkring ADHD, så tænk over det en ekstra gang, og tænk måske samtidig – tror du det bliver nemmere at have ADHD  når man igen og igen skal beskyldes for bare at være uopdragne, dovne eller adfærdsforstyrrede?

Hjerner med ADHD er konstant på overarbejde

Da jeg skrev indlægget omkring hyperaktivitet, glemte jeg faktisk noget. Der findes nemlig to former for aktivitetsforstyrrelse, hyperaktivitet som de fleste kender til og hypoaktivitet – hvilket vil sige for lidt aktivitet i forhold til situationen. Hypoaktivitet kan være sværere at få øje på for omgivelserne, men den kan være lige så invaliderende for den enkelte. Og man kan faktisk godt have begge former for aktivitetsforstyrrelse i forskellige situationer. For lige at genopfriske hvad hyperaktivitet betyder kan jeg lige ridse et par kendetegn ved dette op:
  • Har en stadig følelse af rastløshed eller indre uro
  • Skal anstrenge sig for at blive siddende på stolen, fx ved møder og i andre sammenhænge hvor det forventes
  • Virker ofte tydeligt hyperaktiv eller overgearet
  • Har tendens til at være overdreven snakkesalig – snakker som et vandfald
  • Har kort latenstid – taler før de tænker
Hos voksne med ADHD ser man tit at hyperaktiviteten er “flyttet ind”, den er ikke forsvundet, men er blevet til denne her form for rastløshed, indre uro og utilpashed – og det kan være forbundet med meget “smerte” at skulle rumme den uro, især fordi omgivelserne ikke lige umiddelbart kan se den. Men hvad så med det her hypoaktivitet jeg snakkede om? Hvad er det så for noget? Kendetegnene ved hypoaktivitet kan være:
  • Kan virke initiativløse og kommer sjældent frem med ideer
  • Drømmende, falder hen i egne tanker eller forsvinder ind i sig selv
  • Motivationsforladte og kan virke tunge uden egentlig at være det
  • Stille, meget lidt talende, kommer sjældent med noget, undtagen direkte adspurgt, kan være svære at føre en samtale med
  • Virker opgivende
  • Har lang latenstid
Som tidligere nævnt her på bloggen, er jeg selv meget påvirket af hyperaktivitet, men det eneste punkt på listen over kendetegn ved hypoaktivitet, jeg måske kan genkende mig selv lidt i, er det omkring at falde hen i mine egne tanker. Og at jeg indimellem falder hen i mine egne tanker kan ligeså vel skyldes min opmærksomhedsforstyrrelse. Derfor vælger jeg at sige at jeg kun har hyperaktiviteten i mig. Men uanset hvilken form for aktivitetsforstyrrelse man har, er alle med ADHD hypertolkende – det gælder også for mig selv. Min hjerne står aldrig stille, den arbejder hele tiden på højtryk med at tolke, opfatte og forstå. De små indforståede bemærkninger og uafsluttede ting kører hele tiden rundt i hovedet, og hjerner (som min egen) med ADHD er derfor altid på overarbejde.

Ukontrollerede impulser – om kernesymptomet impulsivitet

ADHD har mange symptomer/vanskeligheder knyttet til sig, men der er alligevel 3 kernesymptomer. De sidste to dage har jeg fortalt om hyperaktivitet og opmærksomhedsforstyrrelse. Derfor er det nu blevet det tredje og sidste kernesymptoms tur – nemlig impulsivitet. At have vanskeligheder med impulskontrol betyder at man ofte ikke når at tænke inden man handler eller taler, og derfor kommer man nogen gange til at gøre eller sige noget som kan være upassende eller uhensigtsmæssigt. Man ved måske godt man gør noget forkert, men kan ikke anvende den viden i situationen. Når man har vanskeligheder med impulskontrollen er man ofte meget behovstyret og kan have svært ved at vente på tur (at stå i kø, vente med at tale, osv.). Man er styret af sine behov og agere mere på følelser end på refleksioner. Man styres af øjeblikket og kan ikke vente på at noget godt eller skidt er overstået – man kan sige at mange med ADHD er “her og nu”-mennesker. Kendetegn ved impulsivitet kan være:
  • Taler eller handler inden man når at tænke sig om   
  • Begynder ofte at svare, før spørgsmålet er færdigstillet
  • Har tendens til at afbryde andre under en samtale eller bryde ind i andres aktiviteter
  • Har svært ved at vente på tur – i bred forstand
  • Reagerer prompte – input-output
  • Kan have kort lunte 
  • Er generelt utålmodige
Jeg er selv mærket af impulsiviteten ved ADHD – i højere eller lavere grad, det kan nemlig svinge meget hos mig. Nogen gange kan jeg tænke enormt længe over hvad jeg skal gøre eller sige, men jeg oplever også tit,  at jeg kommer til at sige eller gøre noget upassende. Jeg har tit afsluttet folk sætninger eller spørgsmål allerede inden de er færdige med at snakke. Og har jeg lyst til noget eller noget jeg gerne vil sige, ja så kan jeg faktisk blive meget negativ når jeg skal vente på at det bliver min tur. Derfor kommer jeg også ofte til at afbryde, for efterfølgende at få dårlig samvittighed – jeg ved jo godt hvor uhøfligt det er, jeg kan bare ikke helt lade vær. Som du måske allerede har gættet har jeg en tendens til at være meget utålmodig – har jeg lyst til noget, altså et behov for at gøre eller sige noget, skal det helst ske med det samme. Også hvis det handler om en “detalje” der skal på plads – et godt eksempel er måske faktisk da jeg skulle skifte medicinpræperat. Min psykiater fortalte det først under en telefonsamtale, og besvarede mit spørgsmål omkring om jeg skulle skifte med “det taler vi nærmere om næste gang”. Det at jeg ikke var 100% sikker, men kun 90%, gjorde at det indtil næste samtale hos samme psykiater, fyldte enormt meget i tankerne. Og sådan har jeg det med mange ting. Selvfølgelig kan jeg godt glæde mig til ferier og andre begivenheder, og jeg er lidt for god til at hænge mig i ting der er sket i fortiden, men man kan nok godt sige at jeg generelt set er et “her og nu”-menneske.  Og at være et “her og nu”-menneske er ikke altid lige let, for livet har ikke et manuskript hvor du læse dig frem i siderne og se hvad der kommer til at ske. Og selvom det ville være dejligt for sådan en som mig, og måske mange andre med ADHD, ville det jo også være ret så kedeligt. Jeg må bare acceptere og lære at leve med at jeg ikke altid kan få alle detaljer på plads med det samme. 

Når opmærksomhedens autopilot mangler

ADHD bliver ofte betegnet som  en opmærksomhedsforstyrrelse. Måske  fordi det er  det symptom, der  kan have  mest omfattende konsekvenser for funktionsniveauet. For de fleste mennesker er opmærksomhedskontrol nemlig noget der er fuldstændig automatiseret – hjernen lukker nogle indtryk ind og sorterer dem fra som er urelevante. Men sådan fungere det ikke hos mennesker med ADHD. Vi bruger nemlig masser energi på at tolke, opfatte og sortere i de mange daglige indtryk. Men hvad er opmærksomhed så? Ja opmærksomhed er faktisk mere end hvad man lige går og tror.

4 typer opmærksomhed

Faktisk kan findes der 4 typer af opmærksomhed, nemlig selektiv, fleksibel, vedholdende og samtidig opmærksomhed.  Den selektive opmærksomhed kan man kalde opmærksomhedens “filter”. Altså at kunne vælge ud, sortere og finde det væsentlige i en given situation. At have problemer med den selektive opmærksomhed betyder altså at indtryk og informationer kommer væltende ind usorterede og man har næsten lige meget opmærksomhed på det hele. Når indtryk og informationer ikke bare automatisk sorteres, bliver det let tilfældigt hvad man “samler op”. Og når alle indtryk kommer med samme styrke på samme tid bliver man hurtigt afledt af indre eller ydre forstyrrelser – det kan være tankerne, lys, lyde og berøringer. Fleksibel opmærksomhed handler om evnen til at slippe og skifte opmærksomheden, og at kunne vende tilbage til den igen. Når man har problemer med den fleksible opmærksomhed betyder det at man har svært ved skift, det kan være skift i aktiviteter og tænkemåder. Det betyder ikke mangel på interesse eller initiativ, hvis man f.eks har svært ved at tale med en person samtidig med man laver mad – man har som sagt bare svært ved skift, og det man var i gang med forsvinder måske helt fra bevidstheden hvis man bliver afbrudt. Vedholdende opmærksomhed er den der gør at mennesker kan koncentrere sig over længere tid, men har man problemer med denne har man meget svært ved det og ofte er man hurtig til at gå i gang med nye aktiviteter og sætte en masse ting i gang. Derfor virker man ofte rastløs eller urolig. Den sidste type er samtidig opmærksomhed, og det er den der gør at vi kan beskæftige os med flere ting på en gang og forholde os til flere informationer samtidigt. Men mennesker med ADHD har ofte svært ved dette og kan kun beskæftige sig med en ting, samtidig med et stort behov for kun at få en besked af gangen. Fælles for alle fire er at de har stor indflydelse på arbejdshukommelsen, og de fleste med ADHD har derfor problemer med denne. Arbejdshukommelsen er den der sikrer vi ved hvad vi skal gøre, hvornår, hvorfor og hvordan.Alle med ADHD har problemer med opmærksomheden, men ingen er ens og nogle har måske kun problemer med en af de 4 typer, mens andre har problemer med dem alle. Ligeledes er det meget individuelt i hvor svær en grad man er påvirket. Jeg har selv problemer på alle 4 områder, ikke i overdrevet massiv svær grad, men jeg vil alligevel sige i en svær grad – i hvert fald nok til at det påvirker mig (meget) hver eneste dag. Jeg har svært ved at koncentrere mig i lang tid ad gangen og jeg kan sagtens have flere bolde i luften på en gang. Samtidig har jeg alligevel svært ved skift – især meget spontane skift, men får jeg en ide skal den gerne ud med det samme, så derfor skriver jeg gerne stort set alt ned i det “TO DO”-dokument jeg fortalte om i et tidligere indlæg. Det er nemlig ikke særlig sjovt både at have svært ved skift samtidig med at have svært ved at koncentrere sig. Det fungere bedst for mig kun at få en besked ad gangen, og jeg kan ikke koncentrere mig om særlig meget mere end en ting ad gangen – jeg kan f.eks ikke både snakke og svare på en sms samtidig. Den der kaldes den selektive har jeg også store vanskeligheder med. Jeg er meget letafledelig og ligger mærke til selv de mindste lyde eller bevægelser. Det er drøn irriterende at mangle opmærksomhedens autopilot, og selv om medicinen hjælper en smule på det, synes jeg stadig det er noget der påvirker mig meget, døgnet rundt hver eneste dag. Selvfølgelig er der ting der man kan gøre for at afhjælpe, men jeg kan ikke forvente at folk tager dette hensyn til mig konstant – jeg kan jo ikke bede hele verden om ikke at forstyrre min opmærksomhed eller koncentration vel?

 

Den manglende evne til at slappe 100% af

De fleste ved at hyperaktivitet er en del af det at have ADHD. Men jeg tror det er de færreste der ved at hyperaktivitet ikke bare handler om at have krudt i røven. Det handler om meget mere, og hyperaktiviteten kan komme til udtryk på mange måder. Jeg er faktisk nok selv et rigtig godt eksempel, og inden jeg fik diagnosen og dermed begyndte at sætte mig lidt mere ind i den, tænkte jeg ikke at jeg er hyperaktiv. Men jeg blev klogere, for jeg er faktisk i allerhøjeste grad berørt at dette kernesymptom ved ADHD. Hyperaktivitet forbindes gerne med at man ikke kan sidde stille og måske er meget overgearet, men   på netdoktor.dk læste jeg dette: “Selvom man har været meget hyperaktiv og urolig som barn, så vil disse symptomer ofte aftage i løbet af teenagealderen og transformeres til indre uro og rastløshed. Hyperaktivitet giver sig også udtryk i form af tankemylder, og nogle er ekstremt talende”. Måske du blev overrasket da jeg tidligere i indlægget skrev at jeg er hyperaktiv, men hvis du kender mig kan du sikkert nu se, at jeg faktisk er det. Og inden folk tænker “jamen hey, det jo kun hvad der står på netdoktor.dk” vil jeg lige nævne at i alt det materiale jeg efterhånden har læst står der cirka det samme. Det er svært at sige om jeg var det typiske hyperaktive “ADHD-barn”, da jeg jo først som voksen har fået stillet diagnosen. Og her kan jeg nok ikke skjule i hvert fald den synlige del af hyperaktiviteten, som også hænger sammen med opmærksomhedsforstyrrelsen. Jeg har svært ved at sidde stille i længere tid ad gangen, er jeg meget utålmodig ser du måske den klassiske vippende fod eller en anden lille, men stadig “irriterende” kropslig aktivitet – det kan være at pille ved tøjet/håret/hænderne osv. Jeg er også ekstremt snakkesalig, og får ofte kommentaren “du kan jo snakke ørerne af en døv”. Det ville være løgn at sige at jeg er den stille pige, for ja jeg snakker meget, og kan ofte komme til at tale før jeg når at få tænkt mig om – se evt indlægget “du får 20kr, hvis du kan holde mund i 10 minutter”. Men hyperaktivitet kan også være mere eller mindre usynlig. Og den usynlige hyperaktivitet kender jeg alt for godt og er i svær grad præget af denne. For tankemylder er det jeg her kalder usynlig hyperaktivitet. Min hjerne kan simpelthen ikke slappe af, heller ikke når jeg skal sove, eller sover, for også når jeg drømmer/sover er der en livlig aktivitet. Jeg bliver igen nødt til at hive fat i opmærksomheds-delen af ADHD, får faktisk har jeg så livlig en tankeaktivitet at jeg indimellem måske kan være svær at komme i kontakt med – ikke fordi jeg vil være uhøflig eller lignende, men simpelthen fordi at jeg nogen gange kan falde helt hen i tankemylderet. Jeg mangler evnen til at kunne slappe helt af. Selvfølgelig kan jeg som alle andre sagtens finde ud af at smide mig på sofaen eller sengen og tænde for fjernsynet eller læse en bog. Men jeg slapper ikke helt af alligevel, jeg kan ikke slukke for tankerne og uanset hvor spændende et program/film/etc. så end måtte være kan jeg aldrig koncentrere mig 100% om det. Faktisk har jeg ofte også gang i et eller andet på enten computeren, iPaden eller mobilen og hvor du her kan tænke “så lad da vær” – det kan jeg ikke og samme tanke har jeg da også ofte selv. Jeg ville ønske at jeg bare kunne slappe 100% af – uden konstant snakken, tankemylder, indre uro, rastløshed, vippende fødder eller anden form for aktivitet, bare en enkelt dag uden hyperaktivitet. For lige så irriterende min hyperaktivitet er for mig selv er den det nok også for mine omgivelser.
Older posts

© 2017 Flyvske tanker

Theme by Anders NorenUp ↑